049 Maurits R. Aarflot, 11.6.1843

Kjære Ven!
Bergen den 11te Juni 1843.
 
Siden jeg sidst skrev dig til, har jeg saa længe opsat at skrive paa ny, og imidlertid modtaget saa meget fra dig, samt endelig selv oplevet saa mange Forandringer, at jeg ikke nu veed hvad jeg skal begynde at tale om i dette Brev. Først og fremst bør det mig dog at bevidne dig min oprigtigste Tak for alt det du har tilsendt mig; jeg har saaledes modtaget Landboaviserne og medfølgende Breve, og desuden "Sneklokken"; en Gang et, og en anden Gang tyve Exemplarer af de søndmørske Viser, samt endelig Afskriften af Wergelands Vise om Synemarta; hvilket Altsammen var mig særdeles kjærkomment som Noget jeg meget havde længtes efter at see, naar blot undtages de tyve Viser, som jeg kjendte ved at see det første Exemplar men som alligevel kom mig beleiligt, da jeg derved kan gjøre en eller anden af mine nye Bekjendte en lille Foræring, og hvorfor jeg altsaa hjertelig takker, ligesom for alt det Øvrige. Dersom du syntes at jeg før ikke havde faaet Noget for Viserne, saa mener jeg at du nu med god Samvittighed kan ansee den Gjeld for betalt; thi jeg anseer den virkelig for at være mange Gange betalt. Jeg er og bliver dog altid din Skyldner; thi for alle de Venskabsbeviser jeg modtager, pleier jeg ikke at give andet end tomme Breve, og disse komme da tillige saa sjelden, at jeg veed ikke om det lader sig undskylde. Rigtignok kan mit urolige omvankende Liv nu for Tiden tjene til en Undskyldning, men den er aldeles ikke fyldestgjørende.
 
I Evindvig blev jeg længere end jeg havde tænkt; jeg var der nemlig i otte Uger, de to første i Provst Dahls Huus, hvor jeg havde god Anledning til at benytte islandske og gammelnorske Bøger; de sex sidste Uger var jeg hos en Bonde i Nærheden af Præstegaarden, for at undersøge denne Dialekt, som hersker i de to yderste Præstegjelde af Sogn, og som er meget forskjellig fra det egentlig sognske, og derimod meget lig det søndfjordske og søndmørske, skjønt den dog ogsaa har et stort Antal særegne Ord og Vendinger. Efter Ankomsten til Eivindvig skrev jeg min Beretning for første Halvaar til Videnskabers Selskabet i Trondhjem, og opgav Evindvig som Addresse for det forventede Svar, samt Understøttelsessummen for næste Halvaar, men da jeg nu havde biet paa dette Sted i syv Uger, og intet Svar kom, saa tog jeg mig den Frihed at reise videre; thi dersom jeg skal reise Landet rundt, saa nytter det ikke at blive alt for længe paa eet Sted. I Evindvig befandt jeg mig meget vel, og jeg har hidtildags ingensteds fundet mig saa vel tilfreds som der. Grunden hertil var de gode Bekjendtskaber, som jeg der havde; Provst Dahl interesserede sig for mit Arbeide og var meget venlig imod mig; En Candidat Foss, som opholdt sig hos ham, og er en meget lærd Mand, viste mig ogsaa megen Velvillie; men det fortroligste Bekjendtskab havde jeg med en Studerende, Niels Alstrup, en Bondesøn af Evindvig, der i lang Tid har nydt Underviisning hos Provst Dahl (efter hvis Fornavne han er opkaldet), og som nu i Sommer skal til Universitetet. Desuden havde jeg paa den omtalte Bondegaard daglig Omgang med en Skoleholder Niels Clausen, der har været paa Storøens Seminarium, og var et meget opvakt Hoved, men ellers en urolig Krop, skjønt ikke just uordentlig. Da Evindvigs Almue ellers udmærker sig ved Oplysning og Sædelighed (for en stor Deel en Frugt af Provst Dahls udholdende Virksomhed for denne Sag, der tildeels har gaaet til Yderlighet og paadraget ham flere Ubehageligheder), saa var mit Ophold i dette Distrikt det behageligste, jeg siden Reisens Begyndelse har havt; ligesom ogsaa mine Undersøgelser her bleve meget lettede; det er desværre ikke mangesteds man træffer Bekjendtskaber, hvoraf man kan have nogen Hjælp i den Henseende.
 
