037 Vitskapsselskapet, 1.9.1842

Til den høitærede Direction for det kongl. norske Videnskabers Selskab i Trondhjem!
 
At jeg med sidste Post har modtaget den meget ærede Directions Skrivelse til mig af 26de August, som indeholder Planen for mine paatænkte Undersøgelser af Almuesproget, skylder jeg herved at meddele. Da det som nu staaer tilbage, nemlig Forsendelsen af det af Directionen bestemte Stipendium, formodes at kunne skee inden kort Tid, og da jeg tillige er bestemt paa at foretage den besluttede Reise, saasnart samme er indløbet, saa kan formeentlig den Addresse, hvorunder samme tilstilles mig, være den samme som paa ovenmeldte Skrivelse, nemlig "Solnør pr. Ørskougs Postaabnerie". Den ærede Directions Tilbud om Anskaffelse af de Bøger, som i Planen anbefales mig, er mig meget kjærkommen, da jeg indseer, at disse Bøger tilligemed en svensk Ordbog ville blive mig nødvendige, og jeg for nærværende Tid ikke eier nogen af samme, undtagen Rask's mindre iislandske Grammatik (af 1832). Men Forsendelsen af disse Hjælpemidler vil formodentlig have sine Vanskeligheder. Dersom det lod sig gjøre at sende dem med Posten, da kunde de rigtignok følge samme Leilighed og under samme Addresse som bemeldte Stipendium; men disse Sagers Beskaffenhed gjør det nok umuligt at faae dem transporterede paa denne Maade. Da jeg kommer til at opholde mig nogle Dage i søndre Søndmør, saa kunde de maaskee sendes med Dampskibet til Herrøe, hvor Hr. Handelsmand Lorange for Tiden er Postexpediteur, og hvorfra de enten kunde bringes med Leilighed til Hr. Lensmand Aarflot paa Egsæt, eller afhentes af mig selv. Skjønt dette vilde gjøre  nogen Forsinkelse i min Reise, da Dampskibet først ankommer til Herrøe den 26de d. M. var det dog maaskee det tjenligste, da Bøgernes Forendelse til et af de sydligere Anløbssteder, f. Ex. Skjerjehavn, vilde medføre større Vanskeligheder med at faae dem afhentede. Hvad den ærede Direction i saa Henseende maatte beslutte, anmodes ærbødigst om at blive mig opgivet; og forsaavidt nogen af bemeldte Bøger ikke kunde tilstilles mig af Directionen, vil jeg selv søge at forskaffe mig dem fra Bergen, om de der ere at faae; hvorpaa jeg senere skal indberette til Directionen, hvorvidt jeg maatte være kommen i Besiddele af samme.
 
Da Directionen har havt den Godhed at tilbyde mig en Gjenpart af den Plan, som jeg under 23de Juli sidstleden overleverede Hr. Rector Bugge, kan jeg herved meddele, at jeg allerede er i Besiddelse af en saadan, som jeg forsynede mig med ved samme Leilighed, da bemeldte Plan blev skreven.
 
Solnør den 1ste September 1842.
 
Ærbødigst
Iver Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i VS ms. fol. 544, Jr. nr. 64/1842, omframt avskrift i Kopibok nr. 7.
 
I brevet frå VS 26. aug. (prenta i SS 1902, s. 466470, og i Øverås s. 2931 og avskrift i Kopibok nr. 6) som I. Aa. tok mot 29. aug., overlet direksjonen til Aasens «egen Indsigt og Tænksomhed» å velja plan, arbeidsmåte, ferdaplan m. m. Dir. har òg rådført seg med professorane Rudolf Keyser og C. A. Holmboe (sjå nedanfor). Som hjelpebøker for Aa. nemner dir. Chr. Molbech: «Dansk Ordbog», 12, Kbh. 1833, Bjørn Haldorson: «Islandsk Lexikon», utg. av R. Rask, 12, Kbh. 1814, og Rasmus Rask: «Kortfattet Vejledning til det oldnordiske eller gamle islandske Sprog», Kbh. 1832, og Rasmus Rask: «Oldnordisk Læsebog, indeholdende Prøver af de bedste Sagaer i den gamle islandske Text», Kbh. 1832 [titlane er her skrivne fullt ut]. Selskapet vil kosta dei bøker Aa. ynskjer. Når Aa. kjem til Sogn bør han gjesta kaptein Gerhard Munthe. 
 
