104 Maurits R. Aarflot, 13.1.1848

                                                                        Kristiania den 13de Januar 1848.
 
Jeg har alt længe tænkt at skrive dig til, og jeg tør nu ikke andet end gjøre Alvor af det, for at det ikke skal gaae som sædvanligt, nemlig at man udsætter det saa længe, at man tilsidst ligesom blues ved at komme frem. Jeg har modtaget dit meget kjærkomne Brev af 23de November, og skylder at takke for de derved modtagne gode Efterretninger. At jeg ikke forhen har svart derpaa, kommer mest deraf, at jeg har havt det saa travlt med at gjøre min Grammatik færdig. Rigtignok skulde denne være færdig allerede tidlig i Høst; men der blev endnu meget Arbeide med at rette og forbedre og omarbeide adskillige Stykker og saa endelig at gjøre det Hele færdigt til Trykken, hvorved der nemlig blev meget at gjøre, som jeg før ikke havde nøie betænkt, saasom at angive hvor der skulde bruges mindre Skrift eller en anden Skriftsort og saa videre. Under adskillige Afbrydelser holdt jeg paa med denne Filing og Pynting saa længe, at jeg blev baade kjed og skamfuld, og først nu er jeg saa vidt kommen, at Bogen, med Undtagelse af en Fortale, er færdig fra min Side, saa at jeg altsaa kan gjøre Forberedelse til at begynde med Ordbogen.
 
Da jeg sidst skrev dig til, havde jeg endnu ikke faaet nogen nærmere Bestemmelse fra Trondhjem angaaende Grammatikens Trykning. En saadan Bestemmelse indløb imidlertid kort derefter, nemlig i Midten af November Maaned. De Beslutninger, som Selskabets Direktion havde fattet over denne Sag, vare følgende: Selskabet bekoster Grammatikens Trykning, og Oplaget bestemmes til 500 Expl. hvoraf 50 paa Skrivpapir; af dette Oplag forbeholder Selskabet sig 20 Expl. Det øvrige bliver derimod Forfatterens Eiendom, kun med den Indskrænkning, at Bogen skal ikke ansættes til en høiere Priis end høist 5 s. pr. Ark. Fremdeles var den Beslutning tagen, at mit Stipendium for det første paa eet Aar fra Udgangen af September sidstleden skulde i Anledning af Opholdsstedets Kostbarhed forhøies til 200 Spd. eller 100 halvaarlig. Forøvrigt blev jeg anbefalet at henholde mig til Hr. Bureauchef Lange om Hjælp og Raadførsel saavel med at afslutte Kontrakt med en Bogtrykker, som ogsaa senere ved at træffe Foranstaltning til paa fordeelagtigste Maade at faae Oplaget forhandlet. Du vil altsaa see, at Selskabet har tænkt paa at skaffe mig et Slags Honorar for mit Arbeide; og det maa erkjendes, at Selskabet har i denne Sag handlet baade klogt og ædelmodigt. For mig var dcnne Bestemmelse ganske overraskende, da det aldrig forhen havde faldt mig ind, og jeg heller ikke havde hørt noget Nys om, at Selskabet vilde tilstaae mig Indtægten af Oplaget. Rigtignok vil nu denne Indtægt ikke blive nogen stor Pengesum, men for mig vil den dog altid være en god Hjælp, medens den derimod ikke vilde være Selskabet til nogen mærkelig Fordeel i Forhold til de store Bekostninger, som Selskabet har anvendt paa Sagen.
 
