046 Maurits R. Aarflot, 21.3.1843

                                                                Evindvig den 21de Marts 1843.
 
Endelig er jeg da kommen ud af den lange Sognefjord og opholder mig paa et Sted hvor jeg kommer til at forblive nogle Uger; hvorfor jeg altsaa haster med at sende dig nogle Linier, saameget mere som det er længe siden det sidst skeede, og jeg desuden har sat dig i Forlegenhed med Forsendelsen af Landboavisen, da det faldt mig vanskeligt at opgive nogen Addresse for samme. Da jeg modtog den sidste Landboavis i Sogndal, skrev jeg til Postaabneren i Ladevig, at han skulde tage de Breve til mig, som maatte indløbe, i Forvaring, indtil jeg selv afhentede dem; men da jeg nu ankom til Ladevig, var der intet Brev kommet; derimod erfarede jeg kort derefter, at et eller to Breve vare komne til Leervigens Postaabnerie og derfra tilbagesendt; hvorimod Landb. No: 8 blev mig tilsendt, da nemlig en Mand, som kjendte mig, havde været tilstede i Leervigen ved Postens Ankomst. De Aviser, jeg efter Nytaar har faaet, ere til denne Tid No. 1 til 5 incl. og No. 8. For de usigelig kjærkomne Linier, som fulgte med No. 8, takker jeg meget inderlig; det var en stor Lykke, at ikke ogsaa dette No. blev tilbagesendt.
 
Jeg forlod Sogndal den 28de Febr. og reiste til Viig, hvor jeg opholdt mig til den 8de Marts. Derfra reiste jeg til Ladevig og var der til den 18de Marts; formedelst Modvind laae jeg to Nætter over i Sognefæst, og ankom endelig igaar her til Evindvig, hvor jeg nu opholder mig paa Præstegaarden, hvilken man, som du veed, antager at være Stedet, hvor Gulethinget fordum holdets. Imidlertid findes her, med Undtagelse af to store Steenkors, ingen Oldtidslevninger paa Stedet; det mærkeligste ved Gaarden er den overordentlige Forædling og Opdyrkning, som den har faaet ved Hr. Provst Dahl's utrættelige Virksomhed. Denne brave Olding er ogsaa en Kjender af Oldsager og af det gamle norske Sprog, samt er i Besiddelse af en Deel iislandske Bøger, hvorfor det var mig godt at komme til ham; og han har ogsaa begyndt at gjennemgaae mine skriftlige Arbeider med megen Opmærksomhed. Jeg kommer til at blive i Evindvig idetmindste en Maaneds Tid; da jeg nemlig nu maa indgive min Halvaarsberetning til Trondhjem, og oppebie Svar paa samme, førend jeg kan forlade Sogn.
 
Sognemaalet strækker sig ud til Grændserne af Ladevigs Præstegjeld, saa at Ladevigs og Evindvigs Præstegjelde have et derfra forskjelligt Sprog, som har megen Lighed med det Søndfjordske og Nordfjordske, og saaledes ogsaa med det Søndmørske. Det samme er ogsaa Tilfældet med Klædedragten og Skikkene. De gamle Indresogninger gaae med side og hvide Trøier med smaa Folder (Blòke) paa Skuldrene; Konerne bære hvide Huer, som ere flade i Nakken; Pigerne (Jentidna) gaae med bart Hoved, eller med et Par Ringe af brede sammenrullede Haarbaand om Hovedet. I Viig forekom Dragterne mig at være meget gammeldags; der seer man endnu Mændene at gaae med røde Sidtrøier (formodentlig en af de ældste Klædningsmaader); Kvinderne bære en stor Mængde Sølvsmykker naar de gaae til Kirke; og deriblandt Sølvbelter med etslags overordentlig store Sølvspænder foran eller paa Siden. Husene i Indresogn ere sædvanlig smaa, uden Bordklædning og uden Fordør, saa at man ved at lukke en Dør op paa een Gang befinder sig inde i Stuen. Overalt bruger man Peis eller Ildsted med en lille Skorsteen, hvori man har brændende Ild om Aftenen for at lyse i Huset; desuden har man sædvanlig Kakkelovn; og i mange Huse har man baade Grue, Peis og Kakkelovn ved Siden af hverandre. I de to yderste Præstegjelde er derimod Altsammen omtrent ligesom hos os, det vil sige: paa Søndmør.
 
