023 Sivert R. Aarflot, 5.12.1835

                                                                    Solnør den 5te Decemb 1835.
 
Jeg takker herved forbindtligst for Deres kjærkomne Brev af 12te Nov. sidstl. Jeg reiste fra Raftenes Løverdagen den 31te October om Morgenen i Selskab med en Pladsmand her fra Tøsse, som just da var hos Provsten i et Ærinde fra Lieutenant Daae. Min Reise var begunstiget med det blideste Veir. Dersom det havde gaaet saa fort over Hareids Eidet som ellers, saa kunde vi kommet hid, mens Folket var oppe, men vi forsinkedes og maatte tage Huus paa en Plads, Hesseberget, paa Øxneøestranden omtrent lige over for Søkelven. Veien fra Hareide og hertil er lang og kedsom, da man paa en 4 Mile lang Strækning næsten altid seer op i en uret Strand, hvor kun en og anden liden Gaard eller Plads med nogle Hytter i en stenet Vig lade sig tilsyne. Imidlertid har man dog paa søre Side en Række af Kæmpefjelde, mellem hvis blaae Sider og sneekronte Hoveder Jøringfjorden, som igjennem en uhyre Revne i denne Bjergdynge, trænger ind. Længere hen har man Søkelven, der har et blidere Udseende. Dog, maaskee De har reist her, saa er ikke min Fremstilling til noget.
 
Søndagen omtr. Kl. 10 kom vi til Solnør. Da jeg ikke veed, at De har været her i Egnen, saa vil jeg sige noget om den. Solnør ligger omtrent som Egseth, ved en Vig [fotnote i trykt utgåve: Denne Vig eller Bugt er ved en liden Canal (Dragsund) forbundet med Skougefjord. Postveien gaaer paa en Broe over Sundet.] af Storfjorden, omgivet paa de tre Sider af tyk Fureskov, Søen er saa paa vestre Side. Paa nøre Side af Husene nedflyder en noget stor Elv, hvori et stort Saugbrug drives. Veien fra Aalesund til Ørskoug gaar her forbi indefter over en Strand, der ligner Egseth-Stranden. Ørskougbygden er letsynet og vakker. Herfra til Ørskougs Kirke er noget over en halv Miil. Jeg var der  Søndagen den 8de Nov. og saa den vakkre Kirke og hørte Kaurin. Han er en Midalders Mand af ædelt Udseende. Hans Tale syntes mig at være i Grunden ret passende, skjønt jeg savnede det flydende eller maaskee strømmende Foredrag, der mærker vore to Catheder-Helte i søndre Søndmør. Udviklingsmaaden i hans Tale er simpel  og vel lempet efter Fatteevnen hos Almuen, af hvilken han ogsaa er meget yndet. Jeg har ogsaa været hos vor, nemlig Skouge Kirke og hørt Birkeland. Han talede efter Concept, og mig tykkedes, at Prækenen var godt udarbeidet dog jeg bedømme Prækener? Hvis en stivsindet Præst saae, hvad jeg her har skrevet, vilde han ikke grinende ryste Hovedet og sige: Hvad har den indbildske Grønskolling i vort Gebeet at bestille??
 
Jeg har dagligen holdt paa med min Function som Skolemester eller hvad jeg skal kalde det. Jeg holder til paa en Sal over Dagligstuen, just som det var paa Bogsamlingssalen paa Egseth. Hovedbygningen her er nemlig af den Størrelse, at den har to Stuer og et Kammer i Breden. Læretiden er omkring Kl. 9 eller 9 1/2 til 12, 2 til 4, 6 til 8 daglig. Den øvrige Tid staaer aldeles til min egen Raadighed, enten jeg saa vil sove eller svede. Jeg har hidtil syntes meget vel om Folket og er indtil videre fornøiet med min Condition.
 
