097 Maurits R. Aarflot, 15.03.1847

Trondhjem den 15de Marts 1847.
 
Da jeg sidst skrev dig til, var der meget, som jeg deels glemte, deels ikke havde Rum til at indføre; og jeg tænkte derfor at jeg ret snart igjen skulde skrive dig til; men det gik atter, som det pleier, at Udførelsen blev udsat fra Tid til anden. Desuden tænkte jeg at oppebie en Leilighed, for at jeg kunde sende dig det sidst udkomne Hefte af Videnskabsselskabets Skrifter, hvori min Plan for en norsk Ordbog er indført. For en Maaneds Tid siden traf jeg sammen med Hr. L. Ringdal, der kom tilbage fra en Reise til Namdalen, hvor han havde været i Handelsanliggender for Kjøbmand Strøm, og som da skulde tilbage til Aalesund. Jeg leverede ham da det eneste Exemplar, jeg havde af bemeldte Hefte, og bad ham at sende dig samme til Gjennemsyn; men det var imidlertid min Hensigt at sende dig et Exemplar, som du skulde have for dig selv alene. Da nu bemeldte Ringdal atter har gjort en Reise i det Nordenfjeldske og er færdig at reise tilbage til Søndmør, har jeg bedet ham om at medtage et Exemplar til dig, saaledes at han selv kan beholde det Hefte, som han modtog forrige Gang. Hvad dette Skrift ellers angaaer, da blev det i forleden Sommer færdigt fra Pressen efterat det i saa lang Tid havde været "under Pressen" som det hed; det var først i August Maaned at jeg fik tilsendt et Exemplar af samme. Det har ellers ikke været nævnt i Bladene med et eneste Ord, og adskillige af mine Bekjendte her i Byen have hverken læst eller seet det, saa det seer ud til, at dette mit første Arbeide i Sprogsagen ikke har været istand til at vække nogen Opmærksomhed. Selv er jeg heller ikke nu tilfreds med Arbeidet og de der indførte Exempler og Planer skulde have havt et ganske andet Udseende, hvis de vare skrevne iaar istedetfor ifjor.
 
En anden Sag, som jeg forrige Gang skrev forlidet om, er min paatænkte Reise, naar jeg engang forlader Byen. Jeg ytrede nemlig, at jeg først ønskede at gjøre en Tur til Søndmør, men jeg glemte at skrive, at jeg ikke kan komme til at reise fra Søndmør til Kristiania, hvilket jeg seer af dit Brev, at du har troet at jeg vilde gjøre. Dersom jeg kom til at reise til Kristiania fra Søndmør, og kunde faae reise i Selskab med dig et Stykke, da kan du troe, det vilde være mig en Fornøielse; men desværre, der er noget i Veien. Der er en Strækning af Distrikter, hvis Sprogarter jeg ikke endnu har nogen Kundskab om, men som jeg dog nødvendig burde kjende, nemlig Østerdalen og de øvrige Egne som ligge ved den østlige Vei imellem Trondhjem og Kristiania. Det har derfor været bestemt, at jeg skulde reise den saakaldte Røraas-Vei , naar jeg engang flytter til Kristiania, da jeg ikke forhen har kunnet komme til de ovennævnte Distrikter. Hvis jeg nu kommer til at gjøre en Tur til Søndmør, bliver dette altsaa kun en Reise frem og tilbage, da Kristianiareisen maa gjøres fra Trondhjem. Hvad bemeldte Reise til Søndmør angaaer, da har jeg stor Lyst til at foretage samme engang, naar det lider frem paa Sommeren; den skulde da foregaae strax forud for Reisen til Kristiania. Hvad der mest driver mig til denne Reise, er at jeg vilde faae en Deel af mit Tøi samlet paa eet Sted; jeg har her i Byen adskillige Sager, som jeg ikke kan drages med paa Turen til Kristiania da jeg nu har endeel Tøi staaende paa Søndmør hos Kapt. Daae, vilde jeg gjerne bringe did de andre Sager, som jeg ikke nødvendigt maa have hos mig; thi da jeg ikke kan have mine Sager paa eet Sted, vilde jeg idetmindste, at de ikke skulde være paa mere end to Steder. Naar skal det dog engang komme dertil, at jeg kan have alt mit hos mig? Jeg længes inderlig og har længe længtes efter den Dag, men den synes endnu at være langt borte. At man lider mange Uleiligheder af en saadan Hjemløshed og at de Sager, som man har, fare meget ilde derved, vil du let kunne forestille dig. Det værste er, at man ei engang kan have sine Klæder i ordentlig Stand.
 
