050 Ludvig J Daae, 18.6.1843

Velbaarne Hr. Capitain Daae!
 
Det er nu saa længe siden jeg skrev Dem til, at jeg virkelig skammer mig derover, saa meget mere som ogsaa en temmelig lang Tid er forløben, siden jeg modtog Deres uudsigelig kjærkomne Brev af 26de Marts, for hvilket jeg oprigtigst takker. Jeg havde længtes meget efter at høre noget fra Dem; og Deres Brev var mig saaledes en stor Glæde i de mange forskjellige og tildeels lidet behagelige Omstændigheder, som mit omflakkende Liv fører med sig. Jeg var rigtignok afreist fra Sogndal, hvortil Brevet var addresseret; men Postaabneren i Ladevig, som jeg var vel bekjendt med, havde udtaget Brevet og sendt det til Evindvig, hvor jeg da opholdt mig.
 
I Sogndal forblev jeg til i Slutningen af Februar, da jeg reiste derfra til Viig, hvor jeg opholdt mig to Uger; i Ladevig var jeg omtrent lige saa længe, men i Evindvig derimod næsten otte Uger. Efter Planen for mit Arbeide afsendte jeg nemlig herfra min Halvaarsberetning til Trondhjem, og opgav Evindvig som Addresse for det forventede Svar samt Understøttelsessummen for næste Halvaar; jeg forblev altsaa paa dette Sted henimod syv Uger efter Beretningens Afsendelse; men da intet Svar endnu var kommet, tog jeg mig den Frihed at gaae over til Nordhordlehn. Det er saaledes nu over en Maaned, siden jeg ankom til dette Distrikt; jeg har været i Lindaas (hvor jeg talede med Præsten Daae), samt i Hammer og Haugs Præstegjelde; men jeg finder intet passende Sted til at opholde sig paa for længere Tid. Her er ingen Bygder og ingen Samlingssteder paa Landet, som kunde være bekvemme for min Hensigt; og hertil kommer den Uleilighed, at her ikke er Postaabnerier udenfor Bergen og Lindaas. Jeg maatte altsaa haste med at komme til Byen for Postens Skyld, og har nu været her længere end jeg havde tænkt, nemlig i to Uger. Nu har jeg tænkt at reise til et eller andet Sted nordenfor Bergen (maaskee Mæland paa Holsen) for at vælge et Opholdssted for nogle Uger; imidlertid har jeg tænkt at gjøre det saa kort som muligt i dette Distrikt, da jeg venter langt mere Udbytte i Voss og Hardanger.
 
Det sognske Almuesprog deler sig i to Hovedgrene, hvoraf den første og største indbefatter Indresogn, og rækker med smaa Forandringer lige til de nordlige Grændser af Viigs Præstegjeld; den anden indbefatter altsaa blot Ladevigs og Evindvigs Præstegjelde; den har samme grammatikalske Former som det Søndfjordske og Nordfjordske, og i flere Tilfælde samme Art af Udtale; hvorved den altsaa adskiller sig betydelig fra det egentlige Sognske, medens den i anden Henseende har meget fælles med dette. Netop i Overgangspunkterne imellem disse to Forgreninger findes det bredeste og styggeste Sprog (Kirkebøe); det indresognske er derimod den smukkeste af alle de Dialekter, som jeg hidtildags kjender. Det Nordhordlehnske har atter andre grammatikalske Former end de sognske Sprogarter; men i Henseende til Ordene selv staar det de samme meget nær, saa at jeg antager at det ikke vil udfordre nogen langvaring Undersøgelse. Min Plan gaar nu ikke ud paa noget mindre, end at undersøge alle de vigtigere Dialekter i Landet (hvilket jeg formoder vil kunne udføres i tre eller fire Aar), for siden at behandle dem alle i en eneste Ordbog med Grammatik, hvori Sprogets Hovedgrene og deraf udgaaende mindre Forgreninger skal vises. De Materialier hertil, som jeg hidtildags har faaet sammen, ere: en Ordbog for den nordligste Deel af Bergens Stift, indeholdende over 9000 forklarede Ord og Talemaader; en sognsk Ordsamling som indeholder omtr. 800 Ord, hvoraf dog kun en mindre Deel kan ansees som særegen for dette Distrikt; og en Samling af 100 nordhordlehnske Ord, som vistnok vil forøges meget; altsammen med tilhørende grammatikalske Oplysninger.
 
Der ere desværre kun faa, som interessere sig noget for mit Arbeide, og disse Faa boe tildeels paa saadanne Steder, hvor jeg ikke kan komme til at opholde mig. Blandt de Præster, som jeg har gjort Bekjendtskab med, maa jeg især nævne Provst Dahl i Evindvig med særdeles Agtelse, da han viste mig megen Velvillie og meddeelte mig mange gavnlige Oplysninger. En anden Mand har gjort mig en stor Tjeneste ved at gjennemgaae mine Arbeider med en grundig Bedømmelse; det var nemlig Hr. Lieutenant Leigh i Sogndal. Som opdragen blandt Almuen i et af Oplandsdistrikterne har denne Mand baade Kyndighed i Almuesproget og Opmærksomhed for samme; han læste Alt hvad jeg havde skrevet om denne Sag, og gjorde mig overalt opmærksom paa de Tilfælde, hvor han kjendte Sagen fra en anden Side, eller hvor han meente at Noget burde være anderledes; hvilket var mig til uskatteerlig Nytte. Jeg vilde inderlig ønske at træffe flere saadanne Mænd; men det kommer nok sjelden til at hænde sig.
 