- Brevet til Bugge frå C. A. Holmboe (orig. VS ms. fol. 544, Jr. nr. 60/1842) lyder: «Gode Ven! /Dine tvende Breve af 14de og 24de f. M. ere mig i ordentlig Tid tilhændekomne, og jeg skal herved besvare de væsentligste Puncter af sammes Indhold. Angaaende Iver Aasen har jeg havt en Conference med R. Keyser, hvis Resultat er følgende: Den kortfattede Plan for hans Virksomhed, som han selv har udkastet, finde vi hensigtsmæssig; de Egne, hvor han agter at tage sit langvarigste Ophold formenes at være de vigtigste i lingvistisk Henseende, og et Aarstid i ethvert af disse Hoveddistricter turde nok behøves for nøiagtigen at sætte sig ind i alle Dialecternes Former. Med Hensyn til Lexica, da holde vi for, at der for hver Dialect bør forfattes et eget Lexicon, hvori naturligviis kun Henviisninger behøves for de Ords Vedkomende, som i flere Dialecter ere fælleds; men foruden disse Lexica vil, for den senere Sammenlignings Skyld, en Ordfortegnelse i den Orden, som enten vort nuværende Skriftsprog eller det gamle norske (islandske) følger, være saare ønskelig. I denne Ordbog maatte ved Siden af hvert Ord de Former anføres, hvormed Begrebet udtrykkes i enhver af de Dialecter, som blive Gjenstande for Iver Aasens Behandling.
   Vi ere tvivlraadige, om vort nuvæ­rende Skriftsprog eller det gamle hertil er tjenligst. Uagtet det sidste fra Formens Side synes meest anvendeligt, saa vil maaskee det ringere Ordforraad i samme bringe i Forlegenhed, hvor Begreber forekomme, som deri ingen Betegnelse har. Vi ville derfor tilraade, at Selskabet skaffer ham saavel Molbechs danske Ordbog, som Bjørn Haldorsens islandske Lexicon, og overlader til ham selv, at lægge det Ord­forraad, som findes i et af dem til Grund, hvilket han finder tjenligst. Der kunde endnu være Spørgsmaal, om Ordene bør ordnes efter deres Begyndelsesbogstaver, eller om Derivaterne bør indordnes under Primitiverne (Rødderne). Det sidste har store Fordele, men ogsaa store Vanskeligheder; vi troe derfor, at burde tilraade det første, men dog gjøre ham opmærksom paa den anden Ordningsmaade, for at han ved Siden af det øvrige Arbeide kunde, naar han har Tid dertil, forsøge sig derpaa. Orthographien er ogsaa af Vigtighed. Her tilraade vi ubetinget heller at bruge et enkelt Bogstav med en liden vilkaarlig Tilsætning, hvor Udtalen afviger fra den sædvanlige, end at forsøge den udtrykt ved en Sammensætning af flere enkelte Bogstaver. 
   Hvad Grammatiken betræffer, da ansee vi det Arbeide, han har leveret, at vidne om en Modenhed, som gjør ethvert Schema overflødigt. Udover Formlæren bør han formeentlig ikke strække sine Undersøgelser; dog vil intet være i Veien for, som Appendix at tilføie enkelte Bemærkninger angaaende Ordfølgen, om han deri opdager Særegenheder. Foruden ovennævnte Lexica ville vi ogsaa anbefale anskaffede for ham Rask's oldnordiske Gramatik af 1832 med tilhørende Læsebog.
   Indberetninger angaaende Arbeidets Fremgang bør naturligviis fordres, men, naar saadanne indkomme een Gang aarligen, bør det vel være nok; maaskee man endog kunde lade Tiden for Indberetningerne være afhængig af hvert enkelt Arbeides Fuldførelse. En Control, som tildeels kunde gjøre formelige Indberetnin­ger overflødige, kunde ogsaa føres gjennem Correspondance; vil Selskabet bevilge ham 4 à 5 Spd. aarligen til Postporto, ere Keyser og jeg villige til at correspondere med ham, for deels at henlede hans Opmærksomhed paa Eet og Andet i Detaillen, deels at besvare de Forespørgsler, som han maaskee kunde finde Anledning til. Bliver Capitaine Munthe nu, efter sin Kones Død, boende i Sogn, var det ønskeligt, at han vilde paatage sig deels at tjene Iver Aasen med gode Raad deels at være Mellemmand ved Correspondancen, da i saa Fald Iver stedse maatte opgive ham sit Opholdssted. [] /Christiania den 8de Aug. 1842/ Din /C. A. Holmboe/ Iver Aasens Skrivelse remitteres vedlagt.» 
 
- Ludv. Kr. Daae: «Svensk-Norsk Haand-Ordbog», 183941.
 
Petter Wilhelm Lorange (18061871), 183346 handelsmann i Herøy (kjøpte handelsstaden av Jakob Olsen og selde seinare til Bredal og Brunchorst), flytte sidan til Lillehammer, var varamann til Stortinget 1854 (jfr. THS I s. 18).
 
 I. Aa. hentar bøkene i Herøy 26.27. sept.
 
Skjerjehavn] dampskipstoppestad på Sandøy i Eivindvik i Ytre-Sogn.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008