Der er endnu en Ting, som du for lang Tid siden skrev mig til om, og som jeg ikke endnu har svaret paa; det var nemlig dit Spørgsmaal, om jeg havde nogen Samling af Reisebemærkninger eller lignende Stykker, som kunde bringes i Trykken. Denne Sag tænkte jeg ogsaa meget paa, da jeg begyndte min vidtløftige Reise; det var min Plan at optegne alt det som interesserede mig i de forskjellige Egne, og at gjøre en sammenlignende Beskrivelse af de forskjellige Distrikters Egenheder i naturlig Beskaffenhed saavel som i Folkets Sæder og Skikke, Levemaade, Næringsvei, huuslig Indretning o. s. v. Jeg begyndte saaledes paa en Række af udførlige Reisebemærkninger og havde besluttet at fortsætte samme for samtlige Distrikter. Men jeg gik snart træt under dette Arbeide og der blev for meget andet at tænke paa. Mit Ophold paa de enkelte Steder blev kortere, og mine Sprogsamlinger voxte op til en saadan Størrelse, at al Tid behøvedes til at holde samme i Orden. Det er saaledes kun fra Bergens Stift, at jeg har nogle udførlige Bemærkninger af dette Slags; de øvrige ere deels korte og overfladiske, deels ere de desværre endnu ikke skrevne. For nærværende Tid er der ikke noget, som er i saadan Stand, at det kunde fremlægges for Almeenheden; og det vil vare længe,før det kan komme i saadan Stand; et saadant Arbeide maatte gjøres med megen Varsomhed og Betænksomhed, og dertil behøvedes god Tid og Rolighed. Der ere mange Ting, hvorom jeg havde tænkt at tale et alvorligt Ord; men for at et saadant Ord kunde have Virkning, maatte det være vel begrundet og betænkt fra alle Sider. Jeg tænker at tage den Sag under Behandling, naar jeg engang er færdig med mine nødvendigste Arbeider; men jeg har nu saa mange Tanker og Planer for den Tid, at det er meget uvist, om disse komme til Udførelse. Man kan tænke og ville saa mangt, men det beroer paa, om der ikke kommer noget i Veien.
 
Jeg holder nu paa med et Arbeide, hvorom man kan sige med Sandhed, at det kræver baade Tid og Tænkekraft; nemlig med et Udkast til "Det norske Almuesprogs Grammatik". Den Tid, som er forløben siden jeg kom til Byen, har været anvendt deels til at ordne de adspredte Emner til Grammatiken, deels til at gjennemgaae forskjellige af de nyeste, især tydske, Grammatiker. Først for nogle Dage siden har jeg endelig begyndt paa det svære Arbeide at skrive en Grammatik, og dermed vil jeg nok have rigelig Tidsfordriv en god Stund. Enkelte Dele af samme har jeg rigtignok forhen bearbeidet, men disse Forarbeider ere dog ubetydelige i Forhold til det Hele. Under mit Ophold i Trondhjem i forrige Vinter bestemte jeg mig at skrive et Udkast til en Ordbog og meente at blive færdig dermed til jeg atter skulde paa Landet, men om Forladelse, jeg blev kun færdig med den første Halvdeel. Nu da jeg kjender til samtlige af de vigtigste Sprogarter, er det imidlertid nødvendigt at faae Grammatiken først istand, og denne haaber jeg, skal blive færdig engang i Sommer; da er det at Reisen til Kristiania maa foretages, og herom haaber jeg senere at kunne skrive dig til.
 
Da jeg nu snart har fyldt Papiret, maa jeg for denne Gang slutte, idet jeg maa bede at hilse mine Paarørende. Jeg lever vel og har sluppet fri for denne Sygdom som i Vinter har borttaget mange Folk her i Byen. For dit sidste særdeles kjærkomne Brev takker jeg oprigtigst. Lev vel og vær hjertelig hilset fra din meget forbundne
 
Iver A. Aasen.
 
E. Skr. Det føromtalte Hefte, som jeg sendte med L. Ringdal, ombedes du at modtage som en lille Foræring. Jeg vilde ønske, at du maatte finde Leilighed til at træffe sammen med Ringdal; han vilde kunne fortælle dig mangt og meget her fra Byen. Igaaraftes var han og jeg sammen paa Komedien og saae "Sylphiderne", et nyt Stykke som især vækker Opsigt ved sine pragtfulde Dekorationer. Hvor mangen Gang har jeg ikke ved saadanne Leiligheder ønsket og tænkt, at du skulde været nærværende. Det kan ikke nægtes, at Opholdet i en By , uagtet det er slemt i visse Henseender , dog giver Adgang til mangen ædel Fornøielse, som man maa savne paa Landet. Men enten det nu er saa eller saa, faaer jeg vel for Fremtiden bestemme mig for Bylivet; thi Sagen er den, at de Arbeider, som jeg nu er bedst skikket til at udføre, ere saa beskafne, at de ikke vel kunne udføres andensteds end i en stor By, hvor der er Adgang til de nødvendigste Hjælpemidler, fornemmelig i Literaturen, og til at omgaaes med Folk, som have Kyndighed i Sagen og Interesse for samme.[fotnote i trykt utgåve: Tilskrift i margen.: Ihvor gjerne jeg end vilde søge mig et Opholdssted paa Søndmør, bliver der altsaa neppe Leilighed dertil; imidlertid kan man ikke vide hvorledes det kan lave sig.] Jeg maa bede om Undskyldning for at dette Brev er skrevet i nogen Hast, hvilket du formodentlig vil finde Spor af paa enkelte Steder. 
 
