117 Bjarne Kofod, 24.4.1849

Da De har anmodet mig om at sige Dem min Mening an gaaendedet oversendte Forsøg til en Grammatik, skylder jeg at give Dem et Svar herpaa, idet jeg dog maa bemærke, at Tiden har været saa knap for mig at jeg kun ganske flyktigt har gjennemseet Mskr. og ligeledes at jeg anseer mig selv kun lidet kompetent til at bedømme et saadant Arbeide da jeg i saa lang [Tid] har havt Tankerne bortvendte fra Underviisningsvæsenet og vort Skriftsprogs Gramm atik i Særdeleshed. Dertil kommer endnu, at jeg ikke er saa ganske fri for en forudfattet Mening i denne Sag, da jeg nemlig ved at betragte Materialet i vort Folkesprog, har fattet en saadan Ringeagt for vort nuværende Skriftsprog, at jeg ikke let kan ansee dette for at være nogen synderlig Umage værdt, udenfor det som allerede er skrevet, og at jeg saaledes anseer dette Sprogs Grammatiker for at være snarere for mange end for faa. Naar jeg saaledes ikke kan omfatte denne Sag med megen Interesse, da grunder dette sig mest paa min Anskuelse af Sprogmaterialets Beskaffenhed, og ikke paa nogen ufordeelagtig Tanke om den foreliggende Bearbeidelse, som tvertimod forekommer mig at vise megen Flid og Omhu for Sagen. I enkelte Henseender kunde jeg vel ville have det anderledes; men det er jo ogsaa saadanne Ting hvori man vanskelig kan gjøre alle tilpas. Saaledes troer jeg at en saadan Bog bør være saa kort som muligt og ikke indeholde saadanne Regler, som kun lidet komme til Anvendelse eller som ere vanskelige at erindre og ligeledes at den ikke burde have Bemærkninger om enkelte Ord som ikke staae i Forbindelse med nogen Regel. Ligesaa troer jeg at den stadige Brug af nye Klasse Benævnelser eller Termini gjør Bogens Brug noget vanskelig, da man saa let tillægger disse Ord et svævende og ubestemt Begreb; jeg for min Deel synes saaledes, at f. Ex. Verberne er e ligesaa let at huske som Om sagnsordog Subjekt ligesaa let som Hovedled, da det dog alligevel mest vil beroe paa Hukommelsen. Men en saadan Terminologie har dog ogsaa store Autoriteter for sig og jeg tør ikke sige noget videre derom.
 
Forøvrigt synes jeg, at Skriftet indeholder mange nyttige Oplysninger, er klart og forstaaeligt og tillige befriet fra den Overlæsselse af ubrugelige Former, som optage saa meget Rum i de ældre Gram matiker. Naar Bogen dertil kunde blive liden og billig, kunde den vel faae nogen Afsætning. Den kunde saaledes vist blive til Nytte især ved Selvunderviisningen, dersom man var vis paa at faae nogen god Afsætning, men da der allerede gives temmelig mange Grammatiker i dette Sprog, kunde De maaskee i Begyndelsen have nogen Vanskelighed hermed, især dersom Bogen skulde blive stor og kostbar. Jeg tør saaledes hverken anbefale eller fraraade Værkets Udg ivelse. En kyndig Skolemand vilde i denne Henseende kunne give en mere begrundet Dom, og min Mening om denne Sag kan efter det foranførte ikke tillægges særdeles Vægt.
 
Forøvrigt maa jeg bede om Undskyld ning for d en Frihed hvormed jeg har udtalt mig om Sagen, idet jeg ønsker at mine Yttringer ikke maatte betragtes som nogen Dadel eller Misbillig else af Arbeidet.
 
Chr. den 24 April 1849.
 
117 b. [Eit anna utkast på ein serskild lapp:]
Deres Anmodning til mig om at gjennemsee  det oversendte Mskr. har jeg søgt at efterkomme, men da Tiden i disse Dage har været mig meget knap, maa jeg beklage at jeg kun har kunnet foretage et meget flygtigt Gjennemsyn. Idet De har anmodet mig om at sige min Mening angaaende Skriftet, frygter jeg for at De har havt for stor Tiltroe til min Berettigelse dertil, da jeg i saa lang Tid har havt Tankerne bortvendte fra Underviisningsvæsenet i Almindelighed og Skriftsprogets Gram matik i Særdeleshed, at jeg ikke veed synderlig Besked om hvad der er hensigtsmæssigt. Dertil kommer endnu, at jeg ved Betragtningen af det fortrinlige Stof som findes i vort Folkesprog har fattet en Ringeagt for vort nuværende Skr iftsprog saa at jeg ikke let kan ansee det for at være saa megen Møie værdt, at man her i Landet skulde skrive noget mere derom. Men da det nu engang er nødvendigt at lære dette Sprog, saa maa man vel tilstaae at en fattelig og populær Fremstilling af dets Regler endda kunde være fornøden. Jeg synes at dette Arbeide i sine simple forstaaelige Regler, og sine rige Exempler har gode Fortrin, ligesom det ogsaa indeholder adskilligt nyt, som kan læses med Interesse. Vel syntes jeg at de bekjendte Kunstord burde fremdeles beholdes i en saadan Bog, og tillige at enkelte Stykker kunde udelades, nemlig de som kun omhandle enkelte Ord og enkelte uvigtige Regler, men det kan dog gjerne være at den antagne Plan kan forsvares.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd (= K 1) omframt to serskilde kladdar: K 2 (prenta som Br. 117 b) og K 3.
 