Jeg er nu for Tiden i en fuul Knibe med Hensyn til min Afgivelse fra Militairvæsenet. Det kan gjerne hænde, at jeg ikke slipper fra Blaakjolen. Lieut. Daae har vel tilskrevet Vedkommende, efter min Anmodning, om denne Gjenstand, men han yttrer ogsaa stærk Tvivl om min Fritagelse. Før har jeg nemlig ingen Afgivelse faaet, da jeg ikke blev beskikket Skoleholder, nu er Udskrivningsaaret [fotnote i trykt utgåve: Nemlig for dem der ere fødte i 1813.], og jeg er født i Augustmaaned. Lovenes Arme naae mig altsaa, og Mellemkomst udretter vel Intet. Dog, jeg kan ikke vide det endnu.
 
Jeg har, siden jeg kom hid, havt Anledning til at læse Bruns "Zarine" og "Einar Thambeskjælver", "Enev. Falsens Skuespil, Andet Bind", "M. C. Hansens Eventyr paa Rigsgrændsen", desuden visse Samlinger (Bind) af "Norsk Nationalblad", hvori jeg fandt Zetlitzes Gravsang over J. N. Brun, ligesaa af "Budstikken", hvori G. P. Bloms Bemærkninger paa en Reise i Bergens Stift, og J. Neumanns Reisebemærkninger især have interesseret mig, endvidere Tidsskrivtet "Urda" med flere. Morgenbladene har jeg god Anledning til at læse hver Post. Ogsaa skal jeg selv snart eie et Tidsskrift, thi veed De? for tre Uger siden subscriberede jeg paa "Archiv for Læsning af blandet Indhold", Aargangen for iaar medbestilt. Her skal blive en herlig Periode!
 
Mine Rimerier for iaar ere nu snart sammenskrevne i en Piece igjen! Men de ere nu ikke mange. Ifjor var jeg en heel Rimegast; iaar har jeg produceret mindre. I denne seneste Tid, da jeg, idet mindste i mine egne Tanker, har større Yttringsfrihed eller mere Selvstændighed, er det poetiske jeg veed ikke, hvad jeg skal kalde det ligesom forfrisket igjen. Et lidet Udtog af mine samtlige Rimerier, som jeg skulde skrive, kan ikke vel blive færdigt, førend jeg har ved Haanden de nyere Afskrivter, som ere hos Dem; Nogle af dem har jeg intet andet Exemplar af, for Tiden, end de Bemeldte. Det var altsaa godt om jeg kunde faae dem hidsendte, men det er ledt at faae afsted en saa stor Pakke, tænker jeg, med Posten, det kan maaskee koste dog, De kjender bedre til det end jeg. Det er nu Portofriheden, men kanskee vi brug[e] den formeget? Jeg veed det ikke. Imidlertid agter jeg nu efter Deres venskabelige Anmodning at benytte Friheden ved nærværende Brevs Afsendelse, og tager det saaledes med, naar jeg imorgen gaaer til Ørskougskirken, for at levere Postaabneren det med Adresse til Voldens Postaabnerie.
 
Jeg slutter da endelig med at ønske Dem det hjerteligste Levvel!
 
Deres oprigtige Ven
Iver Andreas Aasen.
 
S. T. S. Aarflot.
 
[På ein liten lapp:] Betydningen af Ordet "veksindt" i Wergelands N-Historie, som vi snakkede om, fattede jeg strax efter. Det er Ordet "veik", (svag, ikke stærk nok) som bruges af Almuen. Altsaa vek- eller veeksindt, svagsindet. Men De har vel længe siden selv faldet paa Fortolkningen.
 
Utanpå: S. T./Sivert R. Aarflot./a/Egseth.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre» 1912, 24. febr., nr. 16, og i BV s. 2023).
 
I brev 22. nov. 1836 drøftar S. Aa. korleis I. Aa. kan sleppa fri for militærtenesta. Han viser til ei lov som seier at dugande studentar, på visse vilkår og med attest frå «offentlig Lærer» kan sleppa fri tenesta til dei er ferdige med utdaninga (før dei er 24 år). Han er og inne på om I. Aa. kan få nokon til å ta tenesta for seg. I brevet 22. okt. må I. Aa. ha fortalt om huslærarposten på Solnør, for S. Aa. skriv: «Antagelsen af Huuslærerposten kan være brav nok, men [er] kun til at forhale Tiden for Deres Studeringers Fremme, som desværre ingen Forhaling taaler». Kanskje kan Ludvig Daae låna han pengar. Han viser til at kjøpmann Ole Strøm i Ålesund har lånt ein student, Peder Elias Rønneberg, pengar [Jfr. merknad til Br. nr. 12], S. Aa. har skrive til sokneprest Kaurin i Ørskog som òg er postopnar, og gjeve han løyve til å nytta «den Voldens Postaabner tilstaaede Portofrihed» mot sjølv å få nytta same retten. I. Aa. kan venda seg til han med sine brev.
 
