116 Maurits R. Aarflot, 13.4.1849

Der er nu atter hengaaet saa lang Tid siden jeg skrev dig til, at jeg ikke rigtig erindrer, naar det sidst var. Efter den sidste Forandring med Postportoen siges der, at Folk ere blevne mere flittige til at skrive Breve; men for mig bliver nok Forholdet omtrent ligesom før; thi hvad der koster mig mest er at overvinde denne gamle Sløvhed eller "Omakeløyse", og at tage Tingen fat for Alvor. Desuden sidder jeg nu som før, og endnu mere end før, nedgravet i Papirer, skrevne, trykte og halvtrykte, det vil sige Korrekturer; thi Trykningen af min Ordbog er begyndt, og jeg er ellers ikke kommen længere end til Midten med Manuskriptet. Men den lange Udsættelse med disse Breve er alligevel en slem Ting; der gives nemlig mange Ting, som det kunde være godt at skrive om, og deriblandt et og andet som kunde være morsomt nok; men saa kommer man til at forsømme det beleilige Øieblik, og siden glemmer man lidt efter lidt, saa at det man endelig kommer til at skrive, bliver kun et kort og tørt Uddrag af den rette Historie.
 
Jeg veed saaledes i dette Øieblik intet videre mærkeligt at skrive om. De mer bekjendte Begivenheder gaae jo ind i Aviserne, og de mindre bekjendte er jeg sædvanlig ogsaa mindre bekjendt med; da jeg ikke har turdet andet end afholde mig fra det politiske Væsen, skjønt det ofte kunde medføre Fristelse nok. Ganske fri for disse politiske Kjævlerier gaaer man dog ikke, hvormeget man endog bestræber sig derfor; thi ved enhver Leilighed hvor to eller tre ere forsamlede, kommer gjerne Politiken tilsyne i en eller anden Skikkelse. Vi Søndmøringer ere nu rigtignok næsten alle Demokrater eller Folkets Mænd; men du veed jo vel af Aviserne at Folkets Mænd i den senere Tid have havt mere Anfægtelse end nogensinde før. Jeg for min Deel har nu forhen været temmelig upartisk i dette Kapitel, men siden Kristianiaposten kom i Velmagt, har jeg mærket, at jeg ikke er saa ganske ligegyldig endda; thi jeg bliver virkelig oprørt i Sindet, hver Gang det seer ud som om "Posten" skulde have vundet en Seier; og endskjønt der staaer mangt i Morgenbladet, som jeg ikke lider, synes jeg dog at Morgenbladets Synder ere som intet at regne imod Postens. Imidlertid er det fremdeles min Agt at jeg slet ikke vil befatte mig med nogen Studering af de politiske Sager.
 
Af Kunstnydelser, især Musik, har her i denne Vinter vanket en heel Mængde, og jeg har ogsaa nogle Gange været tilstede for at blive bekjendt med disse Ting. Det koster rigtignok Penge at gaae paa Koncerter og Forestillinger, men naar man nu lever sparsomt i andre Maader, saa gaaer det dog an for en og anden Gang; det er desuden meget opmuntrende at faae Adgang til en saadan Aandsnydelse imellem de trættende og sløvende Arbeider, som man daglig stræver med. Paa Komedien har jeg kun sjelden været, da her ikke har vanket nogen ret gode Stykker (Erik Bøghs Nytaarsfarce har jeg ikke engang villet see). Ole Bull har jeg hørt flere Gange; han er rigtig nok vanskelig at forstaae i Begyndelsen, men jo oftere man hører ham, desto bedre synes man om ham. Ogsaa paa Møllergutens Koncert var jeg tilstede iblandt de l500 Tilhørere, hvorom du har seet i Aviserne. Noget af det som jeg har syntes allerbedst om, er de saakaldte Passions Koncerter, hvoraf En gaves ifjor Skjærtorsdag og en anden iaar samme Dag. Texten til den sidste kaldes "Paulus" og omhandler især Pauli Omvendelse, deels i Vers, deels i enkelte Repliker i ubunden Stiil, som fremsiges med et Slags Messetone og kaldes Recitativ. Stilen er deels Samtale og deels i fortællende Form, saaledes at det er forskjellige Personer som forestille de Talende i Stykket; det var saaledes Skuespiller Rasmussen som gav de Ord og Taler, der tilhøre Paulus, Jomfru Dahm i Forening med Orchesteret forestillede Stemmen fra Himmelen, hvilket var overmaade vakkert; de forskjellige Yttringer af Folket eller Jøderne bleve fremsagt af et Chor. Det Hele gjorde som mig synes et særdeles godt Indtryk.
 
Forøvrigt holder jeg paa med mit gamle Arbeide, hvorom man vel kan sige paa vort Maal, at det er baade "seint aa obeint". Jeg bliver nok ikke færdig denne Sommer, skal jeg tro; da jeg endnu ikke er kommen længere end til Begyndelsen af Bogstaven M, altsaa til Midten. Alligevel er dog Trykningen begyndt, og man holder allerede nu paa med det 10de Ark i Trykkeriet, hvorved man er kommen til Begyndelsen af H. Men med Trykningen kommer man nok til at standse lidt, fordi jeg ellers kommer til kort med Manuskriptet, da de svære Korrekturer tage saa megen Tid. Her vil saaledes blive fuldt op af Arbeide for dette Aar, og jeg faaer nok ikke endnu tænke paa nogen Reise til Søndmør.
 