Efter at have modtaget disse Bestemmelser fik jeg det naturligviis travlt med at træffe de nærmere Anstalter til Trykningen. Det var imidlertid Lange, som her maatte gjøre det vigtigste, da jeg ikke har havt nogen Anledning til at blive kyndig i saadanne Sager. Vi afsluttede da en Kontrakt med Feilberg og Landmark, og Bogen bliver saaledes trykt hos Werner & Comp. (da nemlig Werner er Feilbergs og Landmarks Faktor). Trykningen begyndte i Slutningen af November, og til Nytaar vare 5 Ark færdige. Nu for Tiden er Trykningen standset af Mangel paa Papir, da nemlig de finere Papirsorter her skal hentes fra Danmark, og en Skipper, som skulde bringe Trykkeriet en Slump Papir og for længere Tid siden er underveis hertil, har taget sig den Frihed at gjøre en Afstikker paa Veien og er derved kommen til at ligge veirfast. Der er altsaa ikke trykt mere end 5 Ark, men Bogen kommer rimeligviis til at udgjøre 16 eller 18 Ark og vil saaledes ikke komme ud førend langt ud paa Vaaren. Hvorledes jeg nu skal stelle mig med Bogens Forhandling, er jeg endnu ikke ret bestemt paa; Lange raader mig at sælge Oplaget paa een Gang til Boghandlingen, og dette er rimeligviis ogsaa det allerbedste; men det er dog at frygte for, at Boghandlingen ikke vil give stort for Oplaget, da man ikke kan regne paa nogen Afsætning i den første Tid, og da Boghandlerne ogsaa have en Betænkelighed ved disse Udgaver, hvoraf der skal fratages en Slump Exemplarer, som rimeligviis blive udleverede gratis. (Du læste vel Langes Yttringer herom i det sidste Hefte af hans Tidsskrift.)
 
Min Tid har ellers hidtil været optaget deels af den føromtalte endeløse kjedelige Filing paa Grammatiken og deels af Læsning og Gjennemsyn af adskillige Sprogværker. Det er her ikke vanskeligt at faae fat paa de Bøger, som man behøver til Hjælp for sit Arbeide; men jeg maa kun beklage, at en stor Deel af disse Hjælpemidler kommer for seent, nemlig efterat Arbeidet i det Væsentligste er færdigt. Havde jeg nemlig for en to tre Aar siden havt læst saa meget som jeg nu har læst, da skulde min Grammatik været langt bedre end den er. Ellers har jeg det nu ganske behageligt derved, at de bedste Sprogkjendere her paa Stedet interessere sig meget for mit Arbeide. Den som jeg har havt mest Omgang med og de jævnligste Besøg af, er Kandidat Unger, som i den senere Tid har ganske indviet sig til det gamle Sprogs Studium og iblandt andet har gjort mange Forarbeider til en stor Ordbog over det gamle Norske, som dog ikke endnu paa en lang Tid vil komme i Trykken. Hans sidste Arbeide er en Udgave af  "Alexanders Saga" (en gammel norsk Oversættelse eller Bearbeidelse af Alexander den Stores Historie), som nu er næsten færdig fra Pressen. Professor Munch arbeider nu som før meget flittigt; han har for Øieblikket hele tre Skrifter under Pressen bare i Werners Trykkerie, nemlig 1) en norsk Runelære, 2)  en gotisk Grammatik, og 3) en gammel norsk Geografie; desuden har han adskilligt under Trykning i andre Bogtrykkerier. Det er mærkværdigt hvor meget denne Mand kan udrette; og han har ogsaa mærkværdige Anlæg til dette Slags Arbeide, nemlig først en mageløs Hukommelse, andet: en særdeles Næmhed til at opfatte og sætte sig ind i en Sag, og tredie: en særdeles Lethed for at udtrykke sig. Jeg vilde ønske at jeg havde noget af disse gode Ting; jeg skulde da ikke slæbe saa tungt og udrette saa lidet om Dagen. Det gaaer rigtignok saa seent og klodset med mine Arbeider, at jeg undseer mig for at lade Folk vide det.
 
Af Nyheder veed jeg ellers ikke synderlig mange at forrtælle. Nu i Julen har her rigtignok været megen Livlighed med Baller, Aftenselskaber og deslige; men saadant har jeg ikke nogen Adgang til og skjøtter heller ikke ret meget om. Man har nu faaet det saavidt med Gas-Indretningen, at Torvet og et Par Gader blive oplyste derved; desuden bruges ogsaa Gas i adskillige Butiker i Nærheden af Torvet. Det maa vist være en meget kostbar Indretning; man arbeidede den hele Høst med at nedgrave de store Jernrør i Gaderne og at opsætte de staaende Rør, hvorpaa Lygterne sættes. Gaslyset adskiller sig fra anden Belysning ved en mere hvid og klar Flamme; forresten er der ikke noget videre rart ved den, og Brugen af samme skal ogsaa være forbunden med nogen Fare. Imidlertid veed du vel baade dette og Byens øvrige Nyheder af Aviserne; thi paa Landet læses denne Byes Aviser med en langt anden Opmærksomhed end her i Byen, hvor man kun en og anden Gang gaaer ind paa en Restauration og seer paa de vigtigste Stykker eller Overskrifter i Aviserne.
 
