058 Maurits R. Aarflot, 22.3.1844

Kjære Ven!
 
Det er nu saa længe, siden jeg skrev dig til, at jeg har Aarsag til at skamme mig derover. At jeg lige fra i Høst til Februar Maaned opsatte at skrive til dig grundede sig derpaa, at jeg saagodt som Intet havde at skrive om, idet jeg som en gjeldbunden Svend maatte opholde mig paa eet og samme Sted, uden nogen synderlig Forandring; thi den Bestyrkelse, som jeg ventede fra Trondhjem, syntes uagtet alle Paamindelser ikke at ville komme; og jeg vilde derfor ikke gjerne skrive, førend denne Sag var kommet til en Ende, saa at jeg med det samme kunde underrette dig om min Afreise fra Nordhordlehn og om hvilket Opholdssted jeg senere havde valgt mig. Imidlertid fik jeg i Midten af forrige Maaned tilsendt dit Brev af 17de Januar med Efterretningen om den frygtelige Ulykke, som er overgaaet din Familie og dig selv. Hvor dybt Underretningen om Ildebranden rystede mig, vil jeg ikke her omtale, da jeg frygter for, at en videre Beklagelse af den indtrufne Ulykke kun vilde opvække de Følelser, som naturligviis allerede ere altfor smertelige.
 
Jeg besluttede da strax at skrive dig til, men just idet samme fik jeg Bud fra Postkontoiret om, at et Brev med Penge til mig var ankommet. Jeg forføiede mig da ufortøvet til Byen, hvorhen jeg nu saa mange Gange havde reist forgjæves; og modtog der et Brev fra Trondhjem med Stipendium for et Aar, nemlig fra Marts f. A. til Marts d. A. Brevet indeholdt, at min sidste Halvaarsberetning ikke var fremkommen, samt at den Omstændighed, at Stipendiet for Halvaaret fra Marts til Sept. f. A. ikke var mig tilsendt, skulde være en Forsømmelse af Sekretæren; for Resten indeholdt det intet angaaende mine Reiser og Arbeider, hvorom jeg forhen har gjort Indberetning. Jeg vilde nu skrive dig til fra Bergen og var ogsaa tænkt at sende lidt Penge med; men saa fremstillede der sig Vanskeligheder med Forsendelsen, adskillige Forretninger kom i Veien, og det beleilige Øieblik til [at] benytte Posten gik tabt. Jeg reiste nu tilbage paa Landet og belavede mig til Reisen til Voss, som skulde været gjort for et halvt Aar siden. Her indtraf atter adskillige Forsinkelser saa at jeg først igaar ankom til Vossevangen; idag afgaar Posten herfra, og da jeg nu tillige har et Brev til Trondhjem at affærdige, bliver dette Brev kun et Hastværk.
 
For at dette Brev ikke skal komme ganske tomt, indlægger jeg tre nye Sange, af hvilke den ene forhen er dig bekjendt, og de to andre ere først i disse Dage forfattede. Du har ofte yttret Lyst til at høre, om jeg havde skrevet noget nyt; men jeg har i den sidste Tid saa godt som aldrig befattet mig dermed, hvad Vers eller Sange angaar. Din Fader har ogsaa flere Gange anmodet mig om at overlade nogle Sange til Trykken; men jeg har iblandt mine Arbeider af dette Slags ikke vidst hidtil at gjøre nogen Samling, som jeg endnu vilde faa udgivet. Saaledes som Sagerne nu staae, vilde jeg imidlertid gjerne lade trykke nogle Sange, naar det kun kunde være til nogen Fordeel (saa vidt jeg seer af dit Brev, har Bogtrykkeriet dog undgaaet den store Ulykke). Iblandt alle de Sange, som jeg hidtildags har, er det imidlertid kun de tre, som her indlægges, som jeg for det første anseer for passende til at udgives samlede. Dersom du altsaa skulde ønske at trykke dem og kunde vente nogen Fordeel deraf, saa overlader jeg dem herved til din Raadighed i saa Henseende. De kunde da formodentlig gaae paa et halvt Ark; Overskriften kunde være blot "Tre nye Sange"; men mit Navn vilde jeg ikke have paasat, imidlertid er der intet Dølgsmaal i; dersom du finder, at Navnet kunde gjøre noget til Afsætningen, saa kan du jo mundtligen underrette Folk om hvem Forfatteren er; men som sagt, jeg vilde ikke, at det skulde sættes paa. Hvis du beslutter dig dertil, saa vil jeg aldeles intet have for Overladelsen, undtagen du engang vilde sende mig et Exemplar.
 
Men Posten er nu hvert Øieblik ventendes. Jeg bliver her paa Vangen i tre eller fire Uger formodentlig, siden reiser jeg over til Hardanger, hvorfra jeg da skal skrive dig til. Skulde du nu i Mellemtiden have noget nødvendigt at skrive mig til, kan du gjerne addressere det til Vossevangen; men i al Fald maa du sende Brevet ubetalt, det vil være mig en stor Fornøielse at indløse samme.
de kunde sættes i den Orden, som de i Hjørnerne paasatte Tal angive./>
 
Lev imidlertid vel og vær hjertelig hilset. Vær saa god at hilse Rasmus Fagerhol og andre Bekjendte.
 
