098 Vitskapsselskapet, 7.10.1847

Til Directionen for det kongelige norske Videnskabs Selskab.
 
Den ærede Direction underrettes herved om, at jeg nu, i Henhold til den i min sidste Beretning anførte Plan, har fuldført Reisen over Østerdalen til Kristiania, efterat jeg forhen under mit Ophold i Trondhjem havde næsten fuldendt Bearbeidelsen af Folkesprogets Grammatik, saaledes at denne med nogle faa Tillæg og Forbedringer kunde udgives i Trykken. I bemeldte Beretning havde jeg nemlig anført, at jeg først ønskede at samle endeel Oplysninger om den østerdalske Sprogart, førend jeg kunde fuldende Grammatiken, og at disse Oplysninger bedst kunde tilveiebringes paa en Reise fra Trondhjem til Kristiania, da nemlig en saadan Reise maatte ansees nødvendig for at Skriftets Trykning kunde foregaae i Hovedstaden, og tillige derfor at jeg ved Opholdet paa dette Sted kunde have lettere Adgang til Raadførsel med de Mænd, som kunne give den bedste Veiledning ved et saadant Arbeide, samt at benytte forskjellige litterære Hjælpemidler, som kunne blive nødvendige ved Udarbeidelsen af Ordbogen. Efter denne Plan, som den ærede Direction antages at have bifaldt, foretog jeg i Begyndelsen af forrige Maaned Reisen til Kristiania og standsede nogle Dage i den nedre Deel af Østerdalen (Storelvdalen) for at indhente Kundskab om de vigtigste Egenheder ved Dialekten i denne Egn, saa at ogsaa denne kunde omhandles i Grammatiken. Efter de Iagttagelser, som jeg saaledes har gjort, har Bygdemaalet i den nordre Deel af Østerdalen megen Lighed med det Guldalske og Ørkedalske, medens det derimod i den søndre Deel af Distriktet nærmer sig mere til Sprogarten i søndre Guldbrandsdalen og Hedemarken, saa at der ikke bliver ret mange Egenheder for denne Sprogart at anføre i Grammatiken. Hvad jeg paa denne Reise har samlet, bestaaer deels af en liden Række af særegne Ord, og deels af endeel Overgangsformer eller Afændringer, som paa sine Steder bliver at nævne i Grammatiken, da de nemlig med Lethed kan indskydes imellem de forhen skrevne Bemærkninger om de nærmeste Dialekter.
 
Efter Anbefaling af Selskabets Præses har jeg ved Ankomsten hertil henvendt mig til Bureauchef Lange og Prof. R. Keyser, ligesom jeg ogsaa har talet med Prof. Munch og C. Holmboe angaaende Grammatiken og Trykningen af samme. Efter Fleres Mening vilde det være bekvemmest for Selskabet og tillige fordeelagtigst for Værkets Udbredelse dersom Selskabet, istedetfor selv at være Forlægger, vilde overdrage Forlaget til en Boghandler her i Byen, hvorved det dog vistnok blev nødvendigt at give et vist Tilskud til Trykningsomkostningerne, især hvis Selskabet ønskede Bogen ansat til en lav Udsalgs-Pris. For det Tilfælde, at Selskabet vilde bestemme sig hertil, har Hr. Lange gjort Forespørgsel hos tre af de Boghandlere, som han ansaae det bedst at henvende sig til; og han har selv paataget sig at give Directionen den fornødne Underretning om de Tilbud, som i denne Anledning ere gjorte. Angaaende Skriftets Omfang kan jeg tilføie, at Grammatiken udgjør 24 noget tætskrevne Ark, hvortil endnu vil komme 2 eller 3 Ark indeholdende nogle Tillæg med et Register og en Fortale, saa at jeg antager ved et løst Skjøn, at den trykte Bog vil udgjøre i det mindste 12 og i det høieste 16 Ark. Jeg har antaget, at Formatet bør være stor Oktav, og at Bogen maa trykkes med almindelige gothiske Typer, saaledes at Exemplerne udhæves fra Texten ved en grovere eller noget forskjellig Skriftsort. De særegne Tegn, som jeg har anvendt ved nogle Vokaler, bliver jeg formodentlig nødt til at give Slip paa, da denne Betegningsmaade vilde udfordre særegne Typer, og da den tillige finder megen Modstand af de Sprogkyndige, fordi den er afvigende fra den Accentuering, som bruges ved Behandlingen af det gamle Sprog. Vel holder jeg mig fremdeles overbeviist om , at denne Maade er den retteste for det nuværende Sprog, hvor der bør tages mere Hensyn til en rigtig Læsning end til en Antydning af Vokalernes vistnok tvivlsomme Oprindelse; ligeledes maa jeg ansee det at være uheldigt, at der ikke skal bruges noget Mærke paa Forskjellen imellem lukte og aabne Vokaler; men imidlertid troer jeg dog, at denne Mangel paa Tegn ikke vil være til saa stor Hinder i Grammatiken, da nemlig Udtalen for en stor Deel her bliver udtrykkelig angivet i Reglerne; derimod vil denne Sag komme mere i Betragtning, naar Ordbogen skal trykkes. Naar man nu altsaa bestemmer sig til at bruge kun almindelige Bogstaver i Grammatiken, vil der ellers ikke være noget til Hinder for, at Trykningen af samme kan begynde med det Første, og jeg imødeseer derfor en nærmere Erklæring fra Directionen i denne Anledning og især angaaende Forlaget og Tryknings-Omkostningerne.
 
