109 Maurits R. Aarflot, 6.8.1848

Kristiania den 6te Angust 1848
 
Da Sjur Halkjelsvig nu agter at begive sig paa Hjemveien, eftersom hans Helbred ikke vil forbedre sig saa meget, at han kan være i Thinget, saa er der en særdeles god Leilighed for mig at sende en Hilsen med ham; men denne Leilighed kommer dog lidt uventet, da han allerede idag vil begynde Reisen, og jeg blev først igaaraftes vidende om, at det var saa nærkommet ;jeg faaer derfor skynde mig mere end jeg havde tænkt. Nyheder har jeg rigtignok ikke mange at skrive om; de store offentlige Nyheder faaer du naturligviis med Aviserne, og de mindre offentlige Nyheder veed jeg ikke saa ret meget af, da jeg for det meste lever rolig og adskilt fra de store Sammenkomster i Byen; desuden vil du nu kunne høre adskilligt saadant af Sjur Halkjelsvig, dersom han kommer snart og vel hjem, hvilket man maa ønske og haabe.
 
Som sædvanlig kommer jeg til at skrive mest om mig selv. Jeg har nu stadigt Arbeide med min Ordbog, og dette Arbeide vil vare længe. Du havde maas[kee] ventet den Efterretning, at denne Bog nu maatte være under Pressen; men det er [saa] langt derfra, at der endnu vil hengaae mange Maaneder, førend det kommer sa[a vidt.] Vinteren og Vaaren gik hen med Forberedelser og Forarbeider, saa at den egentlig[e] Reenskrivning først begyndte i Slutningen af Mai Maaned. For nogle Dage side[n] begyndte jeg paa Bogstaven D, og havde saaledes i to Maaneder ikke vundet læng[ere] end over de to første Bogstaver, som efter nøiagtige Overslag udgjøre omtrent e[n] Niendedeel af Ordbogen (Til Dato har jeg færdigt omtr.1/8). Heraf kan du slutte at der endnu vil gaae Aar og Dag hen, før man bliver færdig. Ogsaa Trykningen vil kræve megen Tid, og jeg vilde ikke gjerne,  at den skulde begynde førend omtrent de to Trediedele af Manuskuptet vare færdige; jeg antager, at Bogen vil udgjøre mellem 40 og 50 Ark trykte; og der vil da ogsaa blive en skrækkelig Pine med Korrekturen. Det vil saaledes vare længe før jeg kan faae tænke paa noget nyt Foretagende. I forrige Aar var det min Tanke, at jeg i denne Sommer skulde gjøre en Reise til Søndmør og Trondhjem, deels for at besøge gamle Bekjendte, deels for at samle Sagn, Æventyr og gamle Viser, men aller mest for at gjøre Anstalter til at faae et stadigt Opholdssted og idet mindste faae mit Tøi samlet paa eet Sted og saaledes faae nogen Orden i mine Sager. Men altsammen dette gaaer forbi, da mit Arbeide bliver saa stort og kræver saa lang Tid. Jeg faaer altsaa endnu en Vinter trøste mig med det gamle, desværre feilslaaede Haab, at alt dette faaer skee næste Aar.
 
