114 Jon Ivarson Aasen, 12.4.1849

Til Jon.
 
Jeg har allerede længe forsømt at svare paa dit Brev, og jeg tør derfor ikke andet end gjøre Alvor af det, for at det ikke skal blive forsømt endnu længere. Først og fremst maa jeg da takke for Brevet og for de deri indeholdte særdeles kjærkomne Efterretninger. Det var mig nu saa meget mere kjært at see nogle Ord fra dig, da det er saa længe siden, at vi skrev til hverandre. Jeg paa min Side har nu forsømt det i mangfoldige Aar, deels fordi det altid falder mig saa møisomt at skrive Breve, da jeg har ligesom en naturlig Ulyst til det, og deels endelig derfor, at jeg i mine Breve til Maurits Egsæt har havt Leilighed til at hilse og give Underretning om min Tilstand, ligesom jeg ogsaa i hans Breve har faaet vide om de mærkeligste Omstændigheder i Hjembygden. Da jeg nu fik dit Brev i Januar Maaned, burde jeg for længe siden have svaret derpaa, men det blev forsømt med de første Poster, og siden tænkte jeg at udsætte det til over Paaskehelgen, da jeg nemlig formodede at du maatte være ude paa Vaarfiske i den sædvanlige Tid. Det har været mig glædeligt at see af Aviserne, at Vaarfisket paa Søndmør dog ikke slog ganske feil som det engang saae ud til; ligesaa har det været glædeligt at erfare, at den farlige Sygdom, som har hersket ved Bergen, dog ikke har udbredt sig videre nordover.
 
Saa megen Lyst jeg end i lang Tid har havt til at komme hjem, har det dog ikke hidtil faldet mig beleiligt, og det vil endnu vare længe førend jeg kan tænke paa nogen Hjemreise. Det skulde ikke alene være for at besee gamle Tomter, men det vilde endog være nødvendigt for at faa e Rede paa mine egne Sager. Jeg har nemlig en Deel Tøi staaende paa Sdm. og en anden Deel i Trondh. og har i lang Tid ønsket at jeg i det mindste kunde faae dette samlet paa eet Sted; men jeg har hidtil ikke ret vidst hvor jeg kunde komme til at blive for Fremtiden. Nu er det vel meget rimeligt at jeg kommer til at blive i Xnia, da jeg ikke rigtig kan udrette saa meget paa andre Steder som her, men jeg er imidlertid kommet ind i et langvarigt Arbeide, hvormed jeg ikke heller bliver færdig d. A. og saalænge dette ikke er færdigt, kan jeg ikke vel komme til at reise. Jeg faaer saaledes endnu et Aars Tid lade det staae hen som det har staaet.
 
Det Arbeide som jeg nu slæber med, er en Ordbog, hvori alle Ord og Talemaader i Bygdemaalet i de forskjellige Landskaber skulde anføres og forklares. Denne Bog bliver meget større end Gram matiken og er at ansee som den vigtigste af de Arbeider hvortil jeg p aa mine Reiser har samlet. Det er nu snart et Aar siden jeg begyndte at reenskrive efter alle de Opskrifter som jeg havde samlet paa mine Reiser, men der er saa meget at gjøre at jeg nu ikke er kommen længere end til Midten. Ellers er Trykningen allerede begyndt, og jeg troer ikke at dette bliver færdigt førend til næste Vaar, hvis ikke nogen Hindring skulde indtræffe. Hvad mit Arb eide angaar[,] har jeg rigtignok havt den Fornøielse at det er blevet omtalt med Ros, men dette kommer nu af o.s.v.
 
Forøvrigt befinder jeg mig ganske vel og har fremdeles en stadig god Helbred, hvilket jeg nu i mange Aar har havt og maa ansee som en stor Lykke for et eenligt Menneske paa fremmede Steder. Opholdet i Byerne var mig i Begyndelsen ubehageligt, som det sædvanligt er for den som kommer fra et fredeligt Sted paa Landet, men det er med det som andet, man vænnes til det omsider, saa at man synes det gaaer an.
 
Xnia 12te April 49.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd. - / Til Jon / ~ {Kjære Broder}  {Det har .... nordover} ~ [Utstroke ved skråstrek]  / Denne Bog . . . samlet /  /Forøvrigt . . . gaaer an./ ~ [i margen]
 
I brev frå Jon Aa. 24. nov. 1848 (det fyrste brevet han har skrive til I. Aa. som no er kjent) fortel han at systermannen, Ivar M. Melset er død, og at eit lån frå I. Aa. på 5 spd. (frå Solnørtida) no er utbetalt til lensmannen i Volda, men han vil ikkje levera pengane frå seg utan fullmakt frå I. Aa. Broren Sivert er gift med ei enkje på garden Steinnes, og han står seg godt. Det same gjer systera Brite, som er gift med Magnus Aurstad. Systera Olina derimot, er i «fat[t]ige Omstændigheder». Sjølv lever han vel og har 5 born som lever (Ivar, Rasmus, Marte Susanne, Gurina og Johanne Karine).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008