110 Vitskapsselskapet, 29.9.1848

Til Directionen for det kgl. norske Videnskabs Selskab i Trondhjem.
 
Den ærede Direction har formodentlig længe ventet, at min Ordbog over det norske Folkesprog skulde være saavidt færdig, at der kunde begyndes paa Trykningen af samme; jeg havde selv ogsaa formodet, at der nu ikke skulde kræves saa lang Tid til dette Arbeide, da der nemlig forhen har været gjort saa mange Forarbeider, som vilde lette og fremskynde Fuldendelsen af Værket. Det har imidlertid gaaet seent med denne sidste Bearbeidelse; der udkræves megen Tid blot til at overskue og ordne den store Ordmasse, som ved enhver ny Behandling bliver større og ligesom voxer af sig selv; mange Tillæg maae saaledes indføres og mange Forklaringer forbedres, og ved Siden heraf maae de beslægtede Former i de nærmeste Sprog altid haves for Øie, om ikke for at anføres, saa dog for at erindres som Hjælpemiddel til at bestemme Ordenes rigtigste Form og Betydning. Paa Grund af alt dette har der forløbet en lang Tid med en forholdsviis liden Deel af Værket, og jeg er saaledes hidtildags ikke kommen videre i Alfabetet end til Begyndelsen af Bogstav G, saa at altsaa omtrent en Fjerdedeel af Bogen er færdig. Forsaavidt jeg heraf kan forudsee, hvor stor Bogen vil blive, maa jeg antage, at den vil udgjøre omtrent 40 Ark trykt.
 
Jeg havde forhen tænkt, at der ikke skulde begyndes med Trykningen, før idetmindste de to Trediedele af Manuskriptet vare færdige; men naar man seer hen til, at Trykningen af en saadan Bog vil gaae temmelig seent, da man i det Høieste kun vil faae et Ark om Ugen, og det Hele altsaa vil medtage henved et Aar, saa troer jeg nu, at Trykningen kan begynde, naar Halvdelen er færdigskreven, og at man derfor allerede nu kunde gjøre de foreløbige Foranstaltninger dertil. Hr. Bogtrykker Werner, som gjerne ønskede at faae dette Arbeide, har velvillig paataget sig at trykke et Prøveblad, blandt andet derfor at han herved kunde danne sig et Begreb om hvor stort Antal Typer der vilde udfordres til et Ark. Han har herved fundet, at Arket efter den i Prøven befulgte Plan vil kræve et saa stort Forraad af enkelte Typer, at en ny Bestilling foreløbig maatte gjøres, og denne Bestilling er formodentlig allerede gjort. Af det omtalte Prøveblad bliver et Aftryk her vedlagt.
 
I Anledning af de accentuerede Vokaler, som der forhen har været Tale om, vil Intet blive at foretage, da jeg har fundet det raadeligst at undgaae enhver saadan Accentuation og derimod kun angive den forskjellige Udtale saa kort som muligt ved Siden af Ordene, saaledes som paa et Par Steder paa medfølgende Prøveside ( "oo", og "aab. o" ). Denne Forholdsregel stemmer saaledes overeens med hvad Selskabets Direction desangaaende har tilraadet i sin foreløbige Plan af 26. August 1842. Derimod har jeg anseet det ønskeligt at faae et sammendraget aa (/AA/, /aa/) istedetfor de to A'er, da dette vilde være til megen Hjælp især i de Tilfælde, hvor aa og a støde sammen. I denne Henseende er Hr. Lange og Kandidat Unger af samme Mening, og Bogtrykkeren har ogsaa erklæret sig villig til at anskaffe saadanne Bogstaver.
 
Med Hensyn til Oplagets Størrelse har Hr. Lange tilraadet at bestemme samme Antal for Ordbogen som for Grammatiken, nemlig 500 Exemplarer. Formatet for medfølgende Prøveblad er det samme som i Molbechs danske Ordbog; en saadan Brede ansees nødvendig, da mange enkelte Poster netop ville fylde en saadan Linie; derimod synes mig, at Høiden maaskee kunde være lidt mindre, eller at man ialfald kunde fratage de 3 Linier, som ere over 60. Den Forøgelse i Arketallet, som heraf maatte følge, vilde ikke blive meget betydelig.
 