Mine Adspredelser imellem det aandsanstrengende Arbeide ere, at jeg et Par Gange om Dagen spadserer udenfor Byen, og at jeg en og anden Gang staaer en halv Time i Storthingets Gallerie for at høre paa Debatterne. Det er en Fordeel ved denne By, at den nærmeste Omegn er saa vakker og har saa mange storartede Anlæg, der især i Sommertiden skride daglig fremad, saa at der altid er en Smule Nyt at see. Det vakreste Partie er nu paa Vestsiden af Byen, hvor Udsigten er mest fri, og hvor de fleste nye Anlæg have Sted. Der har man nu den  store Slotsbygning med tilliggende Parker, Spadsergange og nys anlagte Lystskove af allehaande smukke Træarter, som i Blomstringstiden give et særdeles nydeligt Syn; dernæst de nye Universitetsbygninger og den store Løkke i Nærheden, som nu indrettes til en Lystlund med Træplantninger og Blomsterkvarterer i en meget stor Stil. Paa Østsiden af Byen er det især Tøien (den botaniske Have), som tiltrækker sig Opmærksomhed; men det er noget for langt at gaae did, naar man boer i den vestre Deel af Byen. Egentlige Aandsnydelser er her nu i Sommertiden ikke nogen Rigdom af; især medens Theatret er lukket. Disse Koncerter paa Klingenberg og disse daglige Kunstforestillinger af Schönström er noget som jeg ikke bryer mig stort om, og som jeg derfor ikke har besøgt. Derimod har jeg meget ofte været i Thinget, skjønt som før anført, kun kort Tid hver Gang. Der er Adgangen fri, og der er virkelig meget godt at høre, naar man kun havde god Tid dertil. Dette Thing har virkelig havt mange udmærkede Mænd, og det er en stor Nydelse at høre enkelte af dem. Flere af de mest bekjendte Storthingsmænd udmærke sig ved gode Talegaver og altsaa ved et flydende og behageligt Foredrag; dette er især Tilfældet med: Præsten Juul, Harris, Christensen, Lange, Reichenwald, Fougstad og Schweigaard. Den Sidstes Foredrag er især livligt, naar han faaer Modstand og kommer i Hede; han taler da baade med ord og Gebærder, saa at det kan forslaae; du skulde bare hørt ham i Striden om Lensmandsloven; da kunde det vel hænde, at han slog om sig baade i egentlig og figurlig Forstand. Blandt Bønderne er nu Fauchald en af de bedste Talere, kun taler han noget for hurtigt og lavt; Walstad, Mossige, Stamsøe og Jaabæk tale ogsaa ganske godt; dog gaaer det noget for seent med Jaabæk; Uelands Taler ere mest mærkelige ved de gode og vel anbragte Grunde, som han fremlægger, og ved den Dristighed, hvormed dette skeer; derimod gaaer hans Foredrag noget seent og famlende, ligesom hans Stemme ikke heller er den behageligste; i denne Henseende er hans Sidemand, Mossige, mere heldig. Enkelte Talere høres ellers med Fornøielse formedelst den Kvikhed og Livlighed, som de give sit Foredrag; dette er Tilfældet med saavel de førnævnte: Juul, Harris og Lange, som med: Berg, Broch, Thorne, v. d. Lippe, Holmboe og fl.[,] derimod hører man ikke med den Fornøielse paa: Falsen, Bretteville og Birch Reichenwald, da man her finder en vis Tørhed og stiv Regelmæssighed i Foredraget, uagtet dette ellers er saa grundigt og godt, som nogen kan ønske sig.
 
Det vilde vist interessere dig at høre mere om denne Sag; men Tiden er knap, og det gaaer ikke saa let at skrive, som at tale om disse Ting. Jeg blev inderlig glad, da jeg fik et Nys om at du skulde hid i Sommer; jeg forestillede mig strax al den Moro, vi skulde have; men jeg fik da ogsaa en lang Næse. Imidlertid kan du trøste dig med, at du har sparet en god Slump Penge; thi en saadan Reise og Ophold her i Byen vilde koste noget, som man i de simple søndmørske Forholde vanskelig kan forestille sig. Desuden kan man af dine sidste Breve see, at du nu har gjort et bedre Arbeide end at fare omkring og besee sig. Jeg maa af al Magt ønske dig til Lykke. Du er da ogsaa virkelig et Lykkens Barn, som saaledes i den allerbekvemmeste Alder kan faae Livets høieste Ønske opfyldt. Hvad skulle de mange hundrede Embeds- og Ægteskabs-Kandidater sige, medens de gaae der i ti Aar og tyve Aar og sukke og længes, uden dog at opnaae sit Maal? Og hvad skal nu, for Exempel, jeg sige? Den Dag igaar fyldte jeg 35 Aar; jeg vilde ikke troe det selv, men mit Aarstal er 1813, og det lader sig ikke med nogen Vold eller List forandre. Tallet 35 er betydningsfuldt som det Halve af 70, hvilket sidste jo skal være Menneskets Alder, forsaavidt ikke Krig, Cholera, Forkjølelse eller altfor stor Liderlighed indtræffer. Men uagtet jeg saaledes er over Halvveien til Alderdommen, har jeg dog endnu ingen Udsigt til at naae det Maal, som i en Tid af 15 Aar har bestandig viist sig saa tillokkende for min Indbildning; for 13 eller 14 Aar siden var jeg endog Maalet nærmere end nu; thi da vidste jeg dog, hvem jeg helst vilde have; men nu veed jeg det saamænd ikke. Det er rigtignok Skam at have levet saa længe, og dog ikke begyndt at leve; men hvad skal man gjøre? Naar man er bunden, saa er man fast, og det nytter da hverken at ville flyve eller springe.
 
