042 Jacob Neumann, 17.11.1842

Høivelbaarne Hr. Biskop Neumann!
 
Da Deres Høivelbaarenhed har viist mig saa megen Godhed, og saa kraftigt befordret en Sag, der kunde blive mig til Hæder og Fordeel for Fremtiden, skyldte jeg ogsaa at underrette Deres Høiv. om hvorledes denne Sag er senere bleven fremmet og hvor vidt jeg er kommen i det derved paatænkte Foretagende. At jeg saa længe er udebleven dermed, hvorfor jeg allerærbødigst beder om Undskyldning, har sin Grund i, at Foranstaltningerne til det paatænkte Foretagende og især Udfærdigelsen af en Plan for samme medtog en lang Tid, saa at jeg ikke blev færdig at foretage den besluttede Reise før i Slutningen af Sept. Maaned. Efter at have modtaget bemeldte Plan, samt det bestemte Stipendium for første Halvaar, reiste jeg saaledes i Oktober Maaned igjennem Nordfjord, Søndfjord og Sogn, hvor jeg efter nogen Tids Ophold paa Leirdalsøren og et Besøg hos Kapitain G. Munthe endelig bestemte mig til et længere Ophold i Sogndal. Her arbeider jeg nu deels paa at anstille og samle de for min Reises Hensigt fornødne Iagttagelser, og deels paa en Ordbog i Almuesproget i den nordligste Deel af Bergens Stift, for dog at faae en Deel af mit Arbeide færdigt til senere Benyttelse, Forbedring og Forøgelse. Da Forskjellen imellem indre og yttre Sogns Almuesprog findes at være noget betydelig, har jeg tænkt at opholde mig en Tid her og en anden i yttre Sogn. Ud paa Vaaren tænker jeg at kunne gaae over til Nordhordlehn, og under mit Ophold der undlader jeg vist ikke at besøge Bergen, hvor jeg da haaber at kunne have den Lykke at tale med Deres Høivelbaarenhed. Idet jeg gjentagende beder om Undskyldning for, at jeg i saa lang Tid ikke har ladet høre fra mig, anbefaler jeg mig med denne korte Beretning allerærbødigst til Deres Høivelbaarenheds Godhed og Velvillie.
 
Sogndalsfjæren den 17de November 1842.
 
Allerærbødigst
 
I. A.
 
Høiv elbaarne Hr. Dr. og B iskopJ acob N eumann, Com mandeur og Ridd er.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Avskrift i Kopibok nr. 11.
 
I svarbrev 4. jan. 1843 skriv J. N.: «Deres forbindtlige Skrivelse af 17. Nov. f. A. har jeg i sin Tid erholdt, og takker Dem for den Underretning, De i Samme giver mig om Deres Studiers Gang og Fremskridt, hvoraf jeg lover mig ret meget. Hold ved at gaae frem paa den begyndte Bane, saa vil Hensigten vist opnaaes, og vort norske Sprog komme mere for Dagen. De gjør Ret i at besøge Yttre Sogn tillige. Der, og især i Evindvig, hvor Provst Dahl vil med Glæde modtage Dem, findes maaskee Mere end andensteds af den gamle Tunge, ligesom og ved Havkysterne i Nordhordlehn./ Da De nu paa Deres Vandringer vist gierne tager med Alt hvad som staaer i Berørelse med Nationaliteten, saa vil De have Anledning til, bedre end mangen Anden, at faae fat i gamle Folkesange og Folkesagn. Begge kunne for Historien have Vigtighed. Jeg beder Dem derfor at have Deres Opmærksomhed henvendt herpaa. Saml[e] kun Alt, løst og fast, sednere kan Kritiken optage og forkaste. / Naar De kommer til Bergen, skal De være saare velkommen hos mig. / Forbindtligst / Neumann.» I. Aa. får dette brevet 28. jan.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008