039 Ludvig J. Daae, 29.10.1842

Velbaarne Hr. Capitain Daae!
 
Da jeg nu endelig efter megen Omflakken har givet mig til Rolighed, skylder jeg efter Løfte at underrette Dem om min Reise og nærværende Tilstand. Jeg har i den forløbne Maaned saalænge vanket om iblandt lutter fremmede og ubekjendte Folk, at jeg nu kunde være vant til det og befinde mig vel derved; men alligevel huer det mig langtfra ikke og jeg længes bestandig tilbage til Søndmør. Hvad ellers min Reise angaar, da forlod jeg Søndmør den 29de Sept. og ankom denne Dag til Nøstdal; den følgende Dag var jeg paa Nordfjordeidet. Præsten Lie kunde man ikke faae tale med, da han havde Forretninger; derimod havde jeg en Sammenkomst med Huuslæreren, hvoraf jeg dog ikke havde saa stor Vinding, som jeg ventede, da denne Person syntes ganske at have glemt det Nordfjordske over det fornemmere Sprog samt Tydsk og Latin, hvori han nu underviste Børnene. Formedelst Storm og Uveir blev jeg siden tre Dage over i Nøstdal; den 4de Okt. forlod jeg dette Sted og kom til Førde i Breum; den 5te fortsattes Reisen til Havstad i Førde, og den 6te til Vadem, hvor jeg forblev den følgende Dag. Her hørte jeg altsaa første Gang Sognemaalet, som jeg i Begyndelsen havde Møie med at forstaae; imidlertid mærkede jeg snart, at dets Særegenhed meest bestod i en besynderlig, fordreiet Udtale, og at det i Grunden ikke frembød saa meget Nyt. Jeg hastede derfor med at komme til Indre-Sogn og reiste den 8de ligefra Vadem til Frøningen under en Vestenvind, som især en Stund Eftermiddag var saa stærk, at jeg ønskede at have været paa Landet; imidlertid mærkede jeg, at Sogningerne ogsaa kan seile ligesaavel som Søndmøringerne. At jeg denne Aften kom til at logere hos Proprietair Lem, kom netop af et Slumpetræf, da jeg først, da vi gik iland, spurgte om, hvilken Mand der boede her paa Stedet, og nu erfarede, at det var den samme som jeg efter Deres Foranstaltning i Sommer fik tale med. Den følgende Dag kom jeg til Leirdalsøren, og indfandt mig her hos den anden af de to Sogninger, som vare hos Dem i Sommer, nemlig Landhandler Møller. Da Høstthinget stundede til, besluttede jeg at forblive til dette var forbi, og saaledes opholdt jeg mig halvanden Uge paa dette Sted. Skjønt jeg ved Ankomsten til Leirdalsøren syntes, at det var et af de styggeste Opholdssteder, man kunde tænke sig, blev jeg dog her i kort Tid bekjendt med adskillige brave Mænd, og befandt mig temmelig vel i den Tid, jeg var der. Den 19de Okt. reiste jeg til Kapitain Munthe i Krogen, hvor jeg blev meget vel modtagen. Munthe vidste ikke noget forud om min Reises Hensigt, men da han af de Dokumenter, som jeg medbragte, havde overbeviist sig derom, viste han sig meget fornøiet derover, og yttrede jævnlig, at dette Foretagende var meget "godlideligt". Den følgende Dag forblev jeg hos ham og besaae hans gamle Pergamentsbreve og hans betydelige Bogsamling, hvori fandtes Alt, hvad der meest kunde interessere mig. Jeg vilde ønske at kunne opholde mig saa nær som muligt hos denne Mand, for at have jævnlig Adgang til de sjeldne Hjælpekilder, som findes hos ham; men hans Bopæl hedder Krogen og svarer til sit Navn; der er intet stort Bygdelag i Nærheden, og eiheller er der nogen Samfærsel med andre Bygder. Jeg havde bemærket, at Sproget i det Inderste af Sogn nærmer sig betydelig til Oplandssprogene, og derfor havde jeg tænkt at tage mit længste Ophold længere ude. Man havde anbefalet mig Sogndal, som det bekvemmeste Sted i Indresogn, og det samme Raad fik jeg ogsaa hos Munthe. Da denne Mand just nu skulde bort for en Forretnings Skyld, reiste jeg altsaa den 21de fra Krogen til Solvorn, og den 22de ankom jeg her til Sogndalsfjæren. Da der hos Gjæstgiveren ikke var "Rum i Herberget", tog jeg ind hos en af Strandsidderne her paa Stedet, og hos denne er jeg siden forbleven. Men endskjønt jeg har eller kan have Alting efter Ønske, har jeg dog ikke hidtildags kunnet trives rigtig paa dette Sted; hvad der egentlig trykker mig, er Mangel paa interessante Bekjendtskaber; imidlertid haaber jeg, at det vil give sig med Tiden. Her er ellers, som De maaskee veed, en meget folkerig og tætbygget Egn, og Gaarde med saare mange Familier ere her kun en [maa]delig Agers Længde adskilte fra hverandre. Hvad Sproget angaar [e]r her i Indresogn rigtignok en ny Mark at arbeide pa[a, og je]g tænker, at naar jeg opholder mig her en tre eller fi[re] Maaneder, maa jeg dog vel faae Greb paa det Vigtigst[e.] Ellers arbeider jeg nu ivrigst paa en Ordbog i Almuesproge[t] i den nordligste Deel af Bergens Stift, for at jeg dog kunde faae Noget færdigt til senere Forøgelse og Forbedring; og dette Arbeide bliver nok saa drøit, at det skaffer mig Tidsfordriv denne Vinter og maaskee længere med. Men jeg faar tænke paa en Slutning af dette Brev. Da her paa dette Sted er Postaabnerie saa kunne Breve til mig addresseres til "Sogndalsfjæren" (eller S pr. Sogndalsfjæren); og dersom jeg engang kunde have den Lykke at blive ved nogle Linier underrettet om Deres og Families Befindende, da vilde det være mig usigelig kjært. Jeg beder at hilse Deres Familie, som jeg altid erindrer med inderlig Agtelse og Kjærlighed, og vær tilsidst selv hjertelig hilset.
 