- I brev 19. april 1849 bad B. K. om I. Aa. ville lesa gjennom ms. til formlæra i «en norsk-dansk Sproglære for Ikke-Studerende» som B. K. hadde skrive ut frå røynsler «som Informator i Modersmaalet», og «uforbeholdent meddele mig Deres Skjøn derom». Seinare vil så B. K. skriva «Syntaxen» og «Retskrivningslæren». Boka vert utg. av «økonomiske Hensyn». Hjelpebøkene har vore Aasens Grammatik «der har været mig til særdeles megen Nytte, samt M. Hansens Grammatik, 1ste og 4de Oplag, og en liden dansk Sproglære af Bøyesen» [= E. F. C. Bojesen: «Kortfattet dansk Sproglære», 1845]. B. K. har allereie «truffet en foreløbig Overeenskomst med en af Byens Bogtrykkere», men før endeleg kontrakt vil bokprentaren «erfare een eller flere kyndige Mænds og deriblandt Deres Formening om Bogens Hensigtsmæssighed og Afsættelighed».
 
Den 14. aug. sender B. K. saman med eit brev, eit ekspl. av den prenta boka.
 
- /De/ ~ {jeg}  {idet} /maa/ jeg dog maa  [Skriftsprog<] ~ Skriftsproget  /nogen synderlig/ ~ megen /udenfor det som/ [og her fylgjer vidare over lina: / er g[ivet] /] ~ at man skulde skrive {noget derom mere end det} som /mest/  /og/ ikke paa nogen {Miskjendelse} ufordeelagtig  /hvori/ [og heretter fylgjer over lina: /det er ikke afgjort at det skulle være/]  jeg at en [og her er skrive til over lina: /man burde udelukke/] /Klasse/  {jeg for min .... noget videre} derom.  /en/ ~ .  [saadan<] ~ saadanne.  /indeholder mange nyttige Oplysninger/  {Naar Bogen .... nogen Afsætning}  /ved/ ~ {for}  Forøvrigt . . . Arbeidet. ~ [i margen om lag einslydande parallelltekst] [Med Overskrifta: /Begyndelse/ er det under datoen sett til ein tekstvariant til byrjinga på brevet som ikkje er teken med her.]
 
- Bjarne Sivertsen Kofod (18131868), cand. jur. 1837, 184463 tilsett i Finansdepartementet, frå 1857 som fullmektig, gav m.a. ut «Fuldstændig norsk-dansk Sproglære. Nærmest til Brug for Ikke-Studerende og ved Selvunderviisning», Chra. 1849 (meld i Mbl. 1850, nr. 336). I føreordet, datert 8. aug. 1849, heiter det at eldre grammatikkar ikkje tek omsyn til «de saakaldte Ikke-Studerendes Tarv» men har «bibeholdt det hele Stel af latinske Kunstbenævnelser» som må vera gåtefulle for alle som ikkje kan latin. Grammatikkane er òg laga etter mønster av latinske grammatikkar og får då med nemningar som «i vort Skriftsprog ere ubekjendte og saaledes ikkun komme til at bestaae i Navnet, uden virkelig at være til». K. byggjer framstellinga si på det gjengse skriftspråket, og han forsvarar sine grammatikk-nemningar som er ein fyrste freistnad på «en fuldstændig Løsrivelse fra et fremmed Sprogs formeentlige utilbørlige Herredømme». At I. Aa. har lese boka er ikkje nemnt.
 
- I 1852 kom 2. utg., «Kortfattet norsk Sproglære for Almueskoler og Begyndere».
 
- Termini] K. nyttar m.a. desse nemningane: Særlyd (vokal), Medlyd (konsonant), Nævneord (substantiv), Hjælpe-Nævneord (pronomen), Tillægsord (adjektiv), Talord (numeral), Omsagnsord (verb), Omstændighedsord (adverb), Forholdsord (preposisjon), Bindeord (konjunksjon), Udraabsord (interjeksjon).
 
 Autoriteter] her truleg tenkt på Rasmus Rask som i «Vejledning til det Islandske eller gamle Nordiske Sprog», Kbh. 1811 (jfr. Fortale s. LI ff.) og i «Forsøg til en videnskabelig dansk Retskrivningslære», Kbh. 1826, nyttar danske omsetjingar for latinske grammatikknemningar. Det same gjer P. A. Munch i «Sammenlignende Fremstilling af det danske, svenske og tydske Sprogs Formlære», 1848. Slike nemningar finst elles i mange eldre språklærer og grammatikkar, t.d. hjå Peder Syv: «Den danske Sprog-Kunst», Kbh. 1685.
 
I. A. drøfter i «Søndmørsk Grammatik», 1851, s. 2 ff. det same spørsmålet. Sjå òg Br. nr. 139.
 
117B
-Kladd (= K 2, jfr. Br. nr. 117). Over heile kladden er det sett ein skråstrek som tyder at forminga er kassert. Innhaldet i K 3 er mykje likt K 2.
 
 [Almindelighed<] ~ almindelighed.  er nødvendigt ~ [over lina står her parallellteksta:] / da man allerede har flere Gram. / På baksida av kladden er det nokre utdrag frå «Kofods Udkast til en Grammatik».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008