107 Maurits R. Aarflot, 19.5.1848

Kjære Ven.
 
Da det let kunde gaae som sædvanligt med min Brevskriving, nemlig at den vilde blive udsat fra den ene Tid til den anden, uden at der blev noget af, saa maa jeg da herved gjøre Alvor af det, og saaledes først og fremst erkjende, at jeg har modtaget dit Brev af 30te f. M. hvorfor jeg oprigtigst takker. Vel kunde du nu vente, at jeg under Opholdet i Hovedstaden maatte være flittig i at skrive dig til og underrette dig om et og andet af de mange Ting, som her ere at see og høre; jeg har ogsaa forhen tænkt meget derpaa, men naar det kommer til Undførelsen, bliver der dog ikke saa meget at, som man skulde vente. Mine langvarige Arbeider give mig kun liden Tid tilovers, og som en Følge deraf lever jeg meget stille og tager næsten ingen Deel i de Sager, som man her har for sig. Da jeg endelig efter megen Møie fik min Grammatik færdig, maatte jeg tage fat paa det større dermed forbundne Arbeide, nemlig Ordbogen; men uagtet saa mange Forberedelser dertil ere gjorte i de foregaaende Aar, vare her dog endnu mange Forerbeider at gjøre, og jeg er saaledes endnu ikke kommen videre, end at jeg paa en Maade er færdig med Forberedelsen, saa at jeg nu i disse Dage begynder paa den endelige Reenskrivning. Ordbogens Trykning vil saaledes neppe kunne begynde før henimod Slutningen af Aaret.
 
Hvad nu Grammatiken angaaer, da har du nu baade seet Bogen selv og tillige en Anmeldelse af samme i Morgenbladet (hvem der havde skrevet denne Anmeldelse, er mig ikke bekjendt; man har gjættet paa Prof. Munch, men dette er af visse Grunde mindre sandsynligt). Jeg kunde imidlertid ikke lide denne Anmeldelse, baade fordi den lider for meget af denne gamle Syge, at man altid skal tåle mere om Personen end om Arbeidet, og tillige derfor, at der var for meget paasmurt; en overdreven Ros kan aldrig holde Stik i Længden, og om end et Arbeide er bedre end man havde ventet, er det dog ikke afgjort at det derfor skal være et Mesterstykke. Vi ville først høre, hvad Folket siger, om nemlig det som staaer i Bogen, er sandt og ret, og dernæst ville vi see en upartisk Bedømmelse af Arbeidets enkelte Dele, saavelsom af Planen og Udførelsen i det Hele. Maaskee kan man snart vente en saadan grundigere Anmeldelse, da der har været Tale om, at Prof. Munch vilde indføre en Anmeldelse i næste Hefte af Langes Tidsskrift. Det mangler ellers ikke, at jeg fra flere Kanter har faaet Ros for Arbeidet; især har Prof. R. Keyser yttret sig meget fordeelagtig om samme; men jeg lever nu i den Tro, at dette kommer deraf, at Arbeidet syntes at være bedre, end man havde ventet; og man havde formodentlig ikke ventet sig meget af dette Arbeide.
 
Afsætningen af Gramatiken har hidtil gaaet bedre end man skulde vente; her i Byen er til denne Tid solgt omtrent 50 Expl. hvilket Boghandlerne ansee som et meget uventet Held, da de nemlig have havt samme Tanke som jeg, at der kunde sælges omtrent en 20 Expl. i det første Aar og neppe mere. Jeg var i Begyndelsen betænkt paa at sælge Oplaget paa een Gang, men jeg stødte paa den meget væsentlige Hindring, at Boghandlerne ikke vilde have Oplaget; man gjorde mig i al Høflighed opmærksom paa, at man ikke kunde byde mig saa meget derfor, at jeg kunde være tjent med at modtage samme. Jeg overdrog saaledes Forhandlingen til Feilberg og Landmark, som derfor skulle nyde de sædvanlige Procenter; og jeg troer, at dette ikke vil gaae saa galt endda. I Anledning af din Anmodning om at faae endeel Exemplarer, har jeg talt med Boghandlerne og spurgt om de havde sendt eller vilde sende dig noget; derpaa have de svaret, at de allerede have temmelig mange Kommissionærer, at der paa et saa isoleret Sted ikke kan ventes Afsætning af mere end nogle faa Expl. og at disse faa kunde ligesaa godt kjøbes i nærmeste By, nemlig Aalesund, hvorhen endeel Expl. allerede ere sendte. Vistnok kunne Boghandlerne have nogen Grund, da man veed, at mangfoldige yttre Lyst til at see og læse en ny Bog, men naar de skulle til at kjøbe den, saa bliver der intet videre af; men imidlertid beroer denne Sag ligesaa meget paa mig som paa Boghandlerne, da disse for det Første kun have faaet 200 Expl. til Forhandling (de øvrige ere endnu ikke indhæftede). Jeg skulde saaledes have Lyst til selv at sende dig de omtalte Expl. naar jeg bare kunde komme til at gjøre Alvor af Sagen eller naar det bare "kom til sig" (som man siger derhjemme); du veed, at jeg lider noget af denne Feil, som man i Søndmør kalder "Omakeløyse".
 