Efter min Ankomst til Byen har jeg været hos Bispen og hos Sagen, som begge have gjennemseet mine Arbeider. Desuden er jeg bleven bekjendt med Adjunkt Brømel, og med en anden meget lærd og dygtig Mand, Hr. Chr. Lange fra Frederiksværn, som reiser for Videnskabsselskabet i Trondhjem for at samle Materialier til en norsk Klosterhistorie, og derfor havde opholdt sig her en Tid for at afskrive endeel gamle Dokumenter i Musæet. Onsdagen den 7de var jeg i Domkirken, da Candidat Jensen blev viet til Præst, en Forretning som havde meget høitideligt ved sig, og hvoraf især en Tale, som Jensen holdt efter Ordinationen, gjorde overordentlig Virkning paa den meget talrige Forsamling. Ellers har her ikke forefaldet noget mærkeligt, medens jeg har opholdt mig her.
 
Meget slemt er det, at jeg endnu ikke har faaet noget Svar fra Trondhjem i Anledning af min under 28de Marts afgivne Halvaarsberetning; saaledes veed [jeg] ikke endnu, hvorvidt min Reiseplan er bifaldt af Vedkommende; og dernæst kommer jeg nu snart i fuldkommen Pengemangel. Jeg veed ikke bedre at gjøre i denne Anledning, end at skrive til Schwach, som den jeg er bedst bekjendt med, for at bringe denne Sag i Erindring.
 
Det glæder mig meget at høre, at Alle hos Dem befinde sig vel. Jeg maa bede om Undskyldning for at jeg saa længe har opsat at svare paa Deres Brev. De Vers som De anmodede mig om, kom saaledes ikke frem; de bleve desværre ikke engang skrevne. Jeg tænkte nok derpaa, men det forekom mig ganske umuligt at faae noget passende istand. Jeg mærker nu tydeligere end før, at jeg ikke har noget Anlæg til at gjøre Vers; og især synes Leilighedsvers at være noget, som er langt over mine Kræfter. Der er saaledes intet andet for mig, end at bede om, at De med sædvanlig Overbærelse vil undskylde mig i denne Henseende.
 
Vær saa god at hilse Deres Familie og Hr. Pastor Berg fra mig og vær selv hjertelig hilset fra Deres meget forbundne
 
Bergen den 18de Juni 1843.
Iver Aasen.
 
Utanpå: Velbaarne/Hr. Capitain L. Daae/a/Leirdalsøren.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO (jfr. merknad til Br. nr. 39) omframt serskild kladd.
 
I brev frå Solnør 26. mars 1843, takkar L. D. for Aasens «kjærkomne og interessante Breve». Han kan helsa frå presten Berg som i sine brev alltid spør «om hvor Du færdes og om Dit Udbytte ihenseende Sproget». Av Aasens to brev har B. fått ordrett avskrift av dei bolkar som gjeld dette. Prost Thoresen har søkt augnedokter i København. L. D. bed Aa. senda ein bryllaupssong.
 
- Ordbog] eit handskrift heiter: «Oplysninger om Almuesproget i de nordligste Dele af Ber­gens Stift, nemlig Søndmør, Nordfjord, Søndfjord og en Deel af Yttre-Sogn», ferdig juli 1843.
 
sognsk Ordsamling] «Undersøgelse af det indresognske Almuesprog eller Forklaring over hvorvidt samme er forskjelligt fra Dialekterne i de nordligere Egne», ferdig febr. 1843, og «Oplysninger om det sognske Almuesprog», ferdig i Eivindvik april 1843.
 
 nordhordlehnske Ord] «Oplysninger om det nordhordlehnske Almuesprog», ferdig i sept. 1843, med eit tillegg frå febr. 1844.
 
 Peter Andreas Jensen (18121867), cand. teol. 1836, seinare lærar i Bergen, 8. mai 1843 res. kap. i Lindås (prestevigd 7. mai), 1848 res. kap. i Aker, 1859 stiftsprost i Oslo. I. Aa. hjelpte han med lesestykke på landsmål til hans «Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet», jfr. merknad til Br. nr. 235.
 
- Vers] På Solnør hadde Aa. ved fleire høve dikta selskapssongar. Frå 1842 har ein m.a. «Selskabssang» [= Lad Sang med Stemmer føie», 5 vers. Ei avskrift ved I. Aa. ligg saman med Aasens brev til L. D., men er eldre], «Jeg fordum ret en Tosse var» [og kalla «Pebersvendens Sang», 4 vers], «Afskedssange til Hr. B[erg]» [= «O Ven som Skjebnen fra os kalder», tils. 4 vers, skrivne til avskilsselskapet på Solnør 12. juli 1842].
 
 Johan Peter Berg (18091884), cand. teol. 1833, 1835 pers. kap. i Borgund, 1842 sokneprest i Fosnes, 1848 i Skjold, (prost 1852), 1854 i Dyvåg (prost 1866), 1873 avskil. Vart 24. juli 1842 gift med Nicoline Daae, jfr. merknad til Br. nr. 22.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008