Vossevangen den 22de Marts 1844.
Iver Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Postaabner Maurits Aarflot/a/Voldens Postaabnerie/pr. Aalesund.
 
Betalt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre», 1912, 16. mars, nr. 22, og i BV s. 4547).
 
M. Aa. har sendt aviser 3. aug. saman med ein stutt brevlapp. I brev 23. aug. fortel M. Aa. om biskop Neumanns visitas i Volda, og i brev 14. sept. og 18. okt. takkar han for I. Aa.s brev [= Br. nr. 52]. I brev 7. des. spør M. Aa.: «Der har vel ikke været Tid mere til Rimingen? Hvor blev det med de sognske Viser? [jfr. merknad til Br. nr. 43] Har Du ikke noget at lade mig faa trykke igjen? Og jovist har Du dog altid nogen at sende mig,» 
 
- I brev 17. jan. fortel M. Aa. om brannen på Eikset natta til 9. januar då 7 hus (hovudbygning, røykstove med kammers, ei mindre loftstove, to stabbur, eldhus og turkehus) brann ned. Berre «nogle faae Klæder» og «nogle Kister og et Par Skab» vart berga. Alle karfolka var borte då elden braut ut.  Ulykke] melding om brannen i Mbl. 1844, 25. jan. nr. 25 (etter ein «skreven Seddel» som fylgde med «Landboe-Avisen») og i Mbl. 26. jan. (etter ei melding frå postmeisteren i Ålesund til dept.). Eit «Extrablad» av «Landboe-Avisen» 17. febr. melder òg om brannen [jfr. merknad til Br. nr. 89]. 
 
- forføiede mig] Aa. er i Bergen frå 21de til 27de febr. Den 24de er han i middagsselskap hjå biskop Neumann. Han gjestar òg W. F. K. Christie o. fl. Av Neumann får han denne attesten: «Sproggranskeren Iver Aasen, der, med Stipendium af det Kongelige Norske Videnskabsselskab, denne Sommer agter at bereise Voss, Hardanger og Søndhordlehn, for at opsamle Dialekterne sammesteds, anbefales herved venligst til enhver Embedsmand og enhver sig i Sproget interesserende Indvaaner i bemeldte Landdistrikter, med lige venlig Anmodning om Anviisning og Veiledning til alt, hvad der maatte kunne fremme Hensigten af hans Reise. / Bergen d. 25. Februar 1844. / Neumann».
 
Sjå elles R s. 33 f.
 
Sange] Det er ms. til «Tre nye Sange. Egsæt, 1844. Trykt i R. Aarflots Bogtrykkerie og forlagt af Mauritz A. Aarflot» (jfr. Egsettrykk nr. 49). Dei inneheld: 1. «En ny Vise om Lykkens Ubestandighed» [= «De gode Ting paa Jorden her saa hastig Ende faae», 10 vers]. 2. «Mennesket» [= «Hvorfor er du sat paa Jorden, Skabning, med saa høit et Sind», 9 vers. Diktet skrive på Solnør 1842]. 3. «Opmuntring til Glæde» [= «Vær glad ved Livet som du fik», 4 vers]. Til song nr. 2 er det gjeve opp ein tone for salmodikon. At I. Aa. sender desse songane no, heng nok saman med at han visseleg tenkjer seg at dei kan gje M. Aa. ei lita omframtforteneste (nett som «Fem Viser» hadde gjort det). Etter brannen kan han ha bruk for det.
 
 Bogtrykkeriet] var i ei røykstove som stod eit lite stykke frå hine husa, og både denne og lada vart berga. I røykstova var det lagt lem. Etter alt å døma har Aasens brev til Sivert Aarflot lege i prenteverket eller i kista åt Maurits Aarflot som vart berga (sjå ovanfor). Bortsett frå einstaka prent og avisårgangar, strauk både boklageret og lånebiblioteket med. Ved denne tid var det på om lag 1000 bd. Breva frå Aasen til M. Aa. i tida 1836 til 1842 finst heller ikkje, så dei har venteleg brunne opp.
 
På auksjonen etter proprietær Peder Harboe Frimann i Davik (som vart halden i sept. 1845, jfr. merknad til Br. nr. 89) kjøpte M. Aa. bøker (i alt 338 band) og noko innbu. Saman med bøkene fylgde nokre av Claus Frimanns preikemanuskript (om lag 300 i talet, ein del av dei er etter faren, Peder Harboe F.) og nokre ministerialbøker for Davik (jfr. «Ung Norig» 1936, s. 171 ff. og K. Støylen: «Claus Frimann», 1955, s. 177 ff.). Bøkene var tenkte til grunnstokk i eit nytt lånebibliotek, men høvde lite til det. Om prenteverket på Eikset sjå [Maurits Aarflot:] «Prenteverket på Ekset 125 år» i «Møre» 1934, 22. des., nr. 148. Sjå og merknad til Br. nr. 19.
 
 Vangen] om opphaldet her sjå R s. 34.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008