060 Vitskapsselskapet, 28.6.1844

Til den ærede Direction for det kongl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem!
 
Et halvt Aar er nu atter forløbet af Tiden for mine Reiser og Undersøgelser i Anledning af Almuesproget, og jeg skylder saaledes at give en Beretning om Arbeidets Gang i dette Tidsrum. I denne Henseende kan jeg da foreløbig bemærke, at Arbeidet i dette Halvaar, og især i den sidste Deel af samme, har gaaet særdeles heldig, og at de Dialekter, som i denne Tid ere undersøgte, have vel fortjent den Tid, som er anvendt paa Undersøgelsen. Efterat have forladt Nordhordlehn i Midten af Marts Maaned, opholdt jeg mig noget over en Maaned paa Voss; derfra reiste jeg da til Hardanger, hvor jeg ved nærmere Efterspørgsel fandt Ullensvang at være det mest passende Sted til et længere Ophold, og forblev paa dette Sted henimod to Maaneder; den sidste Deel af indeværende Maaned har jeg været paa forskjellige Steder i Søndhordlehn. Videre Reiser til afsides liggende Egne har jeg ikke foretaget, da jeg paa mine Opholdssteder har havt Anledning til at faae nogen Kundskab om Sproget i disse Egne, og derved fundet Afvigelserne for ubetydelige til at komme i Betragtning ved et Værk af mere omfattende Natur. Angaaende Udbyttet af Dialekternes Undersøgelse i den senere Tid kunde her rigtig nok anføres, at jeg har omtrent 500 Ord fra Nordhordlehn, 150 fra Voss og 300 fra Hardanger; men denne Opgivelse maa ei ansees for mere end et Forsøg paa i Korthed at give et vist Begreb om disse Dialekters Forskjellighed fra de forhen undersøgte. Man kan nemlig ikke vide, hvilke Ord der ere særegne for en vis Dialekt, førend man har undersøgt alle de tilgrændsende Sprogarter; og for en stor Deel kommer man ikke endda til at vide det. Ordenes Vigtighed er naturligviis ogsaa forskjellig; regner man Alt hvad der forekommer, saa bliver Antallet af nye Ord større; men regner man kun den vigtigere Deel af Ordforraadet, da vil Antallet blive langt mindre end det ovenfor anførte. Forøvrigt ere Dialekterne i den sydlige Deel af Bergens Stift meget interessante og have stor Lighed med det gamle Sprog; den hardangerske og vossiske have sin største Fuldkommenhed i Formerne; den sønd- og nordhordlehnske synes derimod at have den i Ordforraadet, som her er langt mere nationalt, end man kunde vente at finde det i Distrikter, der umiddelbart omgive en saa betydelig Handelsstad som Bergen.
 
Da den Tid, som den ærede Direction indtil videre har bestemt for mine Reiser i Anledning af Almuesprogets Undersøgelse, udløber med næstkommende September Maaned, skylder jeg ved denne Beretning at yttre min Mening, om hvorvidt dette Arbeide skulde fortsættes. For min egen Part vilde jeg helst ønske, at mine Reiser kunde sluttes til ovennævnte Tid, da det skulde synes mig langt bedre i Rolighed at bearbeide mine rige Materialsamlinger, end at fortsætte dette Reiseliv, som baade har havt og fremdeles vil have sine store Ubehageligheder. Iblandt disse, som naturligviis ere flere Slags, vil jeg her blot nævne den Omstændighed, at man jævnlig maa være i Berørelse med fremmede og mindre dannede Folk, som ikke interessere sig for denne Reises Hensigt, men derimod betragte den med en vis Ringeagt og Mistro. Den værste Uleilighed vilde det derfor være, naar det bestemte Stipendium ved en eller anden Hindring ikke skulde indløbe paa den Tid, da det kunde ventes; da jeg derved vilde komme i stor Forlegenhed, ei at tale om den Forrykkelse af Reiseplanen, og den Tidsspilde, som vilde følge med. Men paa den anden Side vilde Fortsættelsen af min Reise igjennem Kristiansands og Agershuus Stifter uden Tvivl være af Vigtighed for Sagen selv; og da dette ogsaa stemmer mest overeens med den Plan, som er lagt for dette Arbeide, saa vil jeg just ikke undslaae mig for at fortsætte Reiserne endnu eet Aar eller to, hvis nemlig den ærede Direction vilde bestemme en saadan Forlængelse af Understøttelsestiden. Jeg antager nemlig, at Sproget i en stor Deel af ovennævnte Stifter er i senere Tider meget forandret og læmpet efter Byernes Sprog, og at altsaa en Tid som den ovenfor angivne kunde bestemmes til en Reise igjennem de mindre vigtige Distrikter og et kort Ophold i de mere vigtige.
 
Da Sproget i Søndhordlehn, hvor jeg nu befinder mig, ikke synes at have meget Nyt for mig, eller at behøve nogen langvarig Undersøgelse, tænker jeg at blive færdig dermed, til den ærede Directions Svar herpaa med det forventede Stipendium indløber. Da jeg just nu er ved Grændsen af Kristiansands Stift, vilde det være mig særdeles kjært, om dette Svar snarest mulig maatte indløbe, for at jeg derefter kunde bestemme mig enten til at gaae over til det sydligere Stift eller at tiltræde Tilbagereisen. Det Sted, hvortil jeg ønsker Svaret adresseret, er Skaanevigssøen pr. Skaanevigs [fotnote i trykt utgåve: Stedet skrives ogsaa Skonevig. [Blyantsmerknad av Ivar Aasen, sett til nedst på sida.] Postaabnerie i Søndhordlehn.
 
Gaarden Skaanevigssøen i Søndhordlehn d. 28de Juni 1844.
 
Ærbødigst
Iver Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i VS ms. fol. 544, jr. nr. 62/1844 (før prenta i R. s. 127130) om­framt avskrift i Kopibok nr. 22.
 
Om svar frå VS sjå merknad til Br. nr. 68.
 
 Hardanger] om opphaldet hersjå R s. 42 ff.
 
Søndhordlehn] om opp­haldet hersjå R s. 53 ff.
 
 Ord fra Nordhordlehn] jfr. merknad til Br. nr. 50.
 
 fra Voss] «Oplysninger om det vossiske Almuesprog», ferdig april 1844.
 
 fra Hardanger] «Oplysninger om Almuesproget i den sydligste Deel af Bergens Stift, indbefattende særskilt 1) Hardanger. [18 s.] 2) Søndhordlehn. [16 s.]».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008