Jeg faaer saaledes heller tale om de Ting, som ere nærmere forhaanden. Jeg vilde nu for det første ønske, at Choleraen ikke skulde komme over mig, medens jeg arbeider paa min Ordbog, da derved vistnok meget vilde være tabt; dersom jeg tør sige det selv, saa troer jeg, at dette Arbeide skal blive et godt Arbeide; og ialfald vil Ordbogen blive af langt større Værd end Grammatiken. Prof. Munch har nu skrevet en Anmeldelse af Grammatiken i et nyt Hefte af Lange's Tidsskrift, som i disse Dage forlader Pressen. I samme Hefte staaer ogsaa en Anmeldelse af "Norske Viser og Stev", som desværre ingen anden end jeg har skrevet. Det var Lange selv, som forlokkede mig til at skrive denne Anmeldelse, og der var saa kort Tid til at gjøre den færdig, at jeg anseer den som en ganske umoden Frugt; dersom Stykket ikke allerede var trykt, vilde jeg have ganske omstøbt det og skrevet det paa en ganske anden Maade. Forøvrigt hører jeg meget fordeelagtige Domme over hvad jeg hidtil har skrevet; men jeg har foresat mig, at jeg ikke skal troe videre paa noget sligt. Man anseer mig paa en Maade som en lærd Mand og tilsteder mig Adgang til alt hvad der hører til Sprogfaget; de gammelnorske Skrifter, som i de sidste Aar ere udgivne som Programmer af Universitetet, er saaledes samtlige blevne mig tilstillede; for nogle Dage siden modtog jeg saaledes den nye Udgave af Kongespeilet, hvorom du formodentlig har læst i Aviserne.
 
Jeg faaer nu tænke paa at slutte, da det lider til det Klokkeslæt, da Halkjelsvig skulde give sig paa Veien. Om vore Bekjendte L. Barstad, Bernt Aakre og flere, vil han kunne fortælle dig, og jeg undlader derfor at skrive derom, saa meget mere som jeg ikke [veed] noget særdeles nyt. Idet jeg saaledes beder at hilse som sædvanlig, ønsker jeg dig op[rigtigt] al Lykke og Velgaaende i din nye Stand og forbliver
 
Din forbundne
I. Aasen.
 
E. Skr. Hallagers norske Ordsamling, som jeg laante af din Faders Bogsamling da jeg reiste fra Søndmør, er fremdeles beroende hos mig. Det er rigtignok stygt af mig saaledes at beholde Bogen Aar efter Aar; men jeg har tænkt, at du ikke vilde synderlig savne den; og den har derimod været mig til megen Hjælp; den Bog er slet ikke saa gal for den som lægger sig efter dette Slags Kundskab, og en fuldstændigere Ordbog er endnu ikke udkommen, ihvorvel den er længe forberedet. Jeg havde stor Lyst til at see de Sange som ere forfattede i Anledning af din Faders Død, forsaavidt som disse skulde være trykte, men jeg veed ikke hvor de skulde være at faae. Ligesaa ere der nogle faae Sange, som jeg engang har forfattet, og som jeg har hørt skulle være trykte; af disse skulde jeg ogsaa have stor Lyst til at see et Exemplar. Dette er nu vel en Nysgjerrighed hos mig, men maaskee du dog kunde træffe en Leilighed til at sende mig dem; dersom det imidlertid skulde være besværligt eller vanskeligt, saa vil jeg ikke videre tale derom. Jeg vilde kun ønske at det ikke var saa langt herfra til Søndmør, som det er, saa skulde vi nok have lidt mere Fornøielse; jeg skulde nok da have været med i Bryllupet og moret mig ret kosteligt. Dersom der er saadan Regn paa Søndmør som her, da seer det vist ikke godt ud med Aarsavlen; det er mærkeligt hvor liden Varme her har været i denne Sommer. Lars P. Barstad klager over, at hans Folk derhjemme ikke troe, at han her behøver saa mange Penge, som han dog virkelig behøver. Jeg finder dette ganske rimeligt. Lars Barstad er slet ikke den som lever ødselt; men de allernødvendigste Udgifter her ere virkelig saa store, at naar man skal fortælle det der i Ørsten, saa ville Folk troe, at det er den største Løgn, skjønt det er den største Sandhed.
 
Utanpå: S. T./Hr Maurits R. Aarflot/a/Egsært paa Søndmør.
 
Ved Godhed af/Sjur Halkjelsvig.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. (noko rive av lakkseglet) på Eikset (før prenta i BV s. 97103).
 