Det vilde vel interessere dig at høre Noget om Marta paa Heggjastad (Jentaa paa Veitastraandi), som man nu har skrevet saa meget om; men det er kun lidet jeg veed om denne Notabilitet, og det skal ogsaa være lidet bevendt med denne Seerske, uagtet mange troe paa hendes Fortællinger. Der gives i Indresogn en stor Deel Læsere; men som jeg erfarede, ogsaa en stor Deel Hyklere, der opføre sig som Engle i Forsamlinger, men som det modsatte i sit Huus. Man har paa de fleste Steder faaet afskaffet Dandsen; men som mig synes, kunde man gjerne lade denvære, og derimod lægge af at drikke sig fuld hver Dag og trætte hver Time, samt at skaffe enhver Pige en Børneflok paa Halsen; det var vistnok vigtigere and at aflægge Dandsen.
 
Førend jeg reiste fra Sogndal, gjorde jeg en Reise til Kapt. Munthe, og opholdt mig hos ham i tre Dage, i hvilken Tid jeg atter havde den Fornøielse at gjennemsee hans Bogsamling og høre hans interessante Bemærkninger over Adskilligt, der angaar min Reises Formaal. Paa denne Reise paadrog jeg mig ellers en Tungbrystighed og Hæshed, som endnu ikke ganske er forsvunden. Iøvrigt befinder jeg mig ganske vel.
 
Med Ordbogen, som jeg før har omtalt, blev jeg færdig i Slutningen af Januar Maaned. Siden har jeg blot arbeidet med det Sognske. Jeg har omtrent 200 sognske Ord, der ere af nogen Vigtighed, desuden har jeg et Antal af mindre vigtige Ord og Forandringer af forhen kjendte Ord, saa at det Hele beløber sig til omtr. 700.
 
Da jeg skrev mit sidste Brev til dig og tillige sendte Korrekturarket tilbage, benyttede jeg dit Tilbud angaaende Portoen saa fuldkommen, at jeg afsendte baade Brevet og Viserne ubetalte. Postaabneren vilde nemlig ikke vide Noget om, at aabne trykte Sager skulde gaae for mindre end andre Breve, og derfor lod jeg altsammen gaae i Porto, idet jeg stolede paa, at du nok maatte have Ret i din Mening om trykte Sagers Forsendelse, og at det altsaa ikke maatte blive saa stor Betaling for Visernes Vedkommende. Jeg blev ellers forbauset over det frygtelig store Oplag af Viserne; imidlertid ønsker jeg blot at Afsætningen maatte vedvare, saa at du kunde have Fordeel deraf; det skulde være mig kjært at høre Noget om hvorvidt Udsigter til Afsætning ere forhaanden. Jeg for min Deel ønsker mig ikke Noget for Viserne, undtagen det skulde være en fire fem Exemplarer, hvoraf jeg vilde beholde eet selv, og forære de andre til gode Bekjend[te] heromkring; men da det formodentlig er vanskeligt at faae dem afsendte; saa vil jeg blot anmode om at faae tilsendt eet Exemplar, og det er mig ogsaa nok; thi det er saa leidt at frembyde Vers eller Saadant, som man selv har forfattet.
 
Jeg kunde rigtignok have endnu mangt at skrive om; thi mit nuværende Liv medfører saa mange Erfaringer, at de vilde give Materie til Breve i Tusindtal; men jeg faar skrive det mærkeligste og lade det øvrige være, til vi engang sees igjen. Det glæder mig meget, at Helbredstilstanden hos Eder nu er god, og at min Broder ogsaa har kommet sig igjen. Jeg venter nu paa, at jeg snart faar nogle Linier addresserede til Evindvigs Postaabnerie; imidlertid være du flittig hilset fra din vidtomflakkende Ven.
 
Iver Aasen.
 
Utanpå: S. T./Hr. Postaabner Maurits Aarflot/a/Voldens Postaabnerie/pr. Aalesund.
Betalt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i BV s. 3538).
 
