012 Sivert R. Aarflot, 13.12.1833

Fortrolige Ven!
 
Venskabeligst takker jeg for Deres seneste Skrivelse til mig, der til Fornøielse indløb mig ved Posten. Det var mig meget tilfredsstillende, at De har været istand til at opsøge et Nummer af Landboeavisen 41-42 til mig. Ligesaa fornøiedes jeg høilig over det skjønne, kunsthøie Poema, De tilsendte mig, og hvilket jeg tager mig den Frihed at forbeholde mig til en anden Gang, jeg tilskriver Dem. Saare billigt er det, at De besværer Dem over min Skjødesløshed angaaende vor Correspondence. Det er, som oftest, kun en dorsk Efterladenhed, der bevirker at jeg saa sjelden erindrer Dem med Skrivelse, da De selv dog fra Deres Side har viist en utrættelig Bestræbelse for Vedligeholdelsen af vor Brevvexling.
 
De Læregjenstande, jeg nu har for mig, ere fordetmeste Latin. Jeg har nu gjennemgaaet de fem Declinationer, Numeralerne, Pronomenerne og næsten de fire Conjugationer. Før har jeg maattet benytte Anchersens Gramatik, men nylig har Provsten faaet endeel nye Bøger hjembragte fra Bergen, saasom Brøders mindre latinske Grammatik, hvilken jeg nu bruger, Platous Lærebog i Geographien (Chr. 1822), hvori jeg ogsaa herefter skal lære, Latinsk Læsebog for Begyndere udgiven af Professor S. B. Bugge, (Chr. 1827). Bemeldte Br. Grammatik er udgivet af M. C. Hansen, der og har meget forøget og forbedret Bogen, hvilken dog aldrig er større, end den nødvendig maa være som Lærebog. Den er trykt i C-ania 1827, og er, det jeg synes, en ret beqvem og passende Lærebog.
 
Med Hilsen er jeg brav og befinder mig iøvrigt vel.
 
Dennegang skriver jeg i megen Hast, og saaledes ganske skjødesløst, men naar jeg skriver til en saa fortrolig Ven, som De er, saa skjøtter jeg og ganske lidt om en calligraphisk Skrivemaade. De optage min Skrivelse velmeent! En[d]nu venter jeg, at vor Correspondence ei skal standse. Lev vel!
 
Herrøe Præstegaard den 13 Dec. 1833.
 
Venskabeligst fra Deres Ven
Iver Andreas Aasen.
 
Utanpå: Velædle/Sivert R .Aarflodt,/Til/Egseth.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på Eikset (før prenta i BV s. 1112).
 
Sivert Aarflot (18171836) var son til lensmann Rasmus Sivertson Aarflot. Han arbeidde i prenteverket på Eikset og etter det han sjølv fortel, hadde han det ofte annsamt der. S. Aa. hadde òg med utlånet frå det offentlege biblioteket på Eikset å gjera. Ein tradisjon seier at han var påverka av Haugevenene (M. Aarflot), men breva frå han drøfter aldri religiøse spørsmål og tyder heller ikkje på at han var haugianar. Breva syner at han har vore ihuga for å hjelpa I. Aa. fram til student og deretter til prest. Dei rekna elles breva sine for øvingsstykke i skrivekunsten etter den tids mønster (brevbøker o. l.). Etter kvart frir dei seg noko frå dei, og seinare får breva ein meir personleg svip.
 
S. Aa. og I. Aa. har skift brev sidan 1829. Fleire av Aasens brev er komne bort, men av 30 brev frå Aarflot i tida 14. febr. 183017. des. 1835 får ein opplys­ningar om innhaldet i Aasens brev og kva emne dei har drøfta.
 
- Brev 14. febr. 1830 opplyser at S. Aa. ikkje har skrive brev sidan mars 1829. «Endskjønt min Skrivelse ej kan være Dem til nogen Opbyggelse, saa kan det ej være Dem til nogen Skade. Modtag disse slet afmalede Linier i den Tanke at mit Ønske er velmeent men dog er disse Linier Eenfoldigt sammensatte og kan ej tjene Dem til Øvelse».
 
- I brev 2, apr. 1830 takkar han for brev dagsett 14. mars «som jeg modtog af Dem selv. Dem skriver en ziirlig Haand».
 
- I brev 12. febr. 1833 takkar han for brev, dagsett 5. jan. Han sender vedlagt «den af Dem fra det svenske Sprog oversatte Prædiken. [= Lista nr. 1119]. Naar man betragter de flere (Ungdoms) Sjeldenheder, der har gjort Dem fordeelagtig bekjendt, at besidde en særdeles udmærket Kundskab og Siele Evner; saa synes det ikke være overflødigt talt, om man ytrede til Hensigten af det (store) Maal at lade Dem blive indlemmet iblandt Norges studerende Ungdom for derved i sin Tid at komme til Hensigt[ens] Opfyldelse ved at forøge Geistligheden i vort kjære Fødeland /:Norge:/ Det vilde være mig en særdeles kjær Pligt om det stod i min Magt at bidrage til Opfyldelsen heraf, at den iblandt vore Medborgere der var i Besiddelse af de Evner som Dem (I.A.I.s Aasen) og besad ligeledes den samme Vilie og Lyst, kunde (som sjelden skeer) blive en af Norges trofaste Lærere.
 
Vor gode Præst er en i flere Henseender brav Mand, men han tar desuagtet efter min Mening mærkelig Feil deri, at han giver et saadant afslaaende Svar [jfr. Br. nr. 2], den der har villet bidraget til det Ønskes Opfyldelse i ovenmeldte Henseende, thi, hvis han vilde bidrage dertil vilde vistnok samme ogsaa komme i Opfyldelse». 
 
- I brev 13. mai 