025 Minnedikt, Sivert Aarflot

Ved Efterretningen om den unge Sivert R. Aarflots Død.
[Sendt saman med eit brev til Maurits R. Aarflot, 27. 2. 1836.]
 
Ak, hvilket Savn! er Du da alt forsvunden?
Er Du ei mere blandt os her paa Jord?
Indtraf saa bradt, saa tidlig Afskedsstunden?
Du viiste Dig, og strax Du heden foer!
Ak hvilket Savn for Alle, som Dig kjendte,
Som saae hvorhen Dit Sind og Hu sig vendte!
Skjønt var vort Haab og stor Forventningen
Men Skjæbnen har os hastig det berøvet!
Alt Støvets Deel er vendt igjen til Støvet,
Og Sørgeqvadet kun gjenlyder end.
Hver Elskets Hengang vækker bittre Taarer
Og føles ømt i mange Kjæres Bryst;
Men saadant Savn os endnu mere saarer,
Naar En med  Ungdoms ædle Levelyst,
Med fyrig Aand og herlig Virke-Evne,
Med Fremadstræben til saa skjønt et Meed,
I Livets Vaar alt sees ad Graven stævne,
Da bøier Vemod dybt vort Hjerte ned,
Da sukke vi for Skjæbnens tunge Svøbe,
Da klage vi, at pludselig forløbe
De Soleglimt vi stundom glædes ved.
 
Dog med Hengivenhed vort Blik vi vende
Til Ham, som hersker over Død og Liv
Vi troe, at Døden er ei Livets Ende
Ei Sjelelivets. Han, som med et "Bliv!"
Os kaldte frem, da ei vi vare til,
Os og en anden Gang fremkalde vil.
Og naar at herfra kaldes Vandringsmanden,
Da aabnes ham paany en Livets Port,
Vor Fader kjender det, som ingen Anden:
Hvorfor og naar at En skal flyttes bort.
Saa møde vi da Alt med rolig Aand:
Vi veed os trygge i en Faderhaand.
Han naadefuld har lært os det at kjende
Til Lindring og til Trøst i Kummeren;
Hvor skulde ellers vi vort Blik henvende,
Naar Dødens Haand tog Vore fra os hen?
Nu vide vi, at hvor sig Skjæbnen vender
Den styres dog af Ham, som ene kjender
Vort sande Vel, og leder Alt derhen.
 
Og derfor, Venner, dæmpe vi vor Klage:
Et alviist Øie vaager for vort Gavn!
Thi vil vi ei bortslukke vore Dage,
Men mildne christelig Hverandres Savn.
Og naar engang vi ud fra Jorden stige,
Da skal vi komme til vor Faders Hjem,
Gjenfinde Venner, glæde os med dem,
Og see hvor smukt der er i Himmerige.
n.
-
 
Merknader, Reidar Djupedal :
Prenta etter «Landboe-Avisen», 1836, 26. mars, nr. 13, underskrive « n». (Seinare prenta i «Mindesange i Anledning Sivert Rasmussen Aarflots tidlige Bortgang fra Verden den 25de Januar 1836, indsendte af forskjellige Forfattere til Trøst og Beroligelse for den Afdødes Forældre og Sødskende. Samlede og udgivne af Sørgehuset og trykt i dets Bogtrykkerie», s. 35, og her med forfattarnamn: I. A. Aasen, jfr. Egsettrykk, nr. 140, og Lista, nr. 1253.
 
Songen er òg prenta i «Møre» 1912, 9. mars, nr. 20, og i same bl. 1948, 28. aug., nr. 97, med eit brotstykke i nr. 96.
 
- Med nokre mindre ortografiske avvik frå teksta i «Landboe-Avisen» er diktet innført i eit hefte med titelen: «Originale Fragmenter og Blandinger for 1836», nr. 6. Det har denne innleiinga: « Sørgedigt. Min eneste Ven, Sivert Rasmussen Egseth, af Familien Aarflot, døde den 25. Jan. 1836. Dette Tab, der var saa stort for hans Familie, Omgivelser og Bekjendte, var og saare stort for mig. Da det er min Hensigt her at indføre mine poetiske Arbeider, saa afskriver jeg nogle Vers, forfattede i ovennævnte sørgelige Anledning, hvilke jeg strax efter tilsendte Hr. R. Aarflot, og som med min Tilladelse siden bleve anonymt trykte i Landboe-Avisen. De lyde saaledes:».
 
- I brev 7. febr. 1836 melder Maurits Aarflot om dødsfallet åt broren. Han døydde «hastigt efter kun halvandet Døgns Svaghed» og var mest utan medvit. Han spør om I. Aa. vil ha att dei dikta som S. Aa. hadde liggjande i sine papir. Dei har funne, seier han, «en begyndt Correspondence til lærde Mænd» om Aasens dikting. Han bed I. Aa. skriva eit minnedikt til «varig Erindring» om denne «sjeldne Ungdom». Dødsmeldinga er sett inn i «Landboe-Avisen», 1836, 29. jan., nr. 4. Ein tradisjon seier at S. Aa. datt ut eit glas. Diktet vart vide kjent, og sume kunne minnast brotstykke av det. (Jfr. SS 1913, s. 309, og «Sunnmørsposten», 28. jan. 1925).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008