Fra Evindvig reiste jeg den 13de Mai. Paa Lindaas talede jeg med Præsten Daae (Fader til den bekjendte L. Daae eller Granskeren) og med Candidat Holtermann, som jeg forhen kjendte. Siden reiste jeg Postveien igjennem Seimbs Sogn og til Hammer, hvilket jeg efter Landkortet havde anseet som Middelpunktet for Nordhordlehn; men jeg fandt her intet bekvemt Sted til at opholde sig paa. I Nordhordlehn ligge Gaardene overalt adspredte og eenlige med lange Mellemrum; her er ingen Bygder og ingen Samlingssteder, og hertil kommer den slemme Omstændighed at man ingensteds kan naae i Posten; thi foruden Bergen er her kun to Postaabnerier, og det Lindaas og Vossevangen. Da nu Forbindelsen med Posten er en af mine første Nødvendigheder, saa kan du altsaa tænke at jeg ikke har været synderlig vel kommen i dette Distrikt. Da jeg hørte, at der i Haugs skulde være en meget tætbygget Strækning, saa reiste jeg did fra Hammer, og kom der just til den Tid Vaarthinget skulde være, som jeg da ogsaa besøgte. Men da Sproget her har en Overgang til det Vossiske, og jeg desuden endnu var udenfor Postgangen, saa blev det mig en Nødvendighed at komme idetmindste til Bergen. Jeg afreiste altsaa fra Haugs efter to Ugers Ophold, og kom hertil den 2den Juni. Jeg har altsaa nu været her over en Uge; jeg har vært hos Biskoppen og hos Overlærer Sagen, der have gjennemseet mine senere Arbeider; desuden er jeg bleven bekjendt med to meget lærde og dyktige Mænd, Adjunct Brømel og Hr. Chr. Lange fra Frederiksværn, hvilken sidste kun en Tid har opholdt sig her og nu allerede er reist; han reiser nemlig for Videnskabers Selskabet i Trondhjem for at samle Materialier til de norske Klosteres Historie.
 
Det er en meget slem Omstændighed for mig, at jeg endnu ikke har faaet nogen Besked fra Trondhjem, uagtet næsten ti Uger ere forløbne, siden jeg indgav min Halvaarsberetning. Altsaa veed jeg ikke endnu hvorvidt min indgivne Reiseplan er bifaldt, og for det Andet bliver jeg om kort Tid aldeles pengeløs. Jeg veed ikke andet Raad, end jeg faar strax skrive til Schwach, som den jeg er bedst bekjendt med, for at paaminde om denne Sag, hvis Udsættelse jeg paa ingen Maade kan være tjent med.
 
Tidens Korthed nøder mig snart til at slutte dette Brev (Mon det skulde blive bedre en anden Gang?). Jeg veed ingen Addresse at opgive for de Breve, du fremdeles vilde sende mig, uden Bergens Postcontoir, og det er et meget slemt Sted; jeg har nu saalænge travet didhen, førend jeg endelig kunde faae Besked om ikke noget fra Evindvig eller andre Steder maatte være ankommet til mig; seent og siden fik jeg da den Forsikring at intet var kommet.* Jeg faar dermed slaae mig til Taals! Gud skee Lov, at jeg er sund og frisk, og at jeg bliver vel modtagen af forstandige og skikkelige Folk!
 
Idet jeg gjentagende takker for dine mange Venskabsbeviser, slutter jeg disse Linier og ønsker dig et hjertelig Levvel!
Iver Aasen.
 
* Jeg skrev nemlig med sidste Post til føromtalte Hr. Alstrup, som expederer Posten ved Evindvigs Postaabnerie, at han skulde sende hid de Breve som maatte være komne fra Trondhjem eller andre Steder. Men ikke engang fra ham fik jeg noget Svar! Hvorledes hænger dette sammen?
 
Imorgen eller overmorgen reiser jeg til en af Øerne nordenfor Byen for at udlede mig et Opholdssted for en tre fire Uger. Længer vil jeg ialfald ikke blive i dette ubeleilige Distrikt og blandt disse dumme og halvvilde Folk. Til Byen nødes jeg nok at reise en eller to Gange for Postens Skyld, førend jeg gaar over til Voss. Mon du kommer til Bergen i Sommer? Isaafald skulde jeg, hvis nogensinde muligt, lave det saa, at vi kunde træffe sammen her. Men Ulykken er, at om du nu skriver mig til derom, saa kommer ikke Brevet til mig før engang i Høst, og da er jeg formodentlig i Hardanger eller Søndhordlehn. Jeg kommer maaskee i det uhyggelige Tilfælde at maatte undvære al Skrivelse fra dig; thi førend et Brev fra Søndmør kommer did hvor jeg skulde være, er jeg langt derifra.
 
