018 Sivert R. Aarflot, 16.10.1834

Fortrolige Ven!
 
En længere Hvile i vor Correspondence kan jeg ikke taale. Formodentlig har De længe ventet Skrivelse fra mig, og jeg har ligesaa ventet fra Dem, og naar noget Virkeligt skal komme frem, saa maa En begynde. Jeg kan da tilkjendegive Dem, at jeg siden vor sidste Sammenkomst har været og er endnu ved god Hilsen og befinder mig forresten vel. I Løbet af Sommeren har min Syssel været for det Meste Læsning, nemlig i Historie, Geographie, Rhetorik, Latinsk Grammatik og Oversættelser fra Latin. Tildeels har jeg desuden været med ved Arbeide paa Gaarden og deslige, fornemmelig naar Provsten har været borte. Blandt tilfældig Læsning eller Læsning paa Søndage og saadanne ledige Stunder har jeg havt adskillige Hefter af Maanedskriftet  "Bien"; Aviserne (: for det Meste :); Grundtvigs Haandbog i Verdenshistorien I Deel Kjøbenhavn 1833 ; Den nordiske Kirketidende (1833 og 34),  et Ugeskrift udgivet af J. C. Lindberg (i Kjøbenhavn); Ligesaa har jeg læst et fortræffeligt Digt kaldet "de sorte Riddere" af B. S. Ingemann (: en nulevende dansk berømt Digter :) Skrevet har jeg ikke noget, undtagen Excerpter af Lærebøgerne, efter det jeg har læst i dem. Af Vers eller Digte, som jeg har forfattet, nævner jeg [1)] "Sommernatten", (: der er det længste :) 2) "Naturen", 3) "Haabet", og jeg har ogsaa nogle andre, der ere ganske smaae.
 
Angaaende hvad min Bestemmelse for Fremtiden er, kan jeg ligesaalidet nu som før sige Dem Noget. Det er vanskeligt at forudsee nogen ledig Plads, som man kan have Lyst til og i Særdeleshed bestemme sig for. Man har arbeidet paa, at her i Søndmør skulde oprettes et Seminarium, hvori vordende Almueskoleholdere skulle oplæres. Skulde dette komme istand, saa har jeg tildeels Haab om der at kunne faae en Empløi.  Nødvendigheden af en saadan Skoles Oprettelse, tænker jeg, skulde være almindelig erkjendt. Der er nylig foranstaltet en Saadan i Asker Præstegjeld, og sandeligen trængte vi til det Samme hersteds, hvor det er saa langt til Byerne, og hvor den Yngling, der vil lære noget mere end en Confirmand i Almindelighed, ingensteds har at henvende sig for at blive visere end han er.
 
Hvis De har nogle Exemplarer af Landboeavisen tilovers, saa beder jeg om at erholde dem tillaans, saafremt De kunde træffe Leilighed til at sende dem. Nu venter jeg længselfuldt Deres Skrivelse, og saa har jeg endnu en Anmodning til Dem, at naar De nu snart skriver mig til, De da ville underrette mig om hvorledes det staaer til med Rasmus Jacobsen Wasbotten, om hans Helbredsforfatning er værre eller bedre.
 
Raftenes d. 16de Oct. 1834.
 
De hilses venskabeligst fra Deres Ven
Iver Andreas Aasen.
 
Til Sivert R. Aarflodt.
Utanpå:  Til/Sivert R. Aarflodt/a/Egseth.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. hjå Olav Riste, Volda, som har fått brevet hjå morfar sin, Rasmus R. Aarflot, bror åt Sivert.
 
I eit brev 28. nov. (eit utdrag etter S. Aarflots «Copiebog» datoen her, 2. nov., må vera prentefeil er prenta i «Møre» 1948, 26. aug.) skriv S. Aa. at han gjerne vil sjå Aasens ekserpt av dei lærebøker han har lese. «At De ikke har glemt at vedligeholde Deres gamle Function /: benytte Deres udmærkede Digter-Genie :/ erfarer jeg deraf, at De siden vor sidste Sammenkomst har forfattet trende Digte: nemlig /: over :/ 1. «Sommernatten», 2. «Naturen» og 3. «Haabet». Han vil gjerne låna dei.
 
- S. Aa. oppmodar I. Aa. til å studera, for «Deres Genie og Evner ere for store til blot at være en Almueskoleholder eller, endskjønt noget mere Lærer ved et Skoleholder-Seminarium, især ved et saa simpelt, som det paa Søndmøer Oprettende, formodentlig vil blive. Da De virkelig er skikket til at blive en stor Mand i Staten, saa er det saa meget mere vigtigt, som nødvendigt for Dem, at sørge for at Hensigten dermed paa bedste Maade kan fremmes». Han greier ut om studietilhøve og legat ved Universitetet. Om Rasmus J. Vassbotn heiter det at han ikkje er stort betre. Faren hans, Jakob, har tenkt å skriva til I. Aa. men har ikkje våga det då Aasens «Stiil» og «Rhetorik» er så mykje betre. I. Aa. bør prenta «Aarstiderne» i 10 000 ekspl., og prentinga skal ein trygda ved førehandstinging.
 
- Nik. Fred. Sev. Grundtvig: «Haandbog i Verdens-Historien. Efter de bedste Kilder. Et Forsøg af » Første Deel, Kbh. 1833 (rekk til «Jerusalems Forstyrrelse»).
 
 Jacob Chr. Lindberg gav ut «Den nordiske Kirke-Tidende», bd. 19, Kbh. 183341.
 
 Bernhard Severin Ingemann: «De sorte Riddere. Et romantisk Epos i ni Sange», Kbh. 1814.
 
 Vers eller Digte] jfr. merknad til Br. nr. 20.  Asker seminar skipa ved kgl. res. 6. mai 1834.
 
Om seminar, m. a. i Volda, jfr. SS 1941, s. 169 ff.
 
Rasmus Vassbotn (181937) son til Jakob Rasmusson Vassbotn (17831860). I. Aa. stod i brevsamband med J. V. Han skreiv «Erindringer fra Krigsaarene 18081814», utg. i Volda 1927 (jfr. merknad til Br. nr. 193). Til han skreiv I. Aa. diktet: «Her paa dette Sted ved Broen» (serskilt prenta som plakat på Egset 1853, og seinare fleire gonger i blad o.l. I «Erindringer» står verset på s. 94 f.).
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008