013 Sivert R. Aarflot, 27.12.1833

Fortrolige Ven!
 
Billig maa jeg skamme mig ved min Skjødesløshed i Fortsættelsen af vor Brevvexling,  da jeg har modtaget flere Skrivelser fra Dem siden vor personlige Sammenvære,  og dog selv i bemeldte Tid kun har tilstillet Dem et eneste lille Brev Jeg kan da dennegang, som før, underrette Dem om, at jeg lever vel og befinder mig brav, hvilket jeg ønsker at høre fra Dem igjen. Deres Breve og indlagte Aviser har jeg ordentlig erholdt, og jeg takker Dem venskabeligst for Samme.
 
Angaaende de Skoleholdersubjecter, der for nylig (Datum erindrer jeg nu ikke) indfandt sig her til Examen, om hvilken De ønskede Efterretning, da kan jeg kun lidet sige Dem derom, da jeg ikke var overværende ved Examinationen, hvilken foretoges i den Orden, at En alene ad Gangen blev indkaldet og overhørt. Imidlertid hørte jeg dog senere Provstens Yttringer desangaaende, hvoraf jeg fik at vide (som jeg vennefortrolig vil fortælle Dem), at Den af Bemeldte, der ansaaes for bedst, var Jørgen J. Halkjeldsvig, og næst efter denne Jacob Drabløs. Ole Velsvigen blev derimod anseet for ikke at staae høiere i Kundskab nu end sidste Gang, da han, paa samme Tid som jeg, var her i samme Ærinde. Angaaende John A. Vatne har Examinator ligeledes yttret, at han var nu lige god som sidste Gang, han var her; og Knud Brudevold blev heller ikke anseet som Besidder af nogen betydelig Kundskab. Overhovedet ansaaes, efter hvad jeg mærkede, Kundskaben for ganske maadelig; og det er, desværre, ikke anderledes at vente; thi lad end være, at en Yngling kan have en Smule Lyst til at lære Noget, saa er det, som oftest, Tilfældet, at enten savner han Anledninger dertil, eller og han forstaaer ikke at bruge Samme, hvis ikke hans naturlige Anlæg er desto ypperligere. Af dem, der besidde Evne forenet med Villie til at tage sig af Saadanne, gives der ogsaa ganske Faa.
 
De Læregjenstande, jeg nu har for mig, ere Latin og Stiløvelser. Disse sidste bestaar for nærværende Tid i poetiske Fremstillinger af visse Gjenstande eller over visse Materier. Saaledes skal jeg nu forfatte et Digt over "De fire Aarstider"; jeg er bleven færdig med det Halve deraf, nemlig "Vaaren" og "Sommeren". Samme er foreviist for Provsten og har fundet et Bifald, som jeg ei ventede. Naar jeg bliver færdig dermed, skal maaskee engang et Avskrift deraf tilstilles Dem til Gjennemsyn. Til Veiledning i Digtekunsten har jeg faaet adskillige fortrinlige Poesier at læse, hvoriblandt de danske Værker af Baggesen, hvem Provsten anseer for den bedste classiske Digter i vort Sprog. Bemeldte Baggesens danske Værker ere udgivne i mange Bind i Kjøbenhavn Aar 182728 og fremdeles og indeholder Poemata af alle Slags, og som jeg synes ere ret fortrinlige og skjønne. I Grammatiken er jeg kommen til Enden af de fire Conjugationer. At lære i Grammatiken har fordetmeste faldet mig let. Declinationerne stræbede jeg noget med i Førstningen, men efterhaanden blev denne Læregreen mig ganske let, ja endog behagelig. Conjugationerne læssede mig endnu mere i Førstningen, da disse have saa saare mangfoldige Vendinger, der alle saa nøiagtig skal erindres og læres, men disse ere nu ogsaa blevne lettere og bedre for mig.
 
De vilde vide Navn paa Sorenskriveren i Guldal i Søndre Trondhjems Amt; jeg har opsøgt dette i Statscalenderen. Han hedder Niels Jacob Lund.
 
Jeg slutter hermed mit Skrivelse til Dem og hilser venskabeligst.
 
Herrøe Præstegaard den 27 December 1833.
 
Deres Ven
Iver Andreas Aasen.
 
