027 Om Smagen, 1836

[Frå "Orignale Fragmenter og Blandinger for 1836" (nr. 13-14).]
(Fragment af et Brev).
 
Det er mærkeligt, hvorledes Smagen og Bedømmelsesmaaden, ogsaa hvad literære Sager angaaer, i Ungdommen kan forandre sig, saa at sige, med hvert Aar. Man finder nu stor Interesse i en Bog, som man for to, tre Aar siden ikke bryede sig om at læse, men foragter maaskee derimod Noget, som man dengang med Begjerlighed indsupte. Man havde Forkjerlighed til en langt anden Stiil og Udtryksmaade, ja endog til en anden Tendents og Hovedretning i det Hele. Denne Vaklen i Smag og Kritik maa dog vel ophøre med Ungdoms Alderen, ellers maatte Manden blive altforlidet sig selv lig i denne Henseende. Og Ungdommen skal efter "Neuestes vortreflichstes Conversations Lexikon", vare hos vort Kjøn fra 15de til 25de Aar; dog mener jeg, det kommer vel meget an paa baade Naturen, og Huset, hvori man opammedes; ligesom der er Forskjel paa en Plante, der voxer i en Have, og en, der voxer i et Vildniss. Jeg slutter til Andre fra mig selv, og finder det imidlertid ganske naturligt, at der i Ungdommen ofte maa foregaae Forandringer med vor Kunstsands, endskjønt hos En i  langt høiere  Grad end hos en Anden, alt efter Enhvers Opdragelse og Omstændigheder. Man  maa omgaaes nogen Tid med Tingene, førend man kan bedømme dem. Man  kan, for Ex. ikke vel kjende enhver Karakteer hos Personerne i et Selskab  førend man nogen Tid har været i det samme. Saaledes vil der ogsaa Tid og Aar  til at gjøre sig bekjendt med Skriftriget; og i disse Aar vil der naturligviis skee mange Forandringer med vor literære Sands, alt eftersom den paavirkes af vor Læsning og vore Omgivelser. Naar Ynglingen ikke ledes fremad af disse, eller han maaskee hindres i sin Stræben til Uddanelse, saa vil følgelig hans Bedømmelses Evne meget seent komme til Kraft og Modenhed, eller den blier maaskee ganske forqvaklet og fordærvet.
 
Jeg har paa dette Sted Leilighed til at anføre Exempler af mig selv. I det Huus, hvor jeg er født, var omtrent et halvt Dusin gamle Salme- og Bønnebøger, dog til Lykke ogsaa en Bibel. Jeg læste og læste op igjen men endda "sultede Sjelen som en Hund". Dog fik jeg i de tidligere Aar temmelig god Leilighed til at læse adskillige Bøger, som jeg fik laant; men Skjæbnen vendte sig og denne Lykke forsvandt pludselig. Denne Omstændighed vil jeg nu ikke videre berøre, men vender mig derimod til en anden, som her har Meget at sige. Der herskede nemlig paa den Tid i vore Bygder en mærkværdig religiøs Begeistring eller Hellighedsaand, (om jeg saa maa udtrykke mig) hvilken vistnok skulde været ønskelig og saare gavnlig, dersom den havde fremmet en sand Oplysning og været ledsaget med mere Taalsomhed imod anderledes Tænkende. Men man vilde paa eengang danne et Aandens Rige, hvorfra alt Verdsligt skulde udelukkes, og kun det meest Mystisk-Aandelige høres og lides. I saadan Tid havde jeg Anledning til at læse de fleste af Hans Hauges Bøger, og lignende, hvilket var vel nok, men jeg slap heller ikke til med noget andet. Jeg havde tildeels Adgang til et Laanebibliothek i Nærheden; men altid hørte jeg: "D'æ bære Hørg!" altid advaredes jeg mod at spilde Tiden med saadant "pure Valsj", og dertil saa blev denne knappe Tid altid endnu knappere altsaa gik Altsammen istands, og jeg blev vandrende i min Uvidenhed. Kun et Exempel paa min Tænkemaade dengang. Jeg havde ofte Anledning til at see Holbergs "Klims underjordiske Reise"; men jeg ansaae denne Bog for forvildende og skadelig, foragtede den selv, og bedrøvedes over, at den læstes af Andre. Dette stemmede ganske overeens med Tidens og Stedets Aand. Jeg troede, at en enten vantro eller overtroisk Sværmer havde aldeles uden Hensigt opdigtet og villet indprænte Folk en Fortælling, lig andre Huldre‑Eventyr, og som kun altfor meget blev hørt og troet. Det være, som det vil; det har saa forandret sig, at jeg nu længes inderlig efter at faae hiin Bog at læse.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Frå «Originale Fragmenter og Blandinger for 1836». (Eit upaginert hefte på 10 bl., innhefta i grått bræde. Kvart stykke har nummer. Det er dikting og prosa.) Føreordet lyder: «Hensigten med disse Stykker er deels Forfatter Øvelser, deels Optegning af Bemærkninger og Forsøg, som jeg fra Meningens Side vilde lade andre see og bedømme. De prosaiske Stykker ere for det meste henkastede løseligen, uden streng Ordning af Tankerne, og bør saaledes tildeels ikke betragtes som fuldendt, det vil sige, udarbeidet og færdig Stiil. Jeg har troet, at en saadan Samling vilde være til Nytte, idetmindste for Forfatteren selv. / Solnør, i December 1836. / Iver A. Aasen.»
 