Om den anden Sag, som dit Brev omhandler, nemlig Gravmindet, var jeg allerede forhen underrettet af Sjur Halkjelsvig, og vi havde allerede raadslaaet med hverandre for at udfinde noget passende i denne Anledning. Først havde vi tænkt at anbringe det Vers, som du havde givet Forslag til; dog havde vi megen Studering over, om dette ikke kunde blive lidt kortere, hvilket dog ikke vilde lykkes os. Da imidlertid Pladen er noget liden og har blot een Side til at skrive paa, syntes det bedst at opgive Versformen og simpelthen sætte nogle Ord om Anledningen eller hvorfor Mindet er sat. Her i Staden findes rigtignok mange Gravminder, men de fleste ere satte af Familien og indeholde derfor kun nogle Afskedsord, saasom "Vi sees igjen", eller noget lignende; kun nogle faae ere satte som Hædersminder af en vis Korporation og disse have ogsaa meget faa Ord, saasom "Erkjendelse af hans Borgerværd satte ham dette Minde" eller en Benævnelse af Korporationen som satte Mindet uden noget videre. Mig syntes det rigtigst at sætte noget lignende og at gjøre det i saa faa og simple Ord som muligt. Jeg har saaledes foreslaaet følgende Inskription: " (1) Lensmand (2) Rasmus Aarflot (3) fød 17de Januar 1792, død l9de Januar 1845. (4) Erkjendelse (5) af hans hæderlige Virksomhed (6) har sat ham dette Minde". (Tallene betegne Linierne, Navnet sættes med meget større Bogstaver end det øvrige). Sjur Halkjelsvig har yttret sig tilfreds hermed, og saaledes kommer det formodentlig til at blive antaget. Vel er jeg ikke ganske fornøiet dermed, da det forekommer mig, at Forholdet imellem "Erkjendelse" og "Virksomhed" ikke er klart og tydeligt nok; men jeg har dog hidtil ikke kunnet hitte paa noget bedre.
 
Om Byens Nyheder behøver jeg ikke at skrive noget, da Nyhederne her blive strax udbredte over det hele Land ved Aviserne, saa at alle Folk vide hvorledes det gaaer til her i Byen. Man har nu ogsaa faaet en tredie stor Avis "Kristiania-Posten", hvis Redaktion endnu ikke er rigtig bekjendt; man gjætter kun paa Ludv. Daa, Kapt. Vibe og nogle andre. Der snakkes om, at dens Plan skal være at virke imod den Stabellske Opposition eller at opponere paa en anden Maade end Morgenbladet og Rigstidenden. Hvis Hensigten ellers er at fortrænge Morgenbladet, da vil man vistnok have et meget vanskeligt Arbeide, og det kommer an paa, om man ikke snart nødes til at holde op af Mangel paa de fornødne Abonnenter. Den 17de Mai er gaaet ganske fredelig forbi, og der blev ikke noget af alle de Opløb, hvorom saa mange Skrøner vare i Omløb. Her i Byen gaaer nu altid saa mange Skrøner omkring; der taltes saaledes om Demonstrationer paa de mest modsatte Kanter, saasom mod Stabell, mod Studentersamfundet, mod de tydske Haandværksmestere, mod Ytteborg o. s. v. Hvis noget saadant virkelig var paatænkt, blev samme idetmindste vanskeliggjort derved, at der om Aftenen indtraf en styrtende Skylregn med Torden og Lynild, saa at det baade lyste og dundrede, uden at nogen Menneskehaand var med i Spillet.
 