Det er sandt: Grønlandsreisen. Jeg havde ikke nogen Lyst til at denne Vise skulde blive trykt; den vilde ogsaa kun faae liden Afsætning. Man har nu saa mange Viser fra mig (hele fem Stykker), men det seer ikke ud til, at de ville blive søgte udenfor Søndmør. Møhl har kun solgt to tre Exemplarer (hvoriblandt et til Bispen). Rigtignok har Møhl ingen Handel med Bønder; i den Henseende vilde det være bedre at henvende sig til Beyer; men endda tror jeg ikke det vil nytte Noget; thi Strilerne bry sig just ikke meget om trykte Sager.
 
[I margen:] Maaskee man kunde skrive: "Bergens Postcontoir, hvor Eieren vil opgive sin Addresse." (Men jeg har en Mistanke om, at Alt ikke gaar saa rigtigt til paa dette Postcontoir).
 
Utanpå: S. T./Hr. Postaabner Maurits Aarflot/a/Voldens Postaabnerie/pr. Aalesund.
Betalt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i BV s. 3843).
 
I brev 30. mars 1843 takkar M. Aa. for brev 21. mars og talar om den mødesame postgangen. «Jeg lader mig ikke afsnakke med at Du siger Du intet skal have for Viserne». M. Aa. byd han pengar eller bøker.
 
- I nytt brev 5. apr. 1843 [her står 1842 som er feil] takkar han for brev 21. f.m. [= Br. nr. 46] om «dine Reiser og dine Erfaringer». Han har fått fatt på Henrik Wergelands «Vise om Syne Marthe» som han seinare vil senda avskrift av. Avsetninga av «Fem Viser» har ikkje gått så godt i det siste, men det kjem av at «de rette Liebhabere har lagt ved Havet paa Vaartorskefiskerie». Ved sida av sendingar til Oslo og Trondheim, har M. Aa. sendt viser til bokhandlar A. W. Møhl i Bergen. M. Aa. vil seinare senda «nogle Viser» til I. Aa.
 
Frå 13. apr. er det ein lapp frå M. Aa. send med ei bladsending
 
- I brev 24. apr. 1843 skriv M. Aa.: «Underret mig om jeg skal faae lov at trykke Grønlandsvisen [i] nogle faa / 200 / Expl.» Han etlar seg til Bergen til sumaren og vil gjerne laga det såleis at dei kan råkast. Han sender avskrift av Wergelands vise om Syne-Marta og har helsingar frå Aasens brør, Jon og Sivert, den siste er på fyrarbeid på Utsira. I brev 17. mai 1843 talar M. Aa. om at «Dejn so kaijn rektigt Saagnemaal, so kajn haijn reise frit om haijn so vi reise Væra omkring» [i «Knud Leems Norske Maalsamlingar», 1923, s. 287, er same ordtøket nemnt]. No har I. Aa. granska dette målet. 
 
- «Sneklokken. Nytaarsgave for 1843. Udg. af Chr. Monsen», Chra. 1843 (jfr. Lista nr. 1220).
 
 Avskrifta av Henrik Wergeland: «Vise om Syne Marthe» [jfr. merknad til Br. nr. 44] ligg i Aasens papir.
 
 intet Svar kom] det er ikkje brev frå VS mellom 9. sept. 1842 og 8. febr. 1844 (jfr. merknad til Br. nr. 57) bortsétt frå brev frå sekretæren Schwach 22. sept. 1842 (jfr. merknad til Br. nr. 41) og 26. juni 1843 (jfr. merknad til Br. nr. 51).
 
Aa.s vanskar av di han ikkje får stipend, får ein seinare vitnemål om i fleire brev til VS og Schwach.
 
Aa.s brev 26. aug. 1843 [ Br. nr. 53] kom bort. VS skriv difor til prost Dahl 27. jan. 1844 etter opplysningar om I. Aa., men dette brevet vart ikkje sendt, då dei ved denne tid får Aa.s brev 11. jan. 1844 [= Br. nr. 56]. VS skal ha skrive til I. Aa. i april og juli 1843, men desse breva har I. Aa. ikkje fått (jfr. elles Øverås s. 34 f.). 
 
- Joachim Simon Voss (1810 d. etter 1895), cand. teol. 1838, pers. kap. hjå prost Dahl 10. jan. 1845 til 1849, men har vore hjå Dahl før den tid. J. V. lånte eit av Aasens ms., venteleg «Oplysninger om det sognske Almuesprog. April 1843» (jfr. merknad til Br. nr. 59).
 
