077 Vitskapsselskapet, 31.12.1844

Til Den ærede Direction for det kgl. norske Videnskabs Selskab i Trondhjem.
 
Idet jeg herved skal give den ærede Direction en Beretning om mit Arbeides Fremgang i det nu forløbne Halvaar, kan jeg foreløbig bemærke, at mine Reiser og Bestræbelser i denne Tid have i det Hele været heldige, og at de Sprog-Materialier, som jeg derved har fundet Leilighed til at samle, ere hverken faa eller uvigtige, omendskjønt flere af de undersøgte Dialekter for sig selv ingenlunde kunne ansees som vigtige. I Søndhordlehn, hvorfra min sidste Halvaarsberetning blev afsendt, opholdt jeg mig lidt over to Maaneder, og da jeg imidlertid havde modtaget den ærede Directions Skrivelser af 29de Juli og 9de August, tiltraadte jeg i Begyndelsen af September Reisen til Stavanger Amt. I Ryfylke Fogderie opholdt jeg mig kun et Par Uger, blandt Andet fordi jeg helst vilde være noget længere borte fra mit forrige Opholdssted, medens jeg oppebiede den nærmere Bestemmelse angaaende min Reise; jeg valgte saaledes mit Opholdssted i Lye Præstegjeld, omtrent i Midten af Jæderen, og forblev der henved halvanden Maaned eller henimod Slutningen af Oktober. Efterat jeg nu ogsaa ved Skrivelse af 30te September havde modtaget bemeldte nærmere Bestemmelse, gik jeg over til Dalerne og Lister, hvor jeg ikke fandt noget langt Ophold nødvendigt; derefter fortsattes Reisen ogsaa igjennem Mandals Fogderie uden videre Standsning end blot nogle Dages Ophold paa enkelte Skydsskifter. Ved Ankomsten til Christianssands Omegn fandt jeg det nødvendigt at bereise Dalstrøget opad fra denne By, at besøge Sætersdalen og fortsætte Reisen til den øvre Deel af dette afsondrede og lidet bekjendte Distrikt. Denne Reise, som nu ogsaa er lykkelig fuldført, foretoges i Slutningen af forrige Maaned; jeg tilbragte omtrent tre Uger i denne Dalstrækning, og deraf den meste Tid i Valle, som ligger 17 Mile fra Christianssand.
 
Almuesproget i Søndhordlehn maa med Hensyn til Formerne henregnes til de nyere og simplere Dialekter; med Hensyn til Ordforraadet er det derimod temmelig gammeldags og indbefatter adskillige Ord, som ville blive af Vigtighed for Ordbogen. Ogsaa Dialekterne i Stavanger Amt ere meget simple i Formerne, men have et ikke uvigtigt Ordforraad. Af mindre Vigtighed ere Sprogarterne i Lister og Mandals Amt; Formerne ere her meget vaklende og forskjellige i de forskjellige Dalstrøg, og Orddannelsen nærmer sig mere eller mindre til den danske. Det mest Paafaldende ved Sproget i Mandals og tillige i Stavanger Amt er den herskende Blødhed i Udtalen, idet de haarde Konsonanter efter Vokalerne ere ganske overgaaede til bløde, ligesom i Dansk, medens imidlertid Vokalsystemet med sine Diftonger og Mellemlyde endnu er ganske norsk, og Ordforraadet tillige er mere nationalt, end man efter det Anførte skulde vente. Den mærkeligste af de Dialekter, som jeg i dette Halvaar er bleven bekjend med, er imidlertid den sidst undersøgte, nemlig den sætersdalske, især i Valle Præstegjeld. Denne Sprogart har mange Særegenheder, hvoraf nogle vel kunde synes noget besynderlige, men de fleste dog have en mærkværdig Lighed med de gammelnorske eller islandske Former; en saadan Lighed finder ogsaa Sted ved mange Ord i Dialekten, som ere ubekjendte vestenfjelds. Paa Grund af min Interesse for Sagen var Iagttagelsen af denne Dialekt mig en stor Fornøielse og en kjær Belønning for den lange og ubehagelige Reise til denne Fjeldbygd. Vistnok vilde et længere Ophold i denne Egn være ønskeligt; men da denne Sprogart skal have meget tilfælles med den tellemarkiske, som, i Henseende til Folkemængden, er af større Betydenhed, saa vil en omhyggelig Undersøgelse af den sidstnævnte Dialekt formodentlig være mere hensigtsmæssig.
 