Idet jeg nu for Rummets Skyld maa afbryde beder jeg at hilse som sædvanligt. Vær imidlertid selv hjertelig hilset.
 
Kristiania den 19de Mai 1848.
I. Aasen.
 
E. Skr. En af de Aarsager, hvorfor jeg saa sjelden skriver Breve, er, at det altid gaaer saa bedrøvelig seent med mig, naar jeg skal skrive, saa at Brevet sædvanlig kun er halvfærdigt, naar Posttimen slaaer. Ogsaa dette Brev skulde sendes med en foregaaende Post, men kommer først til at gaae idag, og er langt fra ikke endda saa ordentligt, som det skulde være. Da der nu er en liden Tid tilovers, maa jeg hilse fra vor gode Ven og Vaabenbroder Bernt Aakre. Hans Plan om at reise til Søndmør i Vinter gik overstyr, da han begyndte at faae lidt Praxis her i Byen og saaledes haabede at fortjene sig lidt indtil Videre. Nu er det hans Tanke at reise hjem, naar det lider frem paa Sommeren; forresten har denne vor gode Ven saa forskjellige Planer, at det er vanskeligt at vide hvilken Plan han holder længst ved. Vi besøge ellers hverandre meget flittig for at opfriske de gamle søndmørske Minder, og undertiden kommer da en eller anden af de herværende Søndmøringer til for at hjælpe os. Disse Søndmøringer ere: Brødrene Ludvig og Hendrik Daae, Andersen (fra Aalesund), Lars P. Barstad, og Jørgen Udvig (som nu er reist til Kjøbenhavn, da han ikke havde Fred eller Ro paa sig, før han maatte ud og hjælpe de Danske). Forøvrigt holder jeg mig stille ved mit Arbeide og tager ingen Deel i de saakaldte "Folkemøder" hvoraf der gaaer saa mange store Ord. Det er et betydeligt Savn for mig, at Kandidat Unger nu er reist til Stokholm og forbliver der den hele Sommer ( for at gjennemgaae gamle Haandskrifter); denne Mand var nemlig den som jeg jævnligst og mest ugeneret kunde raadføre mig med i Sprogarbeidet; i den seneste Tid besøgte vi hinanden næsten daglig. Men ogsaa Efterskriften maa sluttes. Da den Familie, som jeg logerede hos i Vinter, maatte flytte fra Gaarden, kom ogsaa jeg til at flytte og har siden boet i Maler Hesselbergs Gaard, Øvre Slotsgade, No. 5, hvilket altsaa nu er den Adresse, hvorunder jeg skal træffes. Jeg kommer formodentlig til at blive rolig paa Stedet denne Sommer.
 
[I margen:] Mit søndmørske Herbarium er nu ogsaa kommet hid til Byen. Jeg havde nu i flere Aar ikke tænkt mere pa denne Ting[,] men Prof. Blytt havde dog vidst om det og tænkt paa det ligevel. Han kom til mig med Bøn og Beden om at jeg maatte skaffe det hid, og jeg maatte da til at skrive til Trondhjem efter det. Prof. Blytt har nu faaet det og har yttret sig meget fordeelagtigt om dets Indretning; men dette er mig nu saa temmelig ligegyldigt, da jeg ikke har Tid til at studere paa sligt.
 
Utanpa: S. T./Hr. Maurits Aarflot/a/Egsæt/Voldens Postaabnerie i Søndmør.
Betalt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre», 1913, 26. febr., nr. 16, og 5. mars, nr. 18, og i BV s. 9297). - /raadslaaet med hverandre/ ~ {slaaet Hovederne sammen}.
 
I brev 30. april 1848 takkar M. Aa. for FG. «Fortalen har jeg allerede begyndt at meddele Postbudets Læsere». M. Aa. har lova å skaffa boka, og vil I. Aa. ha han til «Commissionair her paa Søndmør» kan han senda 20 ekspl. «for det Første, skjøndt jeg vil haabe at dette ikke skal forslaae stort». M. Aa. bed så I. Aa. hjelpa til med innskrifta på gravminnet over faren. Sjur Halkjelsvik som no reiser på Stortinget, har fått nærare bod om saka.
 
