035 Vitskapsselskapet, 23.7.1842

Da det kongelige norske Videnskabers Selskab i Trondhjem har besluttet at give mig Anledning til at fortsætte og udvide mine Undersøgelser af Almuesproget, har jeg tænkt paa, hvorledes disse Undersøgelser burde fortsættes paa en saadan Maade, at et Udbytte, saa stort og gavnligt som muligt deraf kunde vindes, saa at det ærede Selskab kunde faae en nogenlunde fuldkommen Samling af ægte Materialier med en systematisk og passende Bearbeidelse af samme.
 
Jo videre Undersøgelsen af Almuesproget kunde strække sig, desto bedre var det naturligviis; men det vil ogsaa erkjendes, at vort Lands Beskaffenhed medfører en saa stor og mangfoldig Forskjellighed i Folkesproget, at man ikke bør tage for mange Distrikter for sig, naar en grundig og paalidelig Behandling af Sagen skal ventes. I det Distrikt, hvor man er født og opdragen, kan man naturligviis kjende Dialekten fra Grunden af, naar man har tilbragt sin hele Ungdom alene i Omgang med dem som tale den uforvansket; men jo videre man gaaer ud fra Fødeegnen desto større blive Forandringerne og den deraf følgende Usikkerhed i Sprogbrugen, som kun ved et længere Ophold paa vedkommende Steder kan afhjælpes.
 
Jeg har derfor tænkt, at jeg indtil videre kun vilde tage Bergens Stifts Dialekter for mig, og at jeg for det Første vilde begive mig til Sogns Distrikt, for ved Ophold i en Tid af et Aar eller mere i Midten eller Kjernen af bemeldte Distrikt og ved Reiser i samme, at gjøre mig saa bekjendt med Almuesproget der paa Stedet som muligt; hvorpaa jeg senere vilde gaae over til de sydligere Distrikter af Stiftet i samme Hensigt. Denne Plan grunder sig tildeels paa en Formodning eller en vis Grad af Overbeviisning om de sydligere Bergenhusiske Dialekters Fortrinlighed i Henseende til Ælde og Reenhed, som deres betydelige Lighed med det Iislandske giver Anledning til. Kunde denne Undersøgelse senere udstrækkes over Oplandene og andre vigtige Dele af Landet, var det vistnok ønskeligt for den større Fuldkommenhed og Brugbarhed af det Værk, som skulde blive Resultatet af det hele Foretagende. Men herfor kan jeg ikke nu for Tiden lægge nogen Plan, da dette formeentlig bør henstilles til Fremtiden og de nye Erfaringer, som det paatænkte Foretagende vil give mig ihænde.
 
Den Maade, hvorpaa Arbeidet skulde iværksættes, har jeg tænkt mig saaledes. Ved Ophold paa et for Samfærselen beleiligt Sted, ved idelig Omgang med Folk, som formodes at tale sit Fædrenesprog uforfalsket, og om muligt ved Reiser til Distriktets fjernere Bygder vilde jeg undersøge Distriktets Sprog i det Hele og Enkelte, iagttage dets særegne Ord og Brugen af de almindelige Ord, samt alle Egenheder i Udtale og grammatikalske Former. Alt dette burde skee med streng Nøiagtighed og Stræben efter at adskille det mindre Ægte, saasom Variationer, affekterede, spøgende eller skjødesløse Udtryk, fra det ægte, rene og bestandige Sprog. Alle disse Iagttagelser skulde skriftlig optegnes, og de forefundne Ord og Talemaader bringes i Orden som Materialier til en Ordbog, hvortil jeg allerede har etslags Grundlag i en alfabetisk Samling af det Ordforraad, som forefindes i den nordligste Deel af Bergens Stift.
 