- I brev 28. mai 1848 fortel M. Aa. at han er annsam med gården, postekspedisjonen og prenteverket. Han takkar for hjelpa med innskrifta på gravminnet over faren og er nøgd med Aasens framlegg. «Angaaende Anmeldelsen af Grammatikken da behøver Du vist ikke finde nogen Smiger deri. Du skal lægge mærke til, at Du er nu engang bleven saa fordybet i disse dine Arbeider, at Du ikke kan stille Dig isoleret og selv rigtig bedømme det Værd Arbeidet vil fremstille sig i for den som forhen fremmed og ubekjendt dermed, sætter sig ind i Sagen.«
 
- Storthingets Gallerie] 181454 hadde Stortinget møta sine i festsalen i Kristiania Katedralskule (seinare kalla Departementsgarden då skulen flytta ut og m.a. Kyrkje-dept. fekk hus her) som låg der Hovudpostkontoret no ligg. På galleriet var rom til om lag 100 tilhøyrarar. Stortingssalen vart i 1913 flytt til Norsk Folkemuseum på Bygdøy. Sjå vidare merknad til Br. nr. 179.
 
Slotsbygning] vart bygd i åra 182548 etter teikningar av Hans D. F. Linstow.
 
 tilliggende Parker] Slottsparken vart regulert og utplanta 184550 i ein romantisk hagestil med alléar og hagegangar. Eldre plantingar gjekk inn i det nye hageanlegget.
 
 Universitetsbygninger] bygde 184154 etter teikningar av Christian Henrik Grosch, nokre bygningar tekne i bruk 1852 (jfr. merknad til Br. nr. 154).
 
 Lystlund] Studentlunden, før kalla Ruseløkkparken, vart no regulert og utplanta, ferdig 1852 og offisielt teken i bruk til det nordiske studentmøtet i jonsokhelga (jfr. merknad til Br. nr. 158).
 
- Tøien] i 1812 overdrog Frederik 6 Tøyen gård (kjøpt av Johan Lausen Bull) til det nye Universitetet (i alt 1386 mål). Sumt vart utlagt til professorløkker. I 1814 vart 89 mål teke av til ein Botanisk hage som i åra 181518 vart laga til av gartnar Johan Siebke. Etter at ei nemnd (skipa i 1830) hadde granska «Tøiens Brøst og Mangler« vart hagen under prof. M. N. Blytt omskipa, ferdig 184748. Hagen hadde då over 10 tusen planteslag og vart mykje nytta som utferdsstad for folk i byen.
 
 Klingenberg] område mellom den noverande Studentlunden og Vestbanestasjonen som frå om lag 1820 vart nytta til sumarteater m.m. Her vart etter kvart bygt konsertsal, teater, sirkus og karusell m.m. «Russelaget» vart frå oml. 1860 av halde på K. Frå 1877 vart namnet endra til «Tivoli» og drifta noko omskipa. I 1888 brann K. gamle hovudbygning. På K. var det konsertar og framsyninger av ymse slag. I. Aa. var ein stadig gjest der (jfr. m.a. Br. nr. 210 og Br. nr. 214).
 
- Daniel Bremer Juell (18081855), cand. teol. 1831, sokneprest i Porsgrunn 1845, biskop i Hålogaland (Tromsø) 1849, stortingsmann 1839, 184548.
 
 Anton Theodor Harris (18041866), cand. jur. 1839, fylkesmann i Finnmark 1844, i Rogaland 1853, sorenskrivar 1863, stortingsmann 1848 og 1851.
 
 Halvor Olaus Christensen (18001891), cand. jur. 1822, byfut og byskrivar i Stavanger 183289, stortingsmann 183348, 1854, 186273.
 
 Otto Vincent Lange (17971870), student 1814, lærar i Arendal 1823, tollkasserar same stad 1834, statsråd (finans- og tolldepartementet) 185463, stortingsmann 183354.
 
 Christian Birch-Reichenwald (18141891), cand. jur. 1834, fylkesmann i Austfold 1847, i Akershus 1855, statsråd (justisdepartementet) 185861, sorenskrivar i Aker 186989, stortingsmann 1848, 1854, 186266.
 
 Carl Andreas Fougstad (18061871), cand. jur. 1831, tilsett i Finansdepartementet 1832, frå 1840 som ekspedisjonssjef, politimeister i Oslo 1845, borgarmeister same stad 185068, stortingsmann 1848.
 
 Anton Martin Schweigaard (18081870), cand. jur. 1831, lektor 1835, professor 1840, stortingsmann 184269.
 
 Peder Jenson Fauchald (17911856), bonde på Toten, stortingsmann 183051.
 
