084 Vitskapsselskapet, 26.6.1845

Til den ærede Direction for det kongelige norske Videnskabs Selskab i Trondhjem.
 
Overeensstemmende med den Plan, som af den ærede Direction er mig forelagt med Hensyn til Undersøgelsen af Landets Dialekter, meddeles herved en Beretning om dette Arbeides Gang i det nu forløbne Halvaar. Foreløbig kan herved bemærkes, at Arbeidet, i det Hele betragtet, har gaaet heldigt, forsaavidt det ikke har mødt andre Hindringer end de sædvanlige, hvorom jeg har yttret mig i de forrige Beretninger, idet jeg har omtalt de Vanskeligheder, som man støder paa ved at søge en grundig Kundskab om Dialekterne. De Materialier, som i dette Halvaar ere samlede, kunne imidlertid, i Sammenligning med hvad der forhen er samlet, ikke ansees for ubetydelige enten med Hensyn til Mængde eller med Hensyn til indvortes Værd. Rigtignok ere ikke saa mange Distrikter bereiste, som jeg forud havde bestemt, ikke heller er enhver Dialekt nøie undersøgt; men alligevel haaber jeg, at Oversigten af Sprogarterne i det Hele ikke vil tabe noget derved, saasom de Dialekter, der mindst  ere komne under Betragtning, ogsaa mindst udkræve samme paa Grund af deres Lighed enten med andre undersøgte Dialekter eller med det bekjendte moderne Sprog.
 
Efterat min Beretning for det næst forhen forløbne Halvaar var indsendt, fortsatte jeg Reisen fra Christiansand igjennem Nedenæs Fogderie, hvor jeg ikke fandt Anledning til noget Ophold, og derfra igjennem østre Raabygdelaget til øvre Tellemarken, hvor jeg besluttede at standse i Sillejord, der kunde ansees som Middelpunktet af dette Distrikt. Ved nærmere Bekjendtskab med Tellemarkens Dialekt fandt jeg, at et Ophold i denne Egn idetmindste af to Maaneder var nødvendigt; men da Aarstiden senere medførte et meget hinderligt Føre og Veir, blev dette Ophold betydelig forlænget, saa at jeg forblev over tre Maaneder i dette Distrikt. Det var saaledes først i forrige Maaned, at Reisen blev fortsat igjennem Sandsvær og Budskerud, idet jeg forbigik de nedre Egne ved Søkysterne, hvor Sproget, efter de Beretninger som jeg derom har indhentet, ikke fortjener nogen særskilt Undersøgelse. Min Reise blev saaledes fortsat til Ringerige, og derfra til Hallingdal, hvor jeg nu har opholdt mig henved en Maaned. Nummedal har jeg ikke besøgt, og det synes mig ogsaa neppe nødvendigt at foretage nogen Reise dertil, da Distriktets ægte Dialekt kun skal være at finde i de øverste Fjeldbygder, og i disse Egne have megen Lighed med de tilgrændsende Fjeldegnes Sprog.
 
Dialekten i Mandals og Nedenæs Fogderier er ikke af nogen Vigtighed, da den omtrent falder sammen med den Mellemart af Norsk og Dansk, som sædvanlig forekommer i Kjøbstæderne og hos conditionerede Folk paa Landet. Det samme er, med adskillige Forandringer, ogsaa Tilfældet med Sprogarten i de nedre Dele af Bratsberg og Budskeruds Amter. Dialekterne i østre Raabygdelaget og Tellemarken ere derimod af meget Værd, fornemmelig ved deres rige Ordforraad, som tildeels udmærker sig ved en smagfuld Udvikling i Afledningen og Orddannelsen, saa at Dialekten Kan ansees temmelig vel skikket til Anvendelse og Dyrkning ved Skrifter, ligesom den ogsaa mere end nogen anden Dialekt er anvendt i Vers og Sange, hvoriblandt en Række af gamle Kjæmpeviser især er mærkelig. Denne Sprogart har ogsaa meget bekvemme grammatikalske Former; dog ere disse ikke saa regelmæssige som Formerne i nogle bergenhusiske Dialekter f. Ex. den hardangerske. I de nederste Dele af Budskeruds Amt have Sprogarterne, som før bemærket, megen Lighed med Kjøbstadssproget, saa at der ikke er noget mærkeligt ved samme, undtagen adskillige Ord, som trænge til Forklaring eller kunne berige det nationale Ordforraad. Det Hallingdalske hører derimod til de ægte Dialekter, og Formerne i samme ligne deels de tellemarkiske, deels de sognske og vossiske. Forøvrigt synes disse østenfjeldske Sprogarter overalt at mangle den Regelmæssighed, som finder Sted i de vestenfjeldske, idet visse Klasser af Former (f. Ex. Infinitiverne), som vestenfjelds altid ere lige, blive her deelte i to eller flere ubestemte Klasser med forskjellig Dannelse.
 
Efter Tilbagereisen herfra til Ringerige, hvorfra jeg vilde gjøre en kort Reise til Christiania og maaskee længere mod Øst, tænker jeg at fortsætte Reisen over Hadeland, derfra foretage en kort Reise til Valders, og siden besøge Guldbrandsdalen, hvor det bliver nødvendigt at opholde sig en længere Tid. Imidlertid kunde det maaskee være fornøden at besøge de østlige Egne især Østerdalen, hvis man ikke andensteds kunde faae nogen Efterretning om disse Distrikters Sprog. Jeg vilde gjerne indrette det saaledes, at jeg ved Udgangen af September Maaned kunde være færdig til at reise over til Trondhjem; men Tiden vil vistnok blive altfor knap dertil, og Overreisen først senere ud paa Høsten kunne foretages. Imidlertid antager jeg, at der ikke behøves nogen ny Bestemmelse angaaende Reisen eller Stipendiet, forinden min Overreise til Trondhjem, som ellers vil blive fremskyndet saa meget som muligt.
 
Det oversendte Stipendium for indeværende Sommer-Halvaar er allerede indløbet, hvorfor en Tilstaaelse her vedlægges.
 
Næs i Hallingdal den 26de Juni 1845
Iver Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i VS ms. fol. 544, jr. nr. 50/1845 (før prenta i R. s. 135139) omframt avskrift i Kopibok nr. 32.
 
 Tellemarkens Dialekt] eit handskrift heiter: «Oplysninger om Almuesproget i Tellemarken nærmest indrettet efter Dialekten i Sillejords Præstegjeld», ferdig i mai 1845.
 
 Kjæmpeviser] har han m.a. sétt hjå Landstad og kanskje høyrt hjå Olav Glosimot som I. Aa. budde hjå, og som var ein av Landstads kvedarar.
 
Sjå elles R s. 91 f.
 
 Det Hallingdalske] vart teke med i «Oplysninger om Almuesproget i Buskeruds Amt» som vart ferdig i juli 1845.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008