Efterskrift til Efterskriften. Det har været omtalt at det bemeldte Hefte skulde skikkes i Boghandelen, men der er endnu ikke blevet noget af; det kan vel heller ikke nytte, da det aldrig vil finde Kjøbere. Der skal være uddeelt Exemplarer til Selskabets Medlemmer, men enkelte af disse Medlemmer sige, at de ikke have seet noget ligt til det.
 
[Påskrift av Lars Ringdal:] Hilses paa det venskabeligste fra Lars Ringdal.
Utanpå: S. T./Hr. Postaabner Maurits Aarflot/a/Egsæt paa Søndmør.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre» 1912, 25. mai, nr. 41).
 
I brev 11. jan. 1847 fortel M. Aa. ymist bygdenytt, m.a. om «Postbudet» og prenteverket, om embetsmennene og den nye lensmannen. Han vedkjenner seg at han har skrive stykket om «Kjæmpeveien ved Hovde» (Jfr. merknad til Br. nr. 95) og etterlyser Aa.s utgreiing om ordb. i VS skrifter.
 
- Hefte] jfr. merknad til Br. nr. 70Br. nr. 86 og Br. nr. 91. Titelen er: «Om en Ordbog over det norske Almuesprog samt en dertil hørende Grammatik af Ivar Aasen», prenta i Det Kongelige Norske Videnskabers-Selskabs Skrifter i det 19de Aarhundrede», bd. 4, Trh. 184647, s. 5396.
 
 Lars P. Ringdal ei tid handelskar for Ole Strøm i Ålesund, kalla seg i 1848 proprietær (jfr. merknad til Br. nr. 119), 185059 handelsmann i Sunnylven. I brev 6. mai 1862 skreiv L. R. til I. Aa. at han minnest mangt frå deira tidlegare samvære og bed no I. Aa. hjelpa han så han får ein fyrvaktarpost han søkjer. Det er fortalt om L. R. at han var «ein meister å ordleggja seg fint og elegant i «det dannede talesprog».
 
- Ole Strøm (17861853) son til Jakob Olson S. frå Straumgjerde i Sykkylven, dreiv fyrst handel i Sandvika, Suløy i Borgund, seinare på Slinningen, kjøpte så handelsstaden Brunholmen i Ålesund (borgarskap 1825) der han dreiv stor handel og vart ein rik mann (jfr. merknad til Br. nr. 12).
 
 Reisebemærkninger] jfr. merknad til Br. nr. 95. I. Aa. har skrive ei samling «Erindringer af mine Reiser» som tek til med utferda 1842 og som sluttar i Gudbrandsdalen 1845, prenta i «Reise-erindringer og reise-indberetninger 18421847», utg. ved H. Koht, Trh. 1917, s. 3115. I. Aa. tok til med sine «Erindringer» den 24. sept. 1844 medan han var på Mossige, seinare heldt arbeidet fram når han hadde høve og tid til det, men målgranskinga tok til sist alle hans krefter. Den 3. aug. 1846 (på Formo) skreiv han dei siste «Reisebemærkninger» (for Telemark, Ringerike, Valdres, Hallingdal og Gudbrandsdalen). Framstellinga byggjer på dagboksnotat, serlege oppteikningar om levekår, skikkar, kledebunad (det finst ymse riss og teikningar, t.d. til skaut), og han har og laga serlege kartskisser (og tekne med i det endelege ms.) m.m.
 
- «Sylphiderne»] «Sylphiden», romantisk ballett i to akter, av Antoine Auguste Bournonville (18051879), dansk ballettdiktar og instruktør. Musikken var av organist Herman Severin Løvenskiold (18151870). «Sylphiden» vart fyrste gong synt fram på Det kgl. Theater i Kbh. 28. nov. 1836 og seinare mange gonger. I Trh. vart «Sylphiden» synt fram 7. og 14. mars 1847.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008