I «Postbudet» 1848, nr. 1820 (29. april, 6. og 13. mai) er det prenta utdrag av fortalen til FG. M. Aa. opplyser og at «Bestilling paa dette Skrift modtages hersteds af M. A. Aarflot».
 
- Anmeldelse] prenta i Mbl. 1848, 24. april, nr. 115, og prenta på nytt i «Postbudet» 1848, 13. mai, nr. 20.
 
 grundigere Anmeldelse] jfr. merknad til Br. nr. 109.
 
 Aalesund] her var det to eigenlege bokhandlarar, M. Brudevold og J. F. Schjelderup.
 
 Sjur Halkjelsvig] jfr. merknad til Br. nr. 88.
 
 «Christiania-Posten» kom med fyrste nr. 17. mai 1848. Det heiter her at «Nogle Mænd, som længe have elsket Friheden» vil no gje ut ei ny avis. Den anonyme redaktør var justitiarius Carl Arntzen. I tingarinnbydinga frå C. A. Dybwad (som var utgjevar), prenta i Mbl. 16. mai, nr. 137, heiter det at bladet skal vera ein mellomting mellom Mbl. og «Den norske Rigstidende».
 
- Ludvig Kristensen Daa, jfr. merknad til Br. nr. 49.
 
Andreas Vibe (18011860) militærkaptein 1842, ingeniørmajor 1853, sette m.a. om nokre operatekster, skreiv og ein parodi på F. M. Bugges Iliadeomsetjing i «Christiania-Posten» 1852, 25. nov., nr. 1512 (med eit svar på hardingmål i same versemål, av Sjur Sexe i Mbl. s.å. 8. des., nr. 343, og ein ny parodi på Vibe i «Krydseren» 1853, 5. febr.).
 
 Adolf Bredo Stabell (18071865) cand. jur. 1830, politikar og bankmann, medredaktør i Mbl. 1832, medeigar i 1841, stortingsmann for Akershus 184558, gjorde Mbl. til eit liberalt opposisjonsorgan mot regjeringa, skreiv 26. apr. (bl. a. saman med Ueland og Fauchald) eit mistillitsframlegg mot regjeringa som det vart mykje skriving om (jfr. t.d. Stabell i Mbl. 1848 5. mai ff.). Mellom motstandarane var m.a. Carl Arntzen som skreiv i Rigstidende og deretter i Chra.-Posten som han vart redaktør for.
 
- mod Stabell] S. hadde i Mbl. sagt seg glad for februarrevolusjonen i Frankrike og studentane demonstrerte mot han for det (jfr. F. B. Wallem: «Det norske Studentersamfund», I, 1916, s. 333 f.). Det vart skrive ei vise om hendinga (jfr. Fr. Ording: «Fra det akademiske Liv omkring 1850», i Mbl. 1905, nr. 211).
 
Avskrifta av denne visa vart funnen mellom I. Aa.s papir.
 
 Nils Jensen Ytteborg (17921858) handverkar og stadshauptmann i Oslo 184053.
 
 Joakim Anderssen (18291909), stud. 1848, cand. jur. 1854, seinare sakførar og handelsmann i Ålesund.
 
 Lars Petter Kolbeinson Barstad (18211901) frå Ørsta, cand. jur. 1849, fullmektig hjå sorenskrivar Torstenson i Volda 1850, frå 1851 busett i Ålesund der han dreiv sakførarforretning (jfr. og Br. nr. 124). Farbror hans var Nils Barstad i Bergen som I. Aa. stundom vitja.
 
- «Folkemøder»] den 1. mai vart det halde eit folkemøte på Børssalen, der m.a. P. A. Munch tala, og det vart vedteke ein resolusjon i 10 punkt om å hjelpa Danmark i striden mot Tyskland (jfr. t.d. Mbl. 1848 3. og 4. mai, med ei utgreiing om «Det slesvigske Spørgsmaal» i s. bl. 29. april og 10. mai). Folkestemninga i denne tida var mykje oppøst.
 
 Matthias Numsen Blytt (17891862), 1827 lektor og 1837 professor i botanikk, har gjort fleire merknader i I. Aa.s herbarium og har sett namn på dei fleste mose- og lavplantane (jfr. merknad til Br. nr. 33 og Br. nr. 105).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008