Vor Landsmand eller Sambygding Bernt Aakre opholder sig nu her i Byen efter at have udholdt sin Trængsels- og Udlændigheds Tid i Sverige. Han har overstaaet en Prøve eller Tentamen af et Slags Kollegium her i Byen (Prof. Boeck m. fl.) og skal ved denne Prøve have staaet sig ganske godt. Efterat dette var forbi agtede han at reise til Søndmør strax efter Nytaar; men imidlertid har han faaet adskillige Opmuntringer til at underkaste sig en høiere Prøve især i det Agronomiske, og han har derfor besluttet at forberede sig til en saadan; saasnart denne er forbi, vil han reise til Søndmør og slaae sig til Rolighed. Det er at ønske, at han maatte staae sig godt, siden han endelig har fattet denne Beslutning, der maaskee turde være noget dristig. Han er ellers for Øieblikket i nogen Forlegenhed for Penge, da han endnu ikke har faaet noget tilsendt fra Søndmør. Naar han er kommen til Søndmør, vil han formodentlig besøge dig og saaledes komme til at fortelle dig mangt og meget saavel om Livet i Stokholm som om Livet i Kristiania.
 
Det var heldigt, at du fikk Bevilling til fremdeles at drive Bogtrykkeriet; jeg vilde bare ønske, at jeg var paa Søndmør, saa skulde vi skrive og udgive saa meget, at Folk skulde undre sig. Ialfald vilde jeg der komme ligesaa godt ud af det med mine Dialekt-Arbeider som her i Byen; thi Trykkerne og Sætterne i Kristiania forstaae slet ikke mere Norsk end som vel behøves. Men siden jeg nu  taler om Trykkeriet, da maa jeg yttre en Tanke, som jeg længe har havt. Det vilde vist være mere fordeelagtigt, om Trykkeriet befandt sig paa et mere beleiligt og tilgjængeligt Sted, og da især i Aalesund. Det er at vente at man i denne fremstræbende By snart vil tænke paa at anlægge et Bogtrykkerie og naar der saaledes skulde blive to saadanne paa Søndmør, da vilde det vistnok blive smaat for dem begge, medens derimod eet Trykkerie, nemlig i Aalesund, uden Tvivl vilde staae sig godt. At jeg nu har berørt denne Sag grunder sig nærmest derpaa, at en Bogtrykkersvend her paa Stedet nylig spurgte mig meget flittig om Forholdene i Søndmør, om hvilke Udsigter der kunde være for en Bogtrykker i Aalesund, og om hvem man skulde henvende sig til for at faae nærmere Underretning. Formodentlig vil du imidlertid ikke gjerne gjøre nogen Forandring ved en Indretning, som brave Forfædre have faaet istand til Gavn for Fødeegnen, og som har holdt sig i saa lang Tid under mindre heldige Omstændigheder. Hvis ikke dette var, saa troer jeg, at en Forflytning til Aalesund vilde være meget at anbefale.
 
Jeg seer ellers af Aviserne, at du ved Siden af Postbudet ogsaa agter at udgive et Blad for den jorddyrkende Klasse. Dette er vistnok et fortjenstligt Foretagende, og det er at ønske at det maatte faae den fornødne Understøttelse. Hvis jeg skulde tillade mig at yttre noget om Sagen, da vilde jeg kun raade til Forsigtighed og til en grundig Prøvelse af det som optages i Bladet; deels derfor at man i vor Tid bliver alt mere og mere kræsen, og deels derfor, at et Blad, som udkommer i en Afkrog af Landet, har et saa lidet Publikum for sig, at det er ene og alene Bladets Godhed eller Paalidelighed, som kan holde det oppe og skaffe det Udbredelse.
 
Hvad du har yttret i dit Brev om en liden Fremmed-Ordbog for Menigmand, er en Tanke, som jeg ogsaa for lang Tid siden har havt, og som jeg skulde ønske at nogen vilde sætte i Værk. Selv har jeg ikke kunnet gjøre noget alvorligt Forsøg derpaa, og nu for Tiden er det mig mere umuligt end nogensinde før, da jeg nu ellers har saa meget at gjøre. Jeg troer imidlertid, at du selv kunde gjøre et Forsøg; du kjender Almuens Tarv og veed hvad der nærmest behøvede at forklares og indsættes i en saadan Bog; desuden er du nu engang kommen ind paa Forfatterbanen, saa at du ikke behøver at være saa bange for hvad Folk ville sige.
 
Endelig seer jeg ogsaa af dit Brev, at Rasmus Fagerhol er vandret heden. Altsaa skulde jeg ikke mere faae gjensee denne Mand! Det var beklageligt at han efter at have udholdt saa meget, ikke skulde opnaae en mere rolig og lykkelig Alder, men det gaaer nu saaledes med somme Mennesker. Dersom jeg nu havde havt den Tilbøielighed til at skrive Vers, som jeg forhen havde, da vilde jeg vist gjort hvad du har yttret i dit Brev; jeg vilde forsøgt at skrive en Mindesang over ham. Men jeg har nu saa ganske tabt Lysten dertil og er desuden bleven saa kold og ufølsom eller som man siger: gjennembarket af Verden, at jeg ikke duer til at skrive nogen Slags Vers, undtagen maaskee satiriske. Det gjør rigtignok ondt, at jeg maa afslaae flere billige og rimelige Ønsker; men jeg tør virkelig ikke gjøre alt for mange Forsøg; det er slemt, naar man  overvurderer sine egne  Kræfter og paatager sig Ting, som man egentlig ikke er skikket til.
 
Men jeg har nu skrevet det hele Papir  fuldt, og Posttimen er da ogsaa kommen. Jeg faaer derfor slutte og beder, at du vil hilse som sædvanlig. Vær imidlertid selv forbindtligst hilset fra din meget forbundne  
 
Iver A. Aasen.
 
Til/Maurits Aarflot!
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre» 1912, 9. nov., nr. 89, og 16. nov. nr. 91, fyrste brevhalvpart prenta opp att i «Gula Tidend», 14. nov. s. å. og i BV s. 8592). - svart [!]
 
 Brev] jfr. merknad til Br. nr. 100.
 
 Kontrakt] jfr. merknad til Br. nr. 102.
 
Prentinga av FO har òg vore på tale. I eit udatert brev frå F. & L. (1848) bed dei Aa. gje opp titel og arketal på FG så boka kan koma med i ein forlagskatalog som er i prenting. «Vi skal først i næste Uge gjøre en Forskrivning af Typer; det vilde være os kjært om vi kunde blive underrettede om hvilke accentuerede Bogstaver der vil komme til at blive benyttede til Deres Ordbog», så i fall dei får prentearbeidet, «uden Hindring kunde paatage os det.» 
 
- Carl C. Werner (f. i Kbh. 18031869), bokprentar, kom i 1839 til Trondheim, tok 22. des. 1841 borgarskap som bokprentar i Oslo. Saman med Feilberg og Landmark grunnla han 1. mai 1847 firmaet Carl C. Werner & Comp. (med hus i Tollbugt. 15). Kompaniskapet vara til 1857 då Werner overtok firmaet for eiga rekning. Det finst ei kassabok 184763 som syner utbetalingane for prentearbeid m. m. Werner prenta FG og FO.
 
 Yttringer] i NT 1847, s. 419.
 
P. A. Munch: «Kortfattet Fremstilling af den ældste Nordiske Runeskrift og den i de ældste Rune-Indskrifter herskende Sprogform», Chra. 1848.
 
«Det gothiske Sprogs Formlære med korte Læsestykker og Ordregister», Chra. 1848.
 
«Historisk-geographisk Beskrivelse over Kongeriget Norge (Noregsveldi) i Middelalderen, Chra. 1849. Andre skrifter frå denne tid er m. a. «Sammenlignende Fremstilling af det danske, svenske og tydske Sprogs Formlære», Chra. 1848. 
 
- Gas-Indretningen] etter vedtak i Oslo bystyre 5. jan. 1846 gjorde magistraten avtale med det engelske firmaet James Malam om å laga gassverk og setja opp minst 270 gasslykter. J. M. fekk konsesjon på 30 år. Etter ei gasslysprøve 31. des. 1847 vart dei fyrste gasslyktene kveikte 3. jan. 1848. I 1851 var det i Oslo 275 gasslykter og 53 oljelykter.
 
 denne Byes Aviser] var «Den norske Rigstidende» (181582), «Morgenbladet» (grunnl. 1819), «Den Constitutionelle» 183631. mars 1847 (då det gjekk saman med Rigstidende), jfr. elles merkn. til Br. nr. 107 og Br. nr. 200.
 