Vor Landsmand Bern Aakre lever nu sine bedste Dage. Han har nu altid saa mange Planer, og mange af disse komme ikke til nogen Udførelse; men der er dog især to noget dristige Planer, som han har begyndt at gjøre Alvor af. Den første er at udgive en stor og meget lærd Bog om Dyrenes Sygdomme, dermed er det kommet saa vidt at tre Ark ere allerede trykte. Den anden Plan er mere morsom; kan du vel gjette hvad det er for en? Jo, det er at gifte sig. Der har han gaaet i disse Aar og passet paa en liden opvoxende Pige her i Byen; nu er det knapt saa meget at hun er voxen, og nu skal Giftermaalet strax gaae for sig. Saasnart Bryllupet er forbi, agter han at reise til Søndmør og at tage sin Kone med sig. Reisen skal ellers skee i videnskabelig Henseende, og man skal have bestemt ham et Stipendium for at undersøge Faarenes Sygdomme eller især den saakaldte Skurvesyge, og at indhente Underretning om de Lægemidler som Almuen bruger imod denne Syge. Dersom han saaledes virkelig kommer til at reise, vil han medbringe mange Hilsninger og kunne fortælle mangt smaat, som det er for vidtløftigt at skrive om. Jeg faaer imidlertid slutte mit Brev og hilse i al Korthed.
 
Kristiania den 13de April 1849.
I. Aasen.
 
E. Skr. Nogen mærkelige Nyheder udenfor dem, som komme i Aviserne veed jeg for Øieblikket ikke. Byen her kan om Vinteren ikke ansees som en Søstad, men snarere som en Bjergstad, da Fjorden ligger den hele Vinter dækket med Iis som er over en Alen tyk; derved har man rigtignok den Fornøielse, at man kan spadsere paa Søen naar man lyster. At Lars Barstad var meget heldig med sin Examen, har du vel allerede erfaret; han er endnu her i Byen og spekulerer nu paa hvilken han skal vælge af nogle forskjellige Ansættelser, som ere ham tilbudne. Jørgen Udvig reiste hjem til Juul og er endnu ikke igjenkommen. Af de øvrige herværende Søndmøringer er der formodentlig ikke nogen som du har noget Bekjendtskab med. Jeg beder at hilse Sjur Halkjelsvig; jeg har ikke faaet høre noget om hans Hjemreise eller om hvorledes det gik med hans Helbred efter Hjemkomsten.
 
Utanpå: S. T./Hr Maurits R. Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie.
Betalt.
Poststempel: Christiania 13. 4. 1849 [og] Aalesund 17. 4. 1849.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i BV s. 103106) omframt kladd til fyrste delen av brevet, dagsett 12. april. Dette er det fyrste brevet med poststempel, tidlegare har sendestad og dato vore skrivne med hand.
 
Datostempel for brev til utlandet hadde vorte innført 1844, no vart det og gjennomført for innanlandsposten. - Forandring med Postportoen] lov om brevporto, sanksjonert 12. aug. 1848, gjekk ut på at det skulle vera eins porto, 4 sk., for brev innan 20 mil, for større avstandar 8 sk. Inn- og utleveringsavgifter, vegpengar m.m. vart avtekne. For aviser galdt framleis lova frå 19. jan. 1837. I 1849 auka brevsendingar frå Oslo med oml. 30 %, frå Bergen med 54 %, frå Troms med 107 %.
 
 Korrekturer] Aa. var no ferdig med korrekturen til 10. ark.
 
 Trykning af min Ordbog] Aa. gjorde avtale med Werner 5. jan. 1849 om prentinga av FO.
 
 Midten med Manuskriptet] med den nye gjennomgåinga var I. Aa. komen til bokstaven m. Den 19. april var han ferdig med det 19. heftet av ms. til FG, til ordet Maalar.
 
- Posten] «Christiania-Posten», jfr. merknad til Br. nr. 107.
 
 Erik Bøgh (18221899), dansk forfattar og skodespelar, kom i 1848 til Oslo og skreiv «Nytaarsaften 184849. Tryllefarce med Sang i een Act» (fyrste gong synt fram på Chra. Teater 31. des. 1848), ein satire over tilhøve i den tids Kristiania (melding av M. J. Monrad i NT 1849, s. 60 ff.) som førde til pipekonsertar. Vinje kritiserte stykket i Mbl. 1849, nr. 10 (jfr. òg Mbl. nr. 12).
 
 Ole Bull heldt konsertar i Oslo 1848. I. Aa. høyrde den fyrste 25. nov., den andre 2. des., saman med C. R. Unger var han på prøva til den tredje, 9. des., og den fjerde 16. des.
 
 Møllergutens Koncert] Tarjei Augundsson (18011872), felespelar frå Telemark, råka i 1831 Ole Bull som lærde slåttar hjå han. Bull fekk Myllarguten til Oslo, og dei heldt her konsert 15. jan. 1849.
 
- Passions Koncerter] den 29. april 1848 hadde «Det philharmoniske Selskab» i Oslo, under leiing av F. A. Reissiger, konsert i Festsalen i Frimurarlosjen (på Bankplassen) med oratoriet «Der Tod Jesu» (1755) av Carl Heinrich Graun (170459). Solistane var Emma Dahl (181996), Lassen og Rasmussen.
 
Den 5. april 1849 vart «Paulus» (183436) av Felix Mendelsohn Bartholdy (180947) ført fram.
 
 Theodorus Rasmussen (181493), dansk skodespelar (ved Casino i Kbh.) og instruktør.
 
 Nathalie Dahm, debuterte 1848, men forlet snart teatret.
 
 Bern Aakre] (jfr. merknad til Br. nr. 89, I. Aa. skriv namnet i samsvar med bygdeuttalen) gifte seg i 1849 med Sofie Helene Gulbrandsen (f. 1832), dtr. til Universitetsvaktmeister G. (d. 1845). B. Aa. kom i 1845 i huset åt G. (som hadde oppsynet med den zoologiske samlinga).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008