Næst efter denne vigtigere Sag maa jeg ogsaa berøre en anden, som nærmest angaaer mig selv, idet jeg maa henlede den ærede Directions Opmærksomhed paa, hvorvidt det skulde være nødvendigt at fatte nogen ny Bestemmelse angaaende Stipendium for den nærmeste Tid fra September Maaneds Udgang. Endskjønt jeg ikke havde synderlig Lyst til noget langt Ophold i Kristiania, bliver det dog vistnok nødvendigt for mig at være her ialfald i det tilstundende Aar, da nemlig Udarbeidelsen af Ordbogen ogsaa maa begyndes, medens Grammatiken er under Pressen. Med Hensyn til Stipendiets Størrelse havde jeg forhen ikke tænkt, at der skulde blive Tale om nogen Forhøielse, da jeg har troet, at den Sum, der forhen var tilstrækkelig baade til Ophold og til vidtløftige Reiser i Landet, maatte altid blive tilstrækkelig for et roligt Ophold, om endog dette blev noget kostbart. Imidlertid erfarer jeg allerede nu, at Oppholdet her er i høi Grad kostbarere end paa andre Steder; adskillige af mine Bekjendte, som have været her i længere Tid, paastaae ogsaa, at man her i Byen behøver 200 Daler om Aaret, naar man skal faae det bekvemt og hyggeligt, og at man har et temmelig knapt Udkomme med l50 Daler. Alligevel anseer jeg det dog ikke umuligt, at jeg her kunde komme ud med det samme, som jeg forhen har havt, endskjønt Udkommet maaskee bliver knappere end forhen. Jeg kan imidlertid tilføie, at jeg ikke lægger nogen særdeles Vægt paa denne Sag, da jeg for Øieblikket ikke er i nogen Forlegenhed.
 
Hvad der for det Første er mest nødvendigt, er at der fattes en Beslutning angaaende Trykningen af Grammatiken, især med Hensyn til Bekostningen eller Forlaget. Naar den ærede Direction vil tilstille mig noget Svar i denne Anledning, maa jeg for Adressens Skyld bede erindret, at jeg indtil videre logerer hos Madame Fræming i Nedre Voldgade, No.5.
 
Kristiania den 7de Oktober 1847.
 
Ærbødigst
I. Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal :
Orig. i VS ms. fol. 544, jr. nr. 65/1847 (før prenta i R s. 157161) og av­skrift i Kopibok nr. 39.
 
