091 Vitskapsselskapet, 13.11.1845

Til den ærede Direction for det kongelige norske Videnskabs Selskab i Trondhjem.
 
Efterat jeg nu har tilendebragt Undersøgelsen af de vigtigste Sprogarter i Agershuus Stift, skylder jeg herved at meddele den ærede Direction mine Tanker om hvorledes Sprogets Bearbeidelse fremdeles skulde fortsættes. Da de vigtigste Dialekter i de tre sydlige Stifter nu ere nogenledes gjennemgaaede, staar altsaa Undersøgelsen af de nordlige Stifters Sprogarter tilbage, og herved maa der da nærmest tænkes paa Trondhjems Stift. Thi hvad Dialekten i Nordlandene angaar, da maa det antages, at denne er af mindre Vigtighed, og at det desuden vilde blive alt for besværligt og tillige udsætte Arbeidets Fuldendelse i en alt for lang Tid, om man skulde bereise dette vidtløftige Distrikt. Derimod bliver det vistnok nødvendigt at bereise de trondhjemske Distrikter, da Dialekterne i disse Egne synes at burde medtages, baade for at Arbeidet derved kunde faae større Betydenhed, idet samme kom til at omfatte den største Deel af Landet, og tillige derfor, at disse Dialekter, om de end ikke ere af nogen stor Vigtighed, dog formodentlig indeholde adskillige Materialier, hvorved enkelte Dele af Grammatiken og Ordbogen kunde blive nærmere oplyste. I Betragtning heraf vil jeg, uagtet al min Ulyst til dette omflakkende Liv, endnu paatage mig at fortsætte Reisen igjennem dette Stift, dersom den ærede Direction fremdeles vil tilstaae mig Understøttelse dertil. Jeg antager, at Tiden for denne Forlængelse maatte bestemmes til et Aar fra Udgangen af September Maaned sidstleden, da nemlig en Deel af denne Tid maatte anvendes til Reiser og Ophold i Distrikterne, og den øvrige Tid benyttes til Ordning og Bearbeidelse af de samlede Materialier.
 
Da imidlertid Materialsamlingen allerede er saa omfattende, og Arbeidet saa vidt fremskredet, at man, endog uden at medtage de trondhjemske Dialekter, kunde bringe Værket betydelig nærmere til dets Fuldendelse, antager jeg, at det ikke vilde være til Hinder, om Reisens Fortsættelse blev udsat til en noget senere Tid. Det vilde nemlig være bekvemmest for mig at tilbringe en Deel af Vinteren i Rolighed, og Tiden kunde alligevel benyttes til Arbeidets Fremme. Foruden at jeg derved vilde faae bedre Leilighed til at bringe de adspredte Materialier sammen til et Heelt, vilde jeg maaskee ogsaa faae Leilighed til at blive bekjendt med adskillige Sprog-Arbeider, saasom Ihre's Værker og flere, hvilke formodentlig findes i Selskabets Bogsamling, og altsaa, som jeg haaber, vilde blive mig overladte til Benyttelse. Af dette sidste Hensyn vilde jeg helst ønske at kunne forblive nogen Tid her i Byen, og til et saadant Ophold vilde da maaskee et Par Maaneder af Vinteren være mest passende, da det senere hen vil blive bekvemmere at fortsætte Reisen. Forøvrigt henstilles denne Sag til den ærede Directions egen Beslutning.
 
Trondhjem den 13de November 1845.
Iver Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. VS ms. fol. 544, jr. nr. 87/1845 (før prenta i R s. 139140, og ein bolk sitert i Øverås s. 41) omframt avskrift i Kopibok nr. 34.
 
- I. Aa. kom til Trh. den 11. nov. 1845 (han fekk med same hus hjå høker Ole Sommer i Bersveinsveita). Utetter vinteren arbeider han med manuskriptet til «Om en norsk Ordbog» (levert til prenteverket 16. jan. 1846) og manuskriptet til den store ordboka. Med denne når han til ordet «modug» den 4. mai «hvormed dette Arbeide for denne Gang standses». Den 21. mai reiser han til Kristiansund med båt og tek inn hjå ein restauratør Torjul.
 
- På Br. nr. 91 har I. Aa. fått munnleg svar som han i Kopibok (som merknad til nr. 34) har referert såleis: «Stipendium for et Aar blev strax bevilget, og Anmodningen om at udsætte Reiserne til nærmere mod Vaaren blev ligeledes bifaldt. Beretning for det sidstforløbne Halvaar (Juli-December) er ikke skriftlig indleveret.
 
- Reiserne i Tr. Stift begyndte først i Mai Maaned». 
 
- I eit brev frå Schwach 16. jan. 1846 heiter det at prenteverket no er ferdig med Schwachs avhandling «om de nordenfjeldske Temperaturforholde» og «Pressen staaer saaledes nu aaben for Dem». Prenteverket ynskjer difor å få Aasens manuskript med same. S. sender samstundes eit avprent av nokre serlege typar som før hadde vorte nytta då Rasks «Lappisk Sproglære» [1832] vart prenta. [Aa. har venteleg tala med S. om dette før.] S. takkar og for lånet av «3 Sagn-Hæfter og de thelemarkiske Viser» [I tilskrifta nyttar VS og S. for fyrste gong namneforma Ivar, ikkje Iver.]
 
 adspredte Materialier] I. Aa. hadde i juni 1845 skrive saman «Samling af Materialier til en Grammatik for det norske Almuesprog. Første Deel indeholdende Exempler paa Orddannelsen». I september-oktober sette han opp «Samling af Materialier til en Grammatik for det norske Almuesprog. Anden Deel indeholdende Exempler til Formlæren». Alt dette vert seinare arbeidd om til «Udkast til det norske Almuesprogs Grammatik» som er grunnlaget for FG 1848 (jfr. merknad til Br. nr. 96).
 
 Sprog-Arbeider] I. Aa. har i Trh. sett opp eit handskrift med «Jævnførelse af nordiske Ord med latinske og græske. Tildeels efter Ihre og Rask». Ved sida av dette kjem spreidde oppteikningar og oversyner.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008