047 Vitskapsselskapet, 28.3.1843

Til Den ærede Direction for det kgl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem.
 
Da nu et halvt Aar ved denne Maaneds Udgang er forløbet fra den Tid, da jeg ved Understøttelse af det kgl. norske Videnskabers Selskab begyndte min Reise for at undersøge Almuesproget, skylder jeg at give Selskabets ærede Direktion en Beretning om, hvorvidt jeg er kommen med bemeldte Arbeide. Som jeg forhen har indberettet, foretog jeg i Slutningen af September Maaned Reisen igjennem Nordfjord og Søndfjord til Sogn, og bestemte mig endelig til at tage mit langvarigste Ophold i Sogndal, hvor jeg ogsaa forblev til Udgangen af Februar Maaned. Efter Afreisen derfra opholdt jeg mig lidt over en Uge i Viig, hvor Dialekten ikke i noget væsentligt adskiller sig fra det Indresognske; og efter en lignende Tids Ophold i Ladevigs Præstegjeld, gik jeg endelig over til Evindvig. De to sidstnævnte Præstegjeldes Dialekter findes at høre til samme Forgrening af Almuesproget, som den søndfjordske, nordfjordske og søndmørske, og ere saaledes i Karakteer og Former betydelig forskjellige fra det egentlige sognske; imidlertid gjør denne deres Lighed med de nordligere Dialekter en langvarig Undersøgelse mindre nødvendig.
 
Under mit Ophold i Sogndal udarbeidede jeg en Special-ordbog for Dialekterne i Søndmør, Nordfjord og Søndfjord. Denne Ordbog indeholder omtrent 9000 forklarede Ord og Talemaader, endskjønt de fleste Ord, som ere ganske lige Skriftsprogets, samt en stor Deel Afledninger og Sammensætninger, som med Lethed kunne forstaaes af Stamordene, ere udelukkede af samme. Bogen er ellers skreven paa brækket Papir for at give Rum for Anførelse af de samme Ord i det Iislandske og Svenske, samt Tilføielse af senere erindrede Ord, og Rettelser af Forklaringerne. Desuden har jeg istandbragt en Samling af sognske Ord og Talemaader, som deels ikke forekomme i de nordligere Dialekter, deels i dette Distrikt have en eller anden mærkelig Egenhed. Antallet af de vigtigere Ord i denne Samling er omtrent 200; det hele Antal beløber sig derimod til omtrent 700. Ordsamlingen er desuden ledsaget med Oplysninger om Dialektens Hovedmærker og grammatikalske Former.
 
I den Plan for Almuesprogets Undersøgelse, som jeg i forrige Aar overleverede Hr. Rektor Bugge, havde jeg anført "et Aar eller mere", som den Tid der kunde udfordres til Opholdet i Sogn, da jeg den Gang formodede, at dette Fogderies Dialekt maatte være af særdeles Vigtighed, og tillige at Almuesprogets Undersøgelse indtil Videre skulde indskrænkes til Bergens Stift. Men da jeg antager det mere overeensstemmende med den ærede Direktions Plan, at Undersøgelsen ogsaa udstrækkes til de andre Dele af Landet, saa bliver vistnok den af mig opgivne Tid for lang for et enkelt Distrikts Vedkommende; da andre Dialekter kunne have ligesaa stor Vigtighed, og der altsaa udkræves ogsaa nogen Tid til at undersøge disse. Man kan desuden ikke foresætte sig at undersøge Dialekterne tilbunds, da Tiden, som dertil udfordres, vilde gjøre Arbeidet umuligt for een Mand, og da en stor Deel af Dialekternes Ordforraad og Former ogsaa vilde være af kun liden Vigtighed. Derimod vilde det uden Tvivl være til stort Gavn at tilveiebringe en Oversigt af hele Landets Almuesprog, som kunde vise Sammes Hovedgrene og mindre Forgreninger, inddeelte efter Dialekternes Karakteer og Former, og som tillige oplyste de brugbareste Ords større eller mindre Almindelighed. For visse Distrikter, især i Agershuus Stift, vilde Arbeidet betydelig lettes ved de Prøver, man forhen har af Sammes Dialekter, deels i adskillige udgivne Fortællinger, Viser o. desl.[,] deels i Hallagers Ordbog, som jeg just har forskaffet mig til Benyttelse. Saaledes antager jeg, at man ved et Fjerdingaars Ophold i et Distrikt med en vigtig eller forhen mindre bekjendt Dialekt vilde kunne udrette meget; i andre Distrikter, især saadanne hvis Dialekter maatte have megen Lighed med de forhen undersøgte, kunde Opholdet betydelig forkortes; og saaledes kunde den hele Undersøgelse være fuldført paa tre eller fire Aar. Skjønt Arbeidet ogsaa efter denne Plan vil faae sine Mangler, tror jeg dog, at Fordelene ved samme ere overveiende, og at det altsaa var godt itide at have den for Øie.
 
Dersom den ærede Direktion ikke skulde have Noget derimod, agter jeg derfor med det Første at gaae over til Nordhordlehn, og efter et Ophold sammesteds i en efter det Foranførte passende Tid, samt efter en Reise til Voss, at gaae over til Søndhordlehn. Efter min hidtil vundne Erfaring har man mere Udbytte af et roligt Ophold paa et folkerigt Sted i Midten af Distriktet, end af korte Ophold i enkelte Dele af samme; dog maatte herfra skee en Undtagelse, naar en betydelig Deel af Distriktet skulde erfares at have en væsentlig Forskjellighed i Sproget fra det allerede undersøgte.
 
Hvad den ærede Direktion skriftlig maatte ville meddele mig som Svar paa denne Beretning, og med Oversendelse af den for næste Halvaar forventede Understøttelsessum, bedes addresseret til Evindvigs Postaabnerie. Haldorsons iislandske Ordbog har jeg endnu ikke havt Anledning til at forskaffe mig; dersom den ærede Direktion kunde overlade mig samme, vilde det være mig meget kjært, og kunde den da sendes med Dampskibet til Bergens Postexpedition, hvor jeg ved opgiven Addresse kunde foranstalte dens videre Besørgelse.
 
Evindvig den 28de Marts 1843.
Ærbødigst
I. A
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Avskrift i Kopibok nr. 13 (før prenta i R s. 119122). Originalbrevet som kom fram i mai og vart lagt fram på fyrste kvartalsmøtet 24. juni (jfr. merknad til Br. nr. 51), ser no ut til å vera kome bort.
 
 Special-ordbog] jfr. merknad til Br. nr. 50.
 
 sognske Ord og Talemaader] jfr. merknad til Br. nr. 50
 
 Plan] jfr. Br. nr. 35.
 
 Prøver] jfr. oversyn i PL s. 70 f.
 
 Viser] Hallager: «Norsk Ordsamling», 1802, inneheld eit «Anhang» med 13 viser på bygdemål. Av desse er nr. 13 og nr. 611 dølevisene åt Edvard Storm [jfr .«Døleviser», ny utg. ved D. A. Seip, 1949]. Nr. 5 er «Heimatkomsten» av Thomas Rosing Stockfleth. Alle desse er på gudbrandsdalsmål. Nr. 13 [jfr. merknad til Br. nr. 43] er sagd å vera frå Sogn. Nr. 4, «Bonden i Brydlaupsgaren» [av Michael Heiberg] og nr. 12, «Brydlaupe aat hu Siri» [jfr. NM s. 119 ff. og merknad s. 193 f.] er sagde å vera «skrevne i den hardangerske Dialekt». ¨
 
 Haldorsons iislandske Ordbog] jfr. merknad til Br. nr. 46.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008