I brev 26. jan. 1843 [her står 1842 som er feil] melder M. Aa.: «Jeg har allerede solgt alle de trykte 100 Stk, og du har saaledes ikke længer nødig at tvivle om Afsætningen. Jeg har næsten bestemt mig til at ville trykke et Oplag paa 2000. De modtoges med almindeligt Bifald og Begjærlighed, og i Dandsestuerne i Julen maa du troe man har prøvet sin Stemme paa dem. En Person der var i 3 saadanne fortalte mig at de allevegne gjenløde friskt vek. Jeg glemte at spørge dig om jeg ikke kunne sætte Mellodien «I rykandes Oveir aa fykkandes Vind» til Tenestaa i Pe-gara; hvilket jeg troer jeg vil vove at gjøre alligevel.» M. Aa. spør kva I. Aa. skal ha i honorar, og om han vil ha kontantar eller bøker, t.d. Hansens Verdenshistorie. Elles ymist bygdenytt. 
 
- I brev 3. febr. 1843 fortel M. Aa.: «Jeg er nu netop idag færdig med Viseoplaget og trykte 2000 Expl.»
 
Det neste brev vil M. Aa. senda til Lavik. «Saa mange som jeg har ladet faae høre Grønlands-reisen, rose den og synes vel om den og vilde at jeg tillige maatte trykke den. Maatte jeg derfor spørge om Du ville tillade at trykke nogle Expl. i 2 a 300 af den?» 
 
- I brev 1. mars 1843 takkar M. Aa. for brev 8. jan.
 
«Af Viserne har jeg allerede sendt omkring 500 Expl. Heromkring ere de nu alt almindelig bekjendte, og jeg maatte falde i Forbauselse da jeg fornylig hørte et lidet Barn, der endnu ikke kjender Bogstaverne i sit ABC dog kunne nynne frem et Vers af dem. Jeg gav det naturligviis en Vise. Heraf vil man see hvilken Nytte og hvor let­tende for Begyndere, om man havde Lærebøger i det sande Modersmaal». Han fortel så ein del om Bernt Aakre som spør om «dit Udseende». M. Aa. tok då fram «Maurits Hansens Portrait som du temmelig træffende ligner; og ikke alene i denne Henseende: hvor kunde 2 bedre Sprogreformatorer komme sammen». Av Morgenbladet nr. 54 ser han at bokhandl. J. W. Cappelen og av Trondhjems Stiftstidende nr. 15 ser han at bokprentar Borg «har modtaget de i Commission sendte Viser». 
 
- Viig] om opphaldet i Viksjå R s. 21 ff.
 
 Ladevig] om opp­haldet i Laviksjå R s. 23 ff.
 
 Evindvig] om opphaldet i Eivindviksjå R s. 25 f.
 
64.1 Gulethinget] jfr. SS 1917 s. 374 ff. Niels Dahl hadde i 1824 vore med i eit ordskifte i «Budstikken» (nr. 6266) om den rette staden for Gulatinget.
 
 Niels Griis Alstrup Dahl (17781852), cand. teol. 1800, res. kap. i Eivindvik 1804, sokneprest i Gulen (Eivindvik) frå 1807, prost i Ytre Sogn 182347, stortingsmann 1814, 182830, arbeidde mykje for betre folkeopplysning m.m. (jfr. Henrik Wergeland: Eivindvig, 1833).
 
 iislandske Bøger] hjå Dahl fekk I. Aa. låna Haldorsons islandske ordbok. Etter den sette han til islandske jamføringar til orda i sunnmørsordboka. I. Aa. las og «en stor Deel» av Kongespegelen [Sorø 1768] og Fornaldarsögur [Kbh. 182930] m.m.
 
 Klædedragten og Skikkene] jfr. «Norske Bygder, bd. IV, Sogn», Bergen 1937, s. 167 ff. om «Bunaden», s. 195 ff. om «Sognahus».
 
 ligesom hos os] jfr. G. Ingstad: «Gammel bygningsskik paa Søndmør» i «Norsk Folkekultur», bd. 12, 1926, s. 1 ff.
 
 Ordbogen] jfr. merknad til Br. nr. 50.  Broder] Jon Aasen.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008