Da Planen for min Reises Fortsættelse nødvendig medfører, at Opholdet i de forskjellige Distrikter gjøres kortere end forhen, og at Tiden anvendes mere til at samle end at bearbeide, troer jeg herved at burde give en kortfattet Underretning, om hvilken Plan jeg i den senere Tid følger ved Behandlingen af Dialekterne. Opmærksomheden henvendes mest paa de Distrikter, som enten ved sin Beliggenhed eller paa Grund af nærmere Efterretning kunne formodes at have beholdt mest af de gamle nationale Ord og Former. Materialier af trykte Ordsamlinger, Viser og deslige fra forskjellige Egne samles saavidt som muligt forud, for at kunne prøves og benyttes paa vedkommende Steder. Dialektens Former samt dens mest brugelige særegne Ord iagttages ved Opmærksomhed paa Talen; de manglende Oplysninger i disse Tilfælde maa ellers søges ved Efterspørgsel hos oplyste Almuesmænd. Ved den videre Efterspørgsel af Ord tages mest Hensyn til det som er vigtigst for Ordbogen, saasom gamle Stamord for visse dunkle Afledninger, Sammensætninger, Stedsnavne og lignende, den egentlige Betydning af visse figurlig anvendte Ord, Udtryk for interessante eller meget omfattende Begreber o. s. v. Med det samme undersøges, hvorvidt adskillige andensteds bekjendte Ord ere brugelige i vedkommende Distrikt; i saadan Hensigt har jeg allerede for lang Tid siden indrettet en egen Samling af omtrent 600 af de mest vigtige eller interessante norske Ord  med  aabne Rubrikker til Vedtegnelse af hvorvidt Ordene ere bekjendte i ethvert af de vigtigere Distrikter. De samlede Oplysninger om Sproget i et vist Distrikt indrettes paa følgende Maade: Først anføres de grammatikalske Oplysninger eller Beskrivelsen af Dialektens Bogstavsystem, Orddannelse, Kasus o. s. v., forsaavidt den heri er forskjellig fra de næst forhen beskrevne Sprogarter; derpaa følger Ordsamlingen i alfabetisk Orden, indbefattende de Ord i Dialekten som ikke forhen ere bemærkede, og saaledes ikke findes i de forrige Ordsamlinger; ved Siden heraf anføres den egne Form eller egne Betydning, som visse forhen bekjendte Ord have i Dialekten; tilsidst følger en Fortegnelse over Ord, som Sprogarten har tilfælles med enkelte andre Dialekter, og som ikke ere almindelige. Det Hele behandles saaledes som Materialier til en fælles Grammatik med Dialektlære, og en fælles Ordbog; men de enkelte Materialsamlingers Fuldkommenhed beroer desværre meget paa Tilfældet, da det tildeels er vanskeligt at faae de forønskede Oplysninger om Sagen. Det kan naturligviis ikke altid indtræffe, at man paa de Steder, hvor man maa opholde sig, træffer Folk som baade bruge sin Egns Dialekt rigtig og tillige have nogen Kundskab og Dannelse, og som desuden have Tid og Taalmodighed nok til at give de mange vidtløftige Oplysninger, som kunde behøves. Denne Vanskelighed forøges ved visse almindelige Fordomme imod Sagen, saasom at Skriftsproget er det eneste rette, og at Dialektformerne kun ere hæslige Forvanskninger af samme, at en Beskrivelse af disse Former er unyttig og latterlig, eller i det høieste kun tjenlig til Morskab, o. s. v. Man bliver saaledes sædvanlig nødt til at bekjæmpe en Række falske Meninger og at anbefale sin egen Sag saa overbevisende som muligt, før man kan samle de fornødne Oplysninger.
 
Min Bestemmelse er nu straks at fortsætte Reisen igjennem Nedenæs Fogderie, hvor det formodentlig ikke bliver Anledning til noget langt Ophold, og derefter at reise til Tellemarken, hvor maaskee et Ophold i et Par Maaneder bliver nødvendigt. Derefter vil Reisen fortsættes til de nærmeste Oplandsdistrikter i Agershuus Stift. Sproget i Egnene ved Christianiafjorden vil formodentlig ikke findes egnet til nogen særdeles Undersøgelse; imidlertid vil maaskee en Reise til Distrikterne østenfor Christiania blive nødvendig, hvorom jeg dog senere vil faae Anledning til at berette.
 
Christianssand den 31te December 1844.
Iver Aasen
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal :
Orig. i VS ms. fol. 544, jr. nr. 2/1845 (før prenta i R s. 130135) og avskrift i Kopibok nr. 29.
 
Dalerne og Lister] om ferder og opphald i Dalaneog på Listasjå R s. 67 ff.
 
 Sætersdalen] om opphaldet hersjå R s. 74 f.
 
 Almuesproget] for kvar stad Aa. var sette han opp alfabetiske ordlister og oversyner over grammatikken. Desse vart så seinare arbeidde saman til større samlingar og oversyner.
 
 Dialekterne i Stavanger Amt] eit handskrift heiter: «Oplysninger om Almuesproget i Stavanger Amt», skrive nov. 1844.
 
I januar 1845 skreiv han: «Oplysninger om Almuesproget i Mandals og Nedenæs Amter indbefattende særskilt 1) Lister og Mandals Amt. 2) Sætersdalen eller vestre Raabygdelaget. 3) Nedenæs og østre Raabygdelaget».
 
 Samling] dette er venteleg eit ordregister utan ordtydingar: «Ordsamling for Bergens Stift», 1844, som får tillegg frå Kristiansand stift, 1845, Akershus, nov. 1845, «det Nordenfjeldske», des. 1846, og «Tillæg frå forskjellige Egne», okt. 1847.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008