- Henning Junghans Kaurin (18031866), 1826 cand. teol., 182939 sokneprest i Ørskog, 1836 prost i Austre Sunnmøre.
 
 Catheder-Helte] F. H. Blichfeldt og H. C. Thoresen.
 
Peter Daniel Baade Birkeland (18051846), cand. teol. 1832, s.å. pers. kap. i Borgund, 1835 res. kap. same stad.
 
 Blaakjolen] jfr. merknad til Br. nr. 21.
 
 Johan Nordahl Brun (17451816) biskop i Bergen 1803, skreiv «Zarine. Et Sørgespil i Fem Optog», Kbh. 1772, og «Einer Tambeskielver. Et Sørgespil i fem Optog», Kbh. 1772.
 
Enevold de Falsen (17551808) skreiv ein del skodespel m.m. som m.a. kom ut i «Enevold Falsens Skrifter. Samlede og udgivne af Ludv. Stoud Platou», bd. 12, Chra. 1821.
 
Bd. 2 inneheld 5 skodespel: Salvine og Adelson, De snorrige Fættere eller Testamentet, Arven i Marseille, Hvad vil Folk sige, Kunstdommeren. 
 
- Maurits Christopher Hansen: «Eventyret ved Rigsgrændsen af Nytaarsgave for 1828», Chra. 1828.
 
 «Det norske Nationalblad af blandet Indhold», hefte 122, 181521.
 
 Jens Zetlitz (17611821) skreiv minnesong over Brun i «Det norske Nationalblad» hf. 7, 1817, s. 4954.
 
«Budstikken. Et Ugeblad af statistisk-oeconomisk og historisk Indhold», årg. 17, 181729.
 
Gustav Peter Blom (17851869) jurist, embetsmann, skreiv «Bemærkninger paa en Reise i den nordre Deel af Bergens Stift i Sommeren 1823», prenta i «Budstikken» bd. 6, 1825, nr. 1522.
 
- Jacob Neumann (jfr. merknad til Br. nr. 33) skreiv «Bemærkninger paa en Reise i Sogn og i Søndfjord 1823», prenta i «Budstikken» bd. 5, 1824, nr. 4753, 6773, og «Bemærkninger paa en Reise i Søndmør og Nordfjord 1824», prenta i same skrift bd. 6, 1825, nr. 7077.
 
«Urda, et norsk antiqvarisk-historisk Tidsskrift», bd. 1-, Bergen 183447, utg. av «Directionen for det Bergenske Museum».
 
«Morgenbladet» tok til å koma ut i 1819.
 
«Archiv for Læsning af blandet Indhold, eller norsk Penning-Magazin. Et Skrift til Oplysning, Underholdning og nyttige Kundskabers Udbredelse», bd. 1-9, 183442, red. og utg. var H. T. Winther (jfr. Br. nr. 30).
 
Rimerier] For 1835 kan ein rekna med 9 dikt: 1) Jeg vil synge om et Land. 2) Bærende sin Fløite og sin Hyrdestav. 3) Blandt Lykkens Yndlinger. 4) Nu er den kommen, den blide den herlige Sommer. 5) Morgenrøden. 6) Malkerpigens Sang [det er eit dikt på sunnmørsmål, jfr. Skr. I, s. 100101]. 7) Skam faae den der ei har Hjerte. 8) Hvor er den, der sig befinder. 9) Fra Dagens Møisomhed og Sved.
 
 veksindt] er nytta i Henrik Wergeland: «Norges Historie», 2. Deel [= «For Almuen», 8de hefte], Chra. 1834, s. 98: «medens det [Forsvarsvæsenet] kun havde en ukrigsvant, veksindt Prins, Christian Frederik til Høvding, ....».
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008