099 Frederik Moltke Bugge, 7.10.1847

                                                                                                      Xnia 7/10 47.
Til Rektor Bugge.
 
Af den medfølgende Beretning til Selskabet vil De have erfaret, at jeg endelig er ankommen til Hovedstaden og at foreløbige Foranstaltninger til Trykn ing af Gram matikenallerede have været paa Bane. Lange, som er en meget kyndig Mand i saadanne Forhandl inger har interesseret sig meget for dette Anliggende og har i denne Hens eendeviist sig meget virksom for Selskabets Sag. Manuskr iptet beroer for nærv ærende Tid hos Prof. [Munch] der havde megen Lyst til at gjennemsee samme og jeg har havt den Tilfredsstillelse at høre, at han skal have yttret sig særdeles fordeelagtigt om samme især ang aaendePlanen og Ordningen af Indholdet. Hvad der imidlertid forekom mig besynderl igt[er] at hverken Munch eller de andre, som jeg har talt med om Sagen, have seet det sidste Hefte af Vid. Skrifter, og saaledes ikke have været bekjendte med min deri indrykkede Plan for dette Arbeide. Mit Expl. af dette Skrift har derfor været som en Nyhed for disse Herrer; men det er imidl ertid slemt, at jeg ikke forhen skal have hørt Vedkom mendes Mening om samme.
 
Min antagne Maade ved Betegnelser af de Vokal er der have aaben Lyd, bliver stærkt angreben fra flere Kanter, især har Keyser og Lange yttret sig meget imod samme, imidlertid troer jeg ikke, at de endnu have rigtig overveiet de Grunde, som jeg har anført for samme. De ville, at alle Exempler skulle trykkes med lat inske Typer og at Vokal erne skulle betegnes saaledes som i "Oldnorsk" og ikke anderledes. Disse Angreb have forvoldet mig baade Ærgrelse og Forlegenhed; thi det falder dog virkelig noget haardt at give Slip paa en Plan, som man i lang Tid og [efter] mangfoldig Prøvelse har anseet og endnu maa ansee som den bedste og bekvemmeste. Dersom jeg var aldeles eneraadig over Arbeidet, skulde dette aldrig skee, uagtet al den Anfegt elsedet kunde drage efter sig. Da nu ogsaa de Typer som behøvedes til min Betegningsmaade ikke haves i Bogtryk keriet og der altsaa vilde medtages Tid og Opo frelse for at anskaffe disse, saa bliver [jeg] vel nødt til for Gram matikensVedkomm ende at lade den Sag fare, og altsaa blot benytte almind elige og bekjendte Bogstaver.
 
Det Udkast til en Fortale, som jeg viste Dem, har jeg her ikke foreviist nogen, da jeg agter ganske at omarbeide samme. Det var godt, at De gjorde mig opmærk som paa Feilen ved dette Stykke; jeg har ved senere Eftertænkning fundet, at en Deel af samme aldeles ikke bør findes paa dette Sted. Vel hænder det endnu vist, at der kun i enkelte Kredse findes nogen Interesse for Sagen, og at denne af en stor Mængde betragtes med en Fordom, som bør modarbeides; men dette bør skee med Forsigtighed og paa en mild Maade; der er desuden et Par Omstændigh eder som jeg i bemeldte Udkast har taget forlidet Hensyn til, nemlig 1) at der efter de forhen bestaaende Forholde ikke kunde ventes nogen bedre Anskuelse af Sproget, og 2) at der trods al Modernisering dog overalt viser sig en national Grund, saa at selv de mest moderne Dial ekter ere ikke danske, skjønt de i Formerne ofte nærme sig til Dansk. At jeg har tildeels glemt disse Omstænd igheder og saaledes dømt noget uretfærdigt, er en slem Feil, som jeg beredvillig erkjender og naturl igviis vil rette. Naar jeg engang er færdig med Omarb eidelsen troer jeg det var bedst at sende en Afskrift af samme til Trondh jem i saa betimelig Tid, at hvis der fandtes noget at indvende , dette da kunde indløbe hertil inden Trykn ingen.
 
Livet i Kr istiania har hidtil ikke syntes mig synderl ig behageligt, imidl ertidtrøster man mig med, at det snart vil synes bedre. Efter en møisom Reise med et yderst slet Føre kom jeg hertil saa vildfremmed at jeg maatte tage ind paa et Hotel, og uagtet jeg snart traf Bekjendter fra Landet, hengik dog nogle Dage førend jeg endelig kunde opdrive et Logis, imidlertid ere dog Konditionerne ved samme saa drøie at jeg kun vil beholde det til Maanedens Ende, da jeg senere har faaet Anviisning paa bedre Steder. Det seer ud til at man her i Byen ved den idelige Skiften af Omgiv elser er forfaldt til en Ligegyld ighedfor samme, saa at man ikke kan haabe at finde nogen Aabenhjertig hedeller Fortrolighed [og] Ligefremhed[,] og jeg har det nu engang saaledes at jeg aldrig befinder mig vel uden Fortroligh ed med Omgivelserne.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Kladd.  / Dersom jeg ... efter sig. / ~ [sett til nedst på sida, og med nedvisingsteikn] [Bogtrykkeriet <]~ Bogtrykr  /overalt/  Naar jeg . . . Trykn ~ [i margen er det skrive til ein hake som kanskje tyder at avsnittet skal gå ut.]
 
- Dette brevet er svar på samtalar med Bugge og brev frå Bugge 18. febr. 1847 med merknader til utkastet til FG. Bugge skriv: «Da jeg deels i den sidste Maaned har været sygelig, deels har havt et presserende videnskabeligt Arbeide for mig, kan jeg først nu tilbagesende Dem Deres Schema for den vordende Gramm. med følgende vist ubetydelige Bemærkninger. / 1) Det er et Spørgsmaal om ikke den Deel, som De kalder Første Deel, og som bør benævnes « Lydlæren» rettest gives Plads som en Underafdeling af «Formlæren»; thi unægtelig hører Bogstaverne til Sprogets Form, men udenfor al Tvivl forekommer det mig, at Deres «Anden Deel» maa faae Plads som Formlærens 1ste Underafdeling; thi nægtes kan dog ei at Læren om Ordgruppernes [fyrst skrive: Ordenes] forskjellige Former efter deres forskjelligen modificerede Betydning ligesaavel som det enkelte Ords forskjellige Bøiningsformer, høre Formlæren til. / 2) «Femte Deel» om Dialekterne, vilde jeg sætte strax inden [fyrst skrive: efter] Formlæren, under Navn af « Anhang». Jeg formoder nemlig, at Dialektlæren udelukkende vil have med Ordenes Form, at gjøre. Efter mit Forslag kom Hovedafdelingen altsaa til at see saaledes ud. / 1ste Deel / Lydlære/ (Bogstaverne, deres Forbindelse og Forandring) / 2den Deel / Formlære / A Om Ordenes Arter etc. / (Orddannelseslære) / B Flexionslære / Anhang / Dialektlære / 3die Deel / Ordføiningslære.» / [eg har sett skråstrek for ny line] Bugge sender 4 latinske grammatikkar, bl. a. av Madvig. «Jeg tror ikke hverken at De behøver eller at De vil hente Meget af dem.» Bugge fortel at to av Aasens meldingar [= Br. nr. 94 og Br. nr. 96] har vore prenta i «Nordlyset» og «Den Constitutionelle».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008