078 Maurits R. Aarflot, 31.12.1844

Kjære Ven!
 
Dersom jeg nu længere vilde opsætte at skrive dig til, kunde du snart troe, at det ikke var ret fat; og jeg vil derfor benytte Leiligheden, medens jeg er i Rolighed og er nær ved et Postaabnerie, til at sende dig en lille Besked om, at jeg endnu er ved Magt og at jeg ikke har glemt gamle Venner. Du vil forundres ved at høre, at jeg nu i lang Tid neppe har havt Tid eller Ledighed til at skrive dig til, om jeg vilde; og naar jeg blot fortæller, at jeg har reist omtrent 70 Mile, siden jeg sidst skrev dig til, saa vil du kunne slutte, at jeg i denne Tid just ikke har ligget paa Ladesiden. Af dette anseelige Miletal kan rigtignok 17 Mile fraregnes som Tilbagevei eller Retour (som de store Folk kalde det); imidlertid har jeg dog reist disse 17 Mile ogsaa, og det endog tilfods. For at du imidlertid kan vide, hvad denne Tilbagevei tilfods betyder, maa jeg oplyse, at det var en Reise til Sætersdalen, som jeg foretog i Slutningen av forrige Maaned; jeg reiste da her fra Byen og lige til Valle, som er 17 Miles Vei; da jeg nu skulde derfra tilbage til Byen igjen, brugte jeg den hele Vei mine egne Fødder til Skyds, hvilket gik ganske godt an, da jeg ikke havde noget Tøi at drages med, og Veiret desuden var saa koldt, at man blot ved en saadan Bevægelse kunde holde Varmen i sig. Men jeg bør fortælle mine Reisehistorier med mere Orden, saa at de følge med Tiden hvori de ere forefaldne.
 
Kort efter at jeg sidst havde skrevet dig til, hvilket saavidt jeg mindes var i August, altsaa desværre fire Maaneder siden, afreiste jeg fra Skaanevig i et brændende hedt Solskin, saa jeg var ganske syg af Varmen. I Ryfylke standsede jeg blot nogle Dage paa et Par Steder, og reiste saa til den hellige Stad Stavanger, en meget stor og meget styg By. Herfra afsendte jeg et Par skrevne Bøger med Dampbaaden til Trondhjem; det var en Grammatik for Almuesproget i Bergens Stift og en Plan for Indretningen af en norsk Ordbog; jeg har siden faaet Brev om at man havde modtaget disse Bøger, men ikke et eneste Ord om hvad man syntes om dem. Fra Stavanger reiste jeg til Jæderen, som er en meget besynderlig Landstrækning uden Fjorde, uden Fjelde, og uden Skov, alligevel ikke nogen Slette, men en Række af smaa Bakker, sorte af Lyng og graaflækkede af Kampesteen. Paa Jæderen opholdt jeg mig i hele sex Uger hos Storthingsmanden Lensmand Mossige, og levede der meget fornøieligt. Efterat jeg nu havde faaet Brev fra Trondhjem med nærmere Anmodning om at fortsætte mine Reiser for det første i eet Aar til, reiste jeg derfra til Dalerne; paa denne Reise kom jeg i Bekjendtskab med en anden og mere bekjendt Storthingsmand, Ueland; denne Mand, som i senere Tid har vakt saa megen fordeelagtig Opmærksomhed, havde jeg forestillet mig som en Person med en myndig, bydende Mine; men det var falsk: Ueland er en Mand af det mest sagtmodige, fredelige og venlige Udseende. Dalerne er et meget stygt Landskab med smaa nøgne Bjerge, som ere bedækkede med løse Stene. I Byen Egersund, som  nu  efter Ildebranden bliver meget smukt bebygget, logerede jeg en Nat, og fortsatte ellers Reisen til og igjennem Listers Fogderie. I denne Strækning ere nogle mærkelige Punkter; først Tronaasen, et Fjeld hvorover Postveien gaar i mange Krumninger, da Fjeldsiderne ere meget bratte; dernæst Bakkebroen, en udmærket smuk Bro, som hænger i Jernkjæder, der atter hænge i to høie Steenkar af fiint tilhuggen Steen; denne Bro var ganske nylig færdig og skal have kostet sine 15 000; endelig den lille nye Kjøbstad Flekkefjord, liggende paa en Slette og omgiven af Furreskov. Reisen fortsattes nu videre over til Lyngdal, en meget smuk Dalstrækning omgiven af graa Bjerge; derfra til Undal, som atter er en smuk Egn med en styg Omegn; derfra til Mandal, en styg By med dumme næsvise Folk; derfra videre igjennem Mandals Fogderie til Kristiansand, en udmærket smuk og behagelig By med meget brede Gader, som tillige ere saa flade og bene, at man allevegne kan see fra den ene Ende af Byen til den anden.
 
Paa denne Reise, lige fra Jæderen, standsede jeg ikke videre end kun nogle Dage paa enkelte Skydsskifter, da Sproget her er af mindre Vigtighed og tildeels næsten ganske fornemt. Du skulde bare seet, hvor fornemme Bondefolk her er i Kristiansands Stift; strax man kommer syd imod Stavanger, begynder Fornemheden; ved Kirkerne seer man blot pyntelige Herrer med liggende Krave paa Trøie og Vest og med sin hvide Halskrave ned over Brystet, ligeledes pyntelige Fruer og Jomfruer med rosete Kjoler og Dug over Skuldrene. Kun i Sætersdalen er Folket ret gammeldags; men der er ogsaa Dragten saa gammeldags, at man tror det ikke før man seer det. Men Brevet er snart fyldt, og jeg har endnu meget at fortælle.
 