Med Hensyn til Omkostningerne har Hr. Werner paa Forlangende opgivet en Priis for Trykningen alene af 8 Spd 84 s pr Ark paa 500 Expl. og 10 Spd 72 s pr Ark paa l000 Expl. med samme Format og Skrift som den afleverede Prøve. Denne Priis synes at være ganske moderat for en Bog med saa drøi Skrift og vanskelig Sætning; Hr. Lange er ogsaa af den Mening, at man neppe kan vente nogen billigere Priis for samme Arbeide. Papiret af den Sort som Prøvesiden er opgivet at koste 1 Spd 108 s pr Riis; naar dette lægges til de foranførte 8 Spd 84 s pr 500 Expl. (nemlig til et Riis for Arket), bliver Omkostningen altsaa 10 Spd 72 s pr Ark til 500 Expl. Ellers kunde man ogsaa faae norsk Papir af en lignende Sort der ansees for at være noget stærkere, og hvis Priis opgives til 2 Spd 12 s pr Riis. Det kunde maaskee være tilraadeligt at bruge sidstnævnte Sort, naar man kun var sikker paa at faae det hele Behov af eens Form og eens Bonitet. Forsaavidt der skulde ønskes endeel Exemplarer paa Skrivpapir, maa det erindres, at det hertil fornødne store Skrivpapir er saa uforholdsmæssig kostbart, at det vilde være bedst at undgaae disse Skrivpapirs Expl. eller ialfald at betinge saa faa Exemplarer som muligt af denne Sort.
 
Forsaavidt det her Anførte maatte kunne give den ærede Direction en tilstrækkelig Anledning til at fatte en Beslutning angaaende Oplaget og Trykningen af bemeldte Ordbog, maa jeg herved anmode om, at en saadan Beslutning i sin Tid maatte blive mig meddeelt. Min Adresse er som forhen: Maler Hesselbergs Gaard, Øvre Slotsgade, No. 5.
 
Christiania den 29 September 1848.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal :
Orig. i VS ms. fol. 544, jr. nr. 69/1848, omframt avskrift i Kopibok nr. 45, og serskild kladd.
 
- I svarbrev frå VS 13. okt. (ikkje 7. okt. som Øverås s. 62 gjev opp etter Kopibok VS, s. 136) underskrive av Storm, Petersen og sekr. Schwach, godkjenner direksjonen Aasens disposisjonar: at oplaget vert på 500 ekspl., av desse skal 5 ekspl. vera på skrivepapir, resten på «godt Trykpapir», og at «de af Dem valgte Skrifttegn» vert nytta, og at prisen vert 10 3/ 5 spd. pr. ark, i same formatet som det vedlagde prøvebladet syner. Dertil vil dir. at Aa. etter samråd med Lange, skal få med i kontrakten at prentaren bind seg «til en vis typografisk Præstation» så ikkje arbeidet skal seinkast av «hans Uefterrettelighed eller mellemkommende Arbeider». Vedlagt fylgjer stipendet, 100 spd. for 1. okt.31. mars 1849. 
 
- I. Aa. fekk brevet 17. okt. og «Kvittering herfor er fra mig afsendt den 24de Oktober» (Kopibok nr. 46, men sjølve ordlyden av kvitteringa er ikkje innførd).
 
 Prøveblad] eit slikt ligg ikkje ved.
 
 et sammendraget aa] dette teiknet har Aa. lånt frå Rasmus Rask som tok til å nytta det i «Vejledning til det Islandske eller gamle Nordiske Sprog», 1811 (jfr. Fortale s. LII) og som han heldt fast ved til oml. 1824 då han gjekk over til å («bolle-å»), fyrste gong av Rask nytta i «Spansk Sproglære», 1824. Rask har teiknet frå W. H. F. Abrahamson som i 1789 hadde gjort framlegg om ein slik ligatur for å-teiknet (jfr. P. Skautrup i «Seksten Århusrids», 1953, s. 304 ff.).
 
Aasen vil ikkje på noko vilkår nytta å-teiknet, små førebokstavar i substantiv eller latinsk skrift (jfr. Aasen: «Om de latinske Bogstaver», Mbl. 1854, 20. april, nr. 36).
 
 paa Forlangende opgivet] Werner har i brev 18. sept. gjeve dei opplysningane som I. Aa. siterer. For eit opplag på 1000 ekspl. vart kostnaden av papiret rekna til 3 spd. og 96 sk. pr. ark.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008