Sogndalsfjæren den 29de Oktober 1842 .
Iver Aasen.
Utanpå: Velbaarne/Hr. Capitain L. Daae/a/Solnør/pr. Ørskougs Postaabnerie/paa Søndmør.
Betalt.  
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i RAO i «Statsråd Ludvig Daae's papir», kasse 1, (brevet rive kring lakkseglet, har ymse seinare blyantspåskrifter utan interesse), omframt serskild kladd.
 
Om L. D. jfr merknad til Br. nr. 21.
 
I. Aa. reiste frå Solnør 21. sept. 1842 og kom same dag til Eikset. Den 26. og 27. var han i Herøy (jfr. merknad til Br. nr. 37), og den 29. fór han frå Volda (Halkjelsvik) til Naustdal i Nordfjord. Den 30. var han på Nordfjordeid.
 
Br. nr. 39 er det fyrste han skriv etter at han for heimanfrå.
 
 Johan Herman Lie (18031873) sokneprest på Eid 183550.
 
 Huuslæreren] Ola Rasmus Pederson Solheim (Solem) frå Hornindal (f. 1818) elev på Stord Seminar 1839des. 1841 (jfr Aaland.: «Eid og Hornindal», 2. utg. 1953, s. 149). 
 
- Søren Hess Lem (17851852) åtte garden Frøningen (bygdeuttalen er Frønningadn) i Leikanger (Systrond) der ætta hadde sete frå 1677. L. var gifteskyld med kapt. Gerhard Munthe.
 Foranstaltning] sumaren 1841 hadde Søren Lem og Johan Møller vore på Sunnmøre og m. a. gjesta kapt. Daae som «magede det saa, at jeg kom i Tale med disse Mænd for at underrettes om Adskilligt i Anledning af min tilstundende Reise.» (Jfr. R s. 8).
 
 Leirdalsøren] om opphaldet hersjå R s. 8 ff.
 
Heradstyra i Slidre og Vang i Valdres hadde i 1836 søkt riksstyret om at det vart grunnlagt ein kjøpstad på Lærdalsøyri. Ein kommisjon vart sett ned i 1839, og riksstyret la fram proposisjon om ein slik kjøpstad 1. mars 1842, men Stortinget godkjende det ikkje.
 
Johan Joakim Møller, frå 1827 landhandlar og gjestgjevar på Lærdalsøyri. Ein annan handelsmann og «priviligert» gjestgjevar der var Jan Henrik Hansen (18011879).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008