 Niels Alstrup (18201906) son til klokkar Anders Nilson Furnes i Eivindvik, stud. 1845, cand. teol. 1849, kapellan hjå prost Dahl 185052, seinare lærar og klokkar ymse stader, 1865 sokneprest i Namsos, 187277 sokneprest i Snåsa. Aa. skreiv seinare til han (jfr. Br. nr. 59 og Br. nr. 62) og møtte han att i Oslo 19. juli 1845 og 26. sept. 1848 og fekk rettleiing om husvære m.m. Sjå òg Br. nr. 324.
 
 Niels Clausen] f. 1817, frå Eivindvik, vart oppteken på Stord Seminar 10. aug. 1840, tok hovudeks. i juli 1841, men tok ikkje avgangseksamen. I brev frå N. Alstrup til I. Aa. 8. juli 1843 heiter det at N. C. skal «til Seminariet igjen» og N. A. vonar at det no vil gå godt. 
 
- Christen Daae (17761854), cand. teol. 1799, sokneprest i fødebygda Lindås 183747. Han var farbror til kapt. Ludvig Daae på Solnør.
 
Ludvig Kristensen Daa (18091877), kalla seg Daa (ut frå ortofone rettskrivingsprinsipp), cand. philol. 1834, skribent, arkivar, bladutgjevar (gav m.a. ut tidsskrifta «Granskeren», i 6 hefte 184043, og «Den norske Tilskuer», 185153, som I. Aa. kom i ordkast med, jfr. Br. nr. 164 og Br. nr. 170), professor i historie 186677. Sjå og Br. nr. 228.
 
 Eiler Hagerup Holtermann (18111872), cand. teol. 1840, pers. kap. hjå Chr. Daae i Lindås 1845, frå 1848 res. kap. same stad, 1868 sokneprest i Etne. I. Aa. hadde råka han i Trondheim 24. juli 1842 (jfr. Skr. II, s. 129).
 
Nordhordlehn] om opphaldet hersjå R s. 26 ff.
 
 Biskoppen] Jacob Neumann.
 
 Lyder Christian Sagen (17771850), 1805 adjunkt (frå 1814 overlærar) ved Katedralskulen i Bergen. Han var lærar og hjelpesmann m.a. for Welhaven, J. C. Dahl, Sjur Sexe o.fl., var med i arbeidet for «Det Bergenske Museum». I. Aa. råka han i 1841 (jfr. Skr. II, s. 98 f.).
 
 August Theodor Brömel (f. 1799 i Thüringen d. i Bergen 1851), kom til Bergen i 1824 (eller 1825), vart her seinare lærar og styrar av realskulen, 1835 adjunkt ved Katedralskulen, redaktør av «Bergens Stiftstidende» 184851, 1843 medlem i VS, med i styret for Museet frå 1835, historisk forfattar m.m. (jfr. Skr. II, s. 105 f.). 
 
- Christian Christoph Andreas Lange (18101861), cand. teol. 1833, lærar ved sjøkadettkorpset i Frederiksvern (= Stavern) 1834, riksarkivar (byråsjef) 1845, fekk 1843 stipend av VS til eit verk om «De norske Klostres Historie i Middelalderen» (utg. 18454717, ny utg. 1856). Etter tilråding frå VS vart L. seinare beden om å hjelpa I. Aa. med visse praktiske ting i samband med utg. av FG og FO. L. redigerte NT 1847 ff. og saman med C. R. Unger gav han i 1847 ut (med stønad frå VS) fyrste heftet av «Diplomatarium Norvegicum». 
 
- halvvilde Folk] på Neset (i Seim) hadde Aa. vorte ute for at ein lensmann ville arrestera han (sjå R s. 27). Dette har han og fortalt om i eit bortkome brev til N. Alstrup (jfr. merknad til Br. nr. 59).
 
Den 6. juni 1843 fekk han seg difor eit pass frå politimeisteren i Bergen (fornya i Kristiansand 6. jan. 1844) for ferd til «Voss, Hardanger og videre i Norge». Den 25. febr. 1844 fekk han seg òg ein attest frå biskop Neumann, jfr. merknad til Br. nr. 58 [jfr. òg R s. 34].
 
 Grønlandsreisen] jfr. ovanfor og merknad til Br. nr. 45 og Br. nr. 46, og merknad til Br. nr. 109.
 
 August Wilhelm Møhl, opna i 1836 bokhandel på Torget i Bergen (i 1839 flytte han til Strandgt. 14).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008