VS svarar 8. nov. (underskrive av Bugge, Storm og Jenssen, med ei etterskrift av Schwach) at 1) selskapet vil kosta prentinga av FG i 500 ekspl., av desse skal 50 ekspl. vera på skrivepapir. C. A. Lange er beden om å hjelpa I. Aa. med å «afslutte Contract med den Bogtrykker, som billigst og ordentligst vil udføre Trykningen og anskaffe de nye Typer, som maatte udfordres, da Directionen antager, at De bør have aldeles frie Hænder med Hensyn til de nye Skrifttegn, De finder det fornødent og hensigtsmæssigt at benytte». 2) I. Aa. skal få heile opplaget med unnatak av 10 ekspl. på trykkpapir og 10 på skrivepapir, og på det vilkåret at utsalsprisen vert høgst 5 sk. pr. ark. Lange vil hjelpa Aa. med «de hensigtsmæssigste og for Dem selv fordeelagtigste Foranstaltninger til at faae Bogen forhandlet». 3) Stipendet vert auka til 200 spd. for eit år frå byrjinga av f.m. Av desse vert 100 spd. sende saman med brevet, og Aa. vert beden om å sende serskild kvittering «som Regnskabsbilag». Schwachs etterord gjeld ei brevsending for Jenssen.
 
- Den 31. mars 1847 sender Schwach tilvising på Aasens stipend, 75 spd., og skriv at i fall Aa. vil ha stipendet for neste halvår med det same, «saa underret mig blot derom. Storm anseer sig hvad jeg ikke begriber incompetent til allene at anvise det». Men Schwach lovar å ordna saka.
 
 Præses] F. M. Bugge.
 
 Ankomsten] I. Aa. fór frå Trh. den 8. sept. over Ålen og Tynset og ned Østerdalen, og kom til Oslo den 24. sept. og tok inn på Hotel de Scandinavie, Østregt. (= Karl Johansgt.) nr. 12
 
 vidtløftige Reiser i Landet] frå Volda til Kristiansand hadde I. Aa. fare 119 mil (jfr. merknad til Br. nr. 78). Etter I. Aa.s eigne oppgåver ser ein at han, då han var i Seljord, hadde fare tils. 178 1/ 2 mil; då han var på Formo, hadde fare tils. 267 mil; og då han etter ferder til Nordmøre, Orkdal, Vefsn m.m., kom tilbake til Trh. 5. des. 1846, hadde fare tils. 403 mil «i Anledning af Sprogsagen».
 
- ærede Direction] Om tidlegare medlemer i direksjonen i VS, sjå merknad til Br. nr. 35.
 
- Styremedlemer i slutten av 1840-åra og fyrst i 1850-åra, var: Ole Andreas Berg [jfr. merknad til Br. nr. 92].
 
Olaus Vullum [jfr. merknad til Br. nr. 101], medlem i VS 1840, visepreses 184849.
 
Christian Petersen (18011875), cand. teol. 1823, 1832 sokneprest i Byneset, 1843 res. kap. i Vår Frue kyrkje, Trh., 1846 res. kap. i Domkyrkja, Trh., 1860 stiftsprost, stortingsmann 1839, 1845 og 1854, visepreses i VS 184954, preses 185565.
 
Jens Nicolay Jenssen (17921867), handelsmann i Trh., direk­tør i Norges Bank 185161, stortingsmann 183345 og 1854, medlem i VS i 1833.
 
Hans Jørgen Darre (18031874), cand. teol. 1827, sokneprest i Klæbu 1833, attåt styrar for det nye Klæbu seminar 1838, biskop i Trh. 184960, preses i VS 1850 [jfr. merk­nad til Br. nr. 134].
 
Carl Müller (18181893), rektor ved Trh. Katedralskule 18511874, medlem i VS 1852, visepreses 18551874.
 
Rasmus Balsløw (17951863), apotekar, var kasserar i VS 1849 [jfr. merknad til Br. nr. 113].
 
Hans Henrik Müller [jfr. merknad til Br. nr. 121] var bibliotekar i VS, men han vikarierte òg stundevis som sekretær og kasserar.
 
 Madame Fræming] i 1857 bur det ein vogn­mann Fremming i Pilestr. nr. 16.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008