019 Sivert R. Aarflot, 27.6.1835

                                                                            Raftenes den 27de Juni 1835.
 
Da nu en særdeles god Leilighed er forhaanden vil jeg ikke undlade at oversende Dem nogle Linier, uagtet jeg slet Intet har at skrive om, uden saadanne Ting, som man kalder Adiaphora. Jeg takker for Deres seneste Skrivelse og for de medfølgende Avisers Hidsendelse. Jeg har læst A. W.'s Betragtning over Vaaren, og jeg synes, det er nogenlunde godt, efter hvad at vente kan være; men det forekommer mig, enten saa er eller ikke, at være tildeels altfor ligt med mit lille Riim over Vaaren, som De selv kjender. I dette Fald var det godt, dersom "Aarstiderne" var allerede trykt og udkommet. Da vilde slige Compilationer, endogsaa af den mindre Skjønsomme, bedømmes rigtigen, medens nu Originaliteten mueligens kan tildømmes den sidste Forfatter istedenfor den første. Dog, kanskee jeg tænker urigtigt! Men visselig syntes det mig, at der i "Betragtningen", vare Ideer og (skjønt ganske faae) Udtryk, som lignede hiint Riim mere end jeg vilde; men jeg vil standse; Samme Materie kan maaskee give samme Udfoldning, samme Tanker. Imidlertid er det Ulykken, at Enhver vil skrive, Enhver vil gjerne see sine Ord og sit Navn prentet. Den forskrækkelige Lyst, som Bønderne i vor Egn har til at skrive og give i Trykken, vil, dersom det længe saa holder ved, gjøre baade Landboe-Avisen og Bogtrykkeriet foragtet. Man kan altid see, at den, som har lært noget Lidet, eller hvis Sands for Lærdom netop begynder at vaagne, har just de høieste Tanker om sin Oplysning, da derimod den Lærdeste er den Beskedneste, og higer mindst efter at vise sit Genie. "Ingen er ivrigere til at ville belære Andre, end den, som just opdager, at han [har] lært Lidt, eller maaskee havt en vis Tanke", siger Professor Hansteen. I dette Knippe er jeg selv indfattet, derfor snakker jeg saa djærvt derom;  jeg maa rose mig, at jeg nu er meget beskednere, end da jeg var i Ørsten, det er, for to, tre, fire Aar tilbage. Jeg pønsede endog paa at udgive Skrifter, Mand! og til Smaaepoeterne hørte jeg ganske, ja dersom min Stilling ikke havde forandret sig, skulde man kanskee ofte have seet i Landboeavisen et Skoleholderstykke, undertegnet med disse Bogstaver I. A. A. eller maaskee med det hele, fulde Navn. Men det begav sig, at jeg engang udgav en Leilighedsvise, som det sømmede en Skoleholder, og den blev hos den saakaldte gemene Mand optaget med sligt Bifald, at jeg blev gjort næsten til en Bjerregaard den mindre. Men jeg har siden fattet den Idee vel at skrive Et og Andet, men at lade det henligge, indtil min Dømmekraft mere udvikles.  Jeg maa slutte.  Lev vel!
 
Iver A. Aasen.
 
Til/Sivert R. Aarflodt.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. UBO (før prenta i BV s. 1819).  som ~ [skrive to gonger].
 
I brev 19. mars 1835 etterlyser S. Aa. svar på brevet sitt 28. nov. som vart sendt med skreddar Hans Barstad i Tjørvågane. I brev 7. mai 1835 bed han for 4de og siste gong I. Aa. svara på «hvorfor jeg ikke mere kan erholde et Ord ifrå Dem».
 
«Jeg kan paa ingen Maade begribe, hvorfor De ei kan beqvemme Dem til at besvare mine Breve, og jeg havde ikke af Tillid til Deres faste Caracteer troet det om jeg derom forud var underrettet. Vel havde mine Breve været saa slet skrevne at de ikke have været værd at besvares af noget dannet Menneske langt mindre af Dem som overgaaer almindelig Dannelse og som besidder Kundskaber der ei hører hjemme hos nogen anden der ikke har betraadt den academiske Bane, men den Tillid til Deres faste Caracteer jeg, som meldt, har fattet, har givet mig Haab om i Dem at finde en Ven der ikke svigter, som ikke anseer sig fornedret ved at besvare en enfoldig Vens Breve». Hans Barstad som kjem med brevet, kan òg få svar, munnleg eller skriftleg. Han bed om å få låna for ei tid «Deres Skrift: «Om menneskelige Kunster og Færdigheder».
 
- A. W.'s Betragtning] Anders Welle: «Betragtninger over Vaaren», prenta i «Landboe-Avisen» 1835, 9. mai, nr. 19. Sjå òg eit anna dikt, «Aars-tiderne i Norge af Hanson», i same blad 27. juni, nr. 26
 
 Landboe-Avisen] jfr. merknad til Br. nr. 15. I bladet let folk prenta dikt o. m. utan å skilja kritisk mellom godt og dårleg. Mange av dikta kom òg som serlege prent frå prenteverket, jfr. R[agna] Sollied: «Egsettrykk før 1844» i «Boken om Bøker» bd. IV, 1937, s. 241268.
 
 Bogtrykkeriet] Sivert Aarflot søkte 22. des. 1807 om løyve til å driva prenteverk på Eikset (søknaden prenta i M. Aarflot: «Sivert Aarflot» s. 44 ff.). Løy­vet fekk han 15. juli 1808, og prenteverket kom i gang i 1809. Sjå vidare merknad til Br. nr. 58
 
- Christopher Hansteen (17841873), professor 1816. Sitatet etter Hansteen er utan tilvising sitert i Aasens oppskriftbok: «Blandinger I», 1835, nr. 43 IV.
 
 Leilighedsvise] jfr. merknad til Br. nr. 6, Br. nr. 12 og Br. nr. 13.
 
 Henrik Anker Bjerregaard (17921842) skreiv m. a. den «kronede» nasjonalsong, «Sønner af Norge» (1820), «Fjeld-eventyret» [1825].
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008