- Innhald: 15. Om vort Skriftsprog (nr. 15) [prenta i Skr. III, s. 711]. 6. Sørgedigt. (Sivert Aarflot, nr. 6) [= Br. nr. 25]. 7. Naturen (Et lille Digt). 8. Strøtanker. [= Br. nr. 26]. 9. Den Lade, eller de to Fiskere. 1012. Hr. Hans eller Lykkefristeren. 1314. Om Smagen. (Fragment af et Brev). [= Br. nr. 27]. 15. Fossen. (Et Digt). 1618. Om Menneskene. [= Br. nr. 28]. 19. Tre Smaadigte. 20 En Charade. 21. En anden Charade. 22. En anden Charade. 22. Strøetanker. (Ny Orthographie). [= Br. nr. 29]. 2325. Poesiens lille Have i Norden (Et satirisk Digt i Søndmørsk Dialekt) [prenta i SS 1925, s. 4958]. 26. Beskrivelse over et vist Møbel (Eller om man saa vil: En Gaade). 2730. Charader eller Gaader med Navneforandring. 31. Fragmenter af Breve. (Ny Orthographie). [= Br. nr. 29]. 32. Forfatteren til sig selv. Ende paa Samlingen for 1836. Anmærkninger til nogle af foranstaaende Stykker [Løysingar på gåtene].» 
 
- «Neuestes vortreflichstes Conversations Lexicon»] uvisst kva verk Aa. tenkjer på, kanskje «Neuestes Conversations-Lexikon oder allgemeine deutsche Real-Encyklopadie für gebildete Stande», bd. 19, Köln 182528.
 
 Bibel] jfr. merknad til Br. nr. 8.
 
 Hellighedsaand] Aa. tenkjer på Haugevenene i Ørsta (jfr. O. Handeland: «Vaarløysing» II, s. 35 f f.).
 
 Laanebibliothek] grunnlagt av Sivert Aarflot (17591817) i 1797 (kgl. godkjenning 1800) til fritt lån for alle bygdefolk i Ørsta og Volda, hadde i 1797 84 bd. (denne boklista er prenta i «Sivert Aarflot», s. 37 ff.) og i 1817 550 bd. og 25 kart. I 1844 då boksamlinga brann, var ho på over 1000 bd.
 
Ludvig Holberg: «Niels Klims Reise under Jorden», latinsk orig. utg. 1741, dansk omsetjing 1742, og ny omsetjing ved Jens Baggesen 1789, og same utg. med nytt titelblad 1795. Det er venteleg denne siste utgåva biblioteket har ått.
 
 Huldre-Eventyr] ein av dei fyrste gonger dette ordet er nytta på norsk, laga etter tysk «Elfen-märchen» (jfr. K. Liestøl: «P. Chr. Asbjørnsen», 1947, s. 166).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008