Min Reise herfra til Sætersdalen har jeg allerede omtalt, det er en skrækkelig lang og næsten øde Dalstrækning; der er sædvanlig en Fjerding, en halv eller en heel Mil imellem Gaardene. Igjennem dette Dalstrøg er nu anlagt en Vei fra Kristiansand; den har hidtil kostet sine 60 000 og vil koste endnu mere. Jeg var lidt over en uge i Valle, men jeg  samlede saa mange gammeldagse Ord i disse Dage, at jeg ingensteds har fundet saa meget paa saa kort Tid. Det vilde have været meget besværligt at komme til denne Egn, hvis ikke  den omtalte Vei var saavidt istand som den er; jeg havde længe gruet for at foretage denne Reise, men den blev dog foretagen, og gik ganske lykkelig. Det er nu lidt over fjorten Dage, siden jeg kom tilbage derfra; siden har jeg været her i Byen og holdt Jul og levet ganske fornøielig, dog ikke just i Gjæstebud eller saadant som de Store kalde Fornøielser; imidlertid har jeg dog et Par Gange været paa Komedie for at blive bekjendt med noget af hvert.
 
Om to eller tre Dage agter jeg nu at fortsætte Reisen østefter, hvilket jeg allerede vilde gjort før Jul, dersom Veiret ikke havde været saa koldt og uhyggeligt som det var. Paa denne Reise tænker jeg at indfinde mig hos Præsten Faye i Holt, som vistnok vil vise min Forretning og mit Arbeide Opmærksomhed. Jeg har desværre nu lige siden Afreisen fra Bergen ikke truffet paa nogen af de Lærde, som har interesseret sig for mit Arbeide; tvertimod træffer man overalt Fordomme imod denne Sag; Folk ansee dette Arbeide kun som unyttigt og latterligt eller i det høieste kun tjenligt til Morskab for nysgjerrige Folk. Dette faar man naturllgviis ikke bryde sig videre om; der kommer vel de som ville tale i en anden Tone.
 
Hvor jeg ellers kommer til at standse længst paa min Reise, veed jeg naturligviis ikke; jeg maa nu for det første til Tellemarken og standse der en Maaned eller to; siden gaar nu min Vei til de nærmeste Oplandsdistrikter. Intet Menneske maa tænke paa at skrive mig til; thi førend Brevet kom did hvor jeg meentes at være, kunde jeg være tyve Mile derfra, uden at Nogen paa det første Sted vidste hvor jeg var henne. Men det er sandt! jeg har glemt at takke for dit sidste Brev; jeg skrev nemlig fra Jæderen til Skaanevig, og strax derpaa fik jeg to Aviser med nogle kjærkomne Ord, hvorfor jeg oprigtigst takker. Du reiser dog vel ikke til Kristiania med din Fader? Hvis saa er, saa kommer mit Brev for seent. Jeg beder at hilse Rasmus Fagerhol og dem i Aasen.
 
Kristiansand den 31te December 1844.
 
Iver Aasen.
 
Dette Brev er desværre skrevet i temmelig Hast, da jeg idag ogsaa har maattet udfærdige en Halvaarsberetning til Trondhjem, og Posten afgaar imorgen tidlig. Jeg ønsker dig Lykke i det nye Aar!
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre» 1948, 13. mars, nr. 31 [originalen var då nyleg funnen, og ved prentinga er teksta normalisert] og i BV s. 5559). Ein serskild kladd rekk til [midt i avsnittet som tek til med 'Paa denne reise'].
 
Av dette brevet er det ikkje fotostat på UBO.
 
I brev 5. sept. 1844 takkar M. Aa. for Aasens brev frå 22. aug. M. Aa. er annsam med postekspedisjon og bygging. Våningshuset er ferdig opp til bjelkane. «Sangene ere ikke trykte» og Aasens rettingar kan koma med. 
 
- 70 Mile] etter Aasens eigne oppgåver har han sidan han for frå Skånevik (jfr. Br. nr. 70) fare: frå Skånevik til Stavanger 9 mil, frå Stavanger til Eigersund 7 1/ 2 mil, frå Eigersund til Flekkefjord 8 1/ 4 mil, frå Flekkefjord til Mandal 7 1/ 4 mil, frå Mandal til Kristiansand 5 mil, frå Kristiansand til Valle 17 mil og tilbake, dvs. til saman 71 mil.
 
Frå han for frå Eikset 29. sept 1842 har han fare: Volda til Sogndal 33 1/ 4 mil, til Lillebergen til saman 58 1/ 2 mil, til Skånevik til saman 82 mil. Sjå vidare merknad til Br. nr. 98.
 
 Mossige] jfr. merknad til Br. nr. 73.
 
 Ole Gabriel Ueland (17991870) omgangsskulelærar i heimbygda, Lund i Dalane, 181725, flytte i 1825 til Ueland i Heskjestad, klokkar og lærar her 182752, lensmann 185254. Stortingsmann 183369. Leiar for bondeopposisjonen på Stortinget. Om Aasens møte med O. G. U. sjå R s. 67 f.
 
Ildebranden] Eigersund brann 14. sept. 1843. Om lag to tredjepartar av byen strauk med (97 hus og mange buer).
 
 Bakkebroen] Bakke bru over Sira (med ei spennvidde på 52 m) var ferdig i 1844. Sjå elles Aasens teikning og utgreiing i R s. 70.
 
 fornemme Bondefolk] sjå elles R s. 62 og 65.
 
 Komedie] frå des. 1844 til utgangen av febr. 1845 var det danske spellaget åt Thomas Cortes (1819 1901) og Weise i Kristiansand.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008