 Ole Kristenson Walstad (17991877), bonde på Valstad, stortingsmann 1836, 184269.
 
- I. Mossige jfr. merknad til Br. nr. 73.
 
 Halvor Olson Stamsø (18001890), lærar 181933, bonde i Søndeled, lensmann 184555, stortingsmann 1848, 1851, 185760.
 
 Søren Pederson Jaabæk (18141894), bonde og lærar på Lista, stortingsmann 184591, gav ut «Folketidende» 186579, skipa i 1865 «Bondevenforeningen», saman med Ueland leiar for bonde-opposisjonen på Stortinget.
 
 O. G. Ueland jfr. merkn. til Br. nr. 78.
 
 Simen Christian Berg (18071895), bonde og fløytingsinspektør i Austfold m.m., stortingsmann 1848.
 
 Johan Jørgen Broch (17911860) militær, til sist oberstløytnant, stortingsmann 1830 og 1848.
 
 Johan Frederik Thorne (1801 1854) trelasthandlar m.m. i Drammen, stortingsmann 1833, 1839, 184548.
 
 Jacob von der Lippe (17971878), cand. teol. 1819, stiftsprost i Kristiansand 1831, biskop same stad 184174, stortingsmann 183042, 1848, 1854, 185960.
 
- Hans Holmboe (17981868), cand. filol. 1829, rektor ved Bergens katedralskule 183064, stortingsmann 183337, 1842, 184851, 185964.
 
Carl Valentin Falsen (17871852), cand. jur. 1806, fylkesmann i Telemark 1839, i Vest-Agder 184652, stortingsmann 181822, 183048.
 
 Christian Zetlitz Bretteville (18001871), cand. jur. 1826, borgarmeister i Oslo 1842, statsråd (finansdept., seinare innanriksdept.) 185071.
 
 Ønske opfyldt] M. Aa. skal den 25. juni gifta seg med Nikoline Kristine Skjelderup, dotter til Peder Elias S., bonde på Rotset i Volda (jfr. brev frå M. Aa. 28. mai og 4. juni 1848).
 
- 35 Aar] jfr. diktet «Den fem og tredivte Fødselsdag« (Skr. I, s. 102105, jfr. og merknad til Br. nr. 104).
 
 Cholera] cholera asiatica, herja i Europa i det 19. h.å. i fleire store epidemiar, var i Noreg 183234, og frå slutten av 1840-åra, serleg var epidemien i 1853 hard (i Noreg døydde då 2484 menneske, av desse 1597 i Oslo, dvs. 3,3 °/o av folket i byen), mindre epidemiar gjekk i 185457. I. Aa. skreiv diktet «Paa Byvegen (I Sottartidi. Oktober 1853)» (prenta i Skr. I, s. 12022), jfr. og Br. nr. 133 og Br. nr. 171.
 
 Anmeldelse] P. A. Munch: «Det norske Folkesprogs Grammatik af Ivar Aasen, NT 1848, 2. årg., s. 282298 (prenta opp att i P. A. Munch: Samlede Afhandlinger, bd. 1, Chra. 1873, s. 360374).
 
 Anmeldelse] I[var] Aasen: «Norske Viser og Stev i Folkesproget», NT 1848, 2. årg., s. 269280 (prenta i Skr. III, s. 1124). Jfr. Br. nr. 111.
 
- Kongespeilet] jfr. Br. nr. 101.
 
 Sange] jfr. merknad til Br. nr. 90.
 
 nogle faae Sange] «En Levnetsbeskrivelse», jfr. merknad til Br. nr. 104, og «Grønlands-Reisa», prenta i «Samling af Sange, til Moerskab og Forlystelse i muntre Selskaber», Eegsæt 1848, s. 1216 (jfr. Lista nr. 1222. Dette ekspl. har korrekturrettingar av Aasen). Prenta på nytt med titelen: «Grønlands-Reisa (I Søndre Søndmørs Almuesprog). Eegsæt trykt 1848. Paany aftrykt i nogle Explr. 1877».
 
Etter ei revidert forming 1854, på ny revidert oml. 1884 (etla til tidskriftet «Norvegia») og prenta i «Den 17de Mai» 1896, 16. mai, nr. 56 (og i SU s. 21418, og i Skr. I, s. 5559). Jfr. Br. nr. 49 med merknad. Det går ikkje fram av brevskiftet mellom I. Aa. og M. Aa. at I. Aa. har gjeve løyve til å prenta «Grønlands-Reisa».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008