Utanpå: Velædle/Sivert R. Aarflodt,/Til Egseth.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i «Møre», 1912, 13. jan., nr. 4 og i BV, s. 1214).
 
I brev 15. des. 1833 spør S. Aa. etter namnet på skrivaren i Gauldal (jfr. Br. nr. 13og merknad i BV s. 155).
 
I brev 4. jan. 1834 takkar S. Aa. for breva 13. og 27. des. [ Br. nr. 13 og Br. nr. 14]. Det er tale om at Jørgen J. Halkjelsvik skal overta Aasens lærarombod (som femner om gardane frå Myklebust til Engeset). I staden for Sjur Koppen vil Blichfeldt ha Ola Velsvik, men Thoresen vil ha Jakob Drabløs. Jon A. Vatne skal tilsetjast i det embetet han «hidtil har bestyret». 
 
- I brev 26. jan. 1834 minner S. Aa. om at I. Aa. må prenta diktet sitt til Kongens fødselsdag [jfr. merknad til Br. nr. 7] som han i fjor «agtede at lade indrykke i Landboe-Avisen», men som då vart for «silde paatænkt». Han oppmodar I. Aa. til å prenta andre av sine dikt o. a. Jørgen J. Halkjelsvik har no teke til med skulen.
 
I brev 26. (fyrst datert 24.) febr. 1834 fortel S. Aa. boknytt og bygdenytt, m. a. gjer han merksam på tidsskriftet «Archiv for Læsning af blandet Indhold». 
 
- I brev 9. febr. 1834 (som skal vera mars) takkar S. Aa. for brev, dagsett 14. febr. [dette brevet er kome bort]. «Med Forundring maa man erfare med hvilke Fremskridt Literaturen gaaer frem i Norge». Mest med kvar post kjem tingarinnbydingar til tidsskrifter eller bøker. Aarflot vil skriva til Anders Welle og be om at Aasen får utbetalt den lærarløna som står til rest. 
 
- Saman med brev 17. mars 1834 sender S. Aa. bl. a. avskrift av Elias Sollids «Samling af Digte» og bed om Aasens «Bemærkninger» til dei. «Den idelige Efterspørgsel efter Deres Sange om den sørgelige Hændelse paa Gaarden Krøble f. A. foranlediger at jeg hermed tilraader Dem at reqvirere et nyt Oplag af samme Sang». [Jfr. merknad til Br. nr. 6]. Aarflot vil hjelpa til med utsalet i Volda-Ørsta, og ein romsdøl lovar å selja 100 ekspl. i Romsdalen. Jon Aasen har kjøpt heimegarden for 220 spd. i nam­net åt stykmora, Johane Ivarsdtr.
 
- Jørgen Sørenson Halkjelsvik, lærar i 3. krins i Ørsta 183337.
 
 Jakob Kristian Anderson Drabløs (181583), gift med enkja Gjartrud Jonsdtr. Ulvestad (frå Velsvik), lærar og bonde, hadde ein part av garden Ulvestad (br. nr. 4) i Volda.
 
 Ola Velsvik var oppe til prosteprøve samstundes med I. Aa., jfr. merknad til Br. nr. 4.
 
 Jon Arneson Vatne (18141887) lærar i Volda 183243, frå 1849 bonde på Engeset. Han fekk ei avskrift hjå I. Aa. av «Namnevisa» hans, ei vise I. Aa. skreiv i 1832 medan han var lærar i Folstaddalen (jfr. BV s. 178 ff.). Sjå òg Br. nr. 170.
 
 Knut Torkjellson Brudevoll (f. 1815).
 
 «De fire Aarstider»] finst i fleire innbyrdes ulike formingar. Den avskrifta S. Aa. seinare får (jfr. merknad til Br. nr. 14) er prenta i «Møre»: I «Foraaret» (31. des. 1913), II «Sommeren» (7. jan. 1914), III «Høsten» (21. jan. 1914) og IV «Vinteren» (31. jan. 1914).
 
 Jens Baggesen (17641826) dansk diktar, skreiv òg på tysk. Hans danske skrifter, med titelen «Danske Værker», kom ut i 12 bd., Kbh. 182730. J. B.s skrifter var ei tid I. Aa.s litterære føredøme.
 
 Niels Jacob Lund (17931846), skrivar i Gauldal 1831.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008