En saadan Ordbog skulde tilsidst være det vigtigste Udbytte af disse Undersøgelser. Skjønt det endnu ikke vel kan lade sig gjøre at bestemme Indretningen af et saadant Værk, bør dog Materialierne dertil allerede fra Begyndelsen behandles efter en vis Plan; og denne har jeg tænkt mig som følger. Den Dialekt, som maatte befindes fortrinligst eller tjenligst dertil, skulde sættes i Spidsen, og hvor Ordene i de andre Dialekter vare derfra noget betydelig afvigende, maatte disse Afvigelser tilføies med forkortet Antydning af det Distrikt, hvori de forefindes. Man burde desuden antyde Ordenes større eller mindre Ægthed, deres sjeldnere eller almindeligere Brug samt deres forskjellige Betydninger. Talemaader eller særegne Sammenføininger af Ord burde nøie bemærkes og opstilles paa de meest passende Steder. Retskrivningen skulde indrettes efter et saa bekvemt og passende System som muligt. For at sættes istand til en rigtig og paalidelig Forklaring af Ordene, og maaskee til Angivelse af deres Oprindelse og Slægtskab, vilde jeg saafremt muligt forskaffe mig de bedste Ordbøger i de beslægtede Sprog som Hjælpemidler.
 
Imidlertid skulde jeg ved at indgive Beretning for hvert Aar, eller om ønskes oftere, angaaende Arbeidets Fremgang og det dertil Hørende, give Videnskabernes Selskab en saa fuldstændig Underretning om samme som muligt, for derved nogenlunde at give Selskabet Anledning til at bestemme, hvorvidt eller hvorledes dette Arbeide skulde fortsættes.
 
Trondhjem den 23de Juli 1842.
Iver Aasen.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. i VS ms. fol. 544, Jr. nr. 60/1842 (før prenta i Øverås s. 2728) og avskrift i Kopibok nr. 4 (og etter denne prenta av H. Koht: «Fyreskipnaden for arbeidet aat Ivar Aasen» i SS 1902, s. 46466). Ei serskild avskrift ved I. Aa. ligg i NFS, Aasen pk. 13,14.
 
Dette brevet vart levert til Bugge, jfr. merknad til Br. nr. 34 og Skr. II, s. 120 og 122.
 
 det kongelige norske Videnskabers Selskab] dei som er med i direksjonen no og i dei fylgjande åra er: Frederik Moltke Bugge [jfr. merknad til Br. nr. 36]. 
 
- Michael Tyrholm Holtermann (18061876), cand. teol, 1835, 1836 adjunkt ved Trh. Katedralskule, 16. nov. 1841 res. kap. i Gausdal, 1846 sokneprest i Haltdalen, 1855 res. kap. til Vår Frue kyrkje i Trh., medlem i VS 1838, sekretær 183942. Det ligg føre eit stort brevskifte mellom M. T. H. og F. M. Bugge.
 
Conrad Nicolai Schwach [jfr. merknad til Br. nr. 51].
 
Frederik Elias Storm (18031883), cand. teol. 1829, hospitalsprest i Trh. 1837, frå 1865 sokneprest ved Vår Frue kyrkje i Trh., medlem i VS 1838, visepreses 183848, sekretær 1848.
 
Karelius August Arntzen (18021876), fødd i Kbh., cand. jur. i Oslo, 1827, 1840 stiftamtmann i Trh., frå 1857 stiftamtmann i Oslo, var frå 1841 formann for 1ste Klasse i VS («de historisk-philosophiske, æsthetiske og antiquariske Videnskaber», melde seg ut av VS i 1848. 
 
- Theodor Christian Broch (17961863), ingeniør-kaptein og landmålar, busett i Trh. 183543, medlem i VS frå 1835, med i styret 183843.
 
Henrik August Angell (17881861), cand. teol. 1808, 1808 lærar i Trh., 1814 prest i Strinda, 1840 sokneprest i Vår Frue kyrkje, Trh.
 
Sjå òg Asbjørn Øverås: «Videnskabernes selskab under Bugges presidium ei stortid (183850)», prenta i «Frederik Moltke Bugge», bd. II, s. 217 ff.
 
Opplysningar om seinare medlemer i direksjonen i VS, finn ein i merknad til Br. nr. 98.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008