Bernt Aakre] jfr. merknad til Br. nr. 89.
 
 Prof. Boeck] jfr. merkn. til Br. nr. 215.
 
Bevilling] M. Aa. får bokprentarløyve ved kgl. res. 20. mars 1847, jfr. merkn. til Br. nr. 100.
 
- Aalesund] fekk byrettar 13. april 1848.
 
 Bogtrykker i Aalesund] den fyrste var Henrik Tybring von Zernichow (f. 1828) som kom frå Kristiansand og frå våren 1856 dreiv prenteverk i Ålesund og m. a. gav ut «Aalesunds Handels- og Søfartstidende».
 
 Blad] «Norsk Landbrugs-Tidende», 18 årg., Egset 184855 (i kvar årg. 48 nr.), utg. og red. av Maurits Aarflot.
 
 Fremmed-Ordbog] Aa. har late etter seg fleire oppteikningar til framandordlister, t. d. «Fremmede Ord», påbyrja i mars 1845 i Telmark, «Fremmede Ord i Skriftsproget oversatte paa Norsk» [21 bl.], «Laanadbok elder stutt Upptal av framande Ord i Dansk», 1857 [48 bl. derav nokre blanke] og vidare ymse spreidde oppteikningar. Sjå elles merknad til Br. nr. 100.
 
- Vers] av dikting frå 184649 er mest alt satirisk. Frå 1846 har ein dikta: «Kunsten at imponere», «Krigsmanden», «Dvergens Spaadom», «Et stort Navn» (prenta i Skr. I, s. 124126, men feildatert og med overskrift av utg.), «Smuk», «Særlingen» (prenta i Skr. I, s. 149150, men feildatert og med overskrift av utg.), «Jeg vil synge om en Mand» (prenta i «Nordlyset», 1847, 26. apr., nr. 34, og: serskild utg. 1848: «En Levnetsbeskrivelse (Udkommen i Trondhjem i Aaret 1847). Paa ny til Trykken befordret af Johannes Colbensen Myklebust. Eegsæt 1848. Trykt hos M. A. Aarflot». Visa vart òg prenta i «Visebog for Almue-Ungdommen», Eegsæt. Paa J[ohan] Spilkeviigs Forlag. 1848, nr. 31, s. 5963 [av «Visebog for Almue-Ungdommen» var dette i «Tredie Levering»]. Visa vart på nytt prenta i «Ugebladet», Eikset 1901, nr. 2 [jfr. opplysningar i BV s. 178 f. Sjå òg J. Belsheim i «Folkevennen», 1901, s. 135], og i J[ohannes] Belsheim: «Ivar Aasen. En Levnetsskildring», Kra. 1901, s. 5760 [jfr. merknader i same skrift, s. 48, som er om lag det same som står i «Folkevennen», 1901, s. 135], og i Skr. I, s. 5054).
 
Frå 1847 har ein desse dikta: [1] «6 Stambogvers» [nr. 1 lyder: «Snart Velkommen, snart Farvel / er de dødeliges Deel / Nu Farvel. Gid snart vi maa / Glæden af et Gjensyn faae». /] [2] «Den 34te Fødselsdag» [omskriven i 1848].
 
Frå 1849 har ein desse dikta: [1] «Den Femogtredivte Fødselsdag» (prenta i Skr. I, s. 102105). [2] «En ny Vise om Skanaven» (prenta i Reidar Djupedal: «Ei vise av Ivar Aasen om skandinavismen», i «Gula Tidend», 1957, 26. febr., nr. 24 [diktet er skrive 4. juli]). Frå 1849 har ein og det fyrste diktet på landsmål: «Eg veit meg so fager ein Stad» [det er diktet «Heimhug», prenta i Skr. I, s. 106].
 
Frå 1850 har ein dikta: [1] «I Heimen dar hugar seg» [forminga frå 1850 er prenta i SS 1952, s. 326328]. [2] «Da vantar meg eit» [det er diktet «Hugverk», prenta i Skr. I. s. 107].
 
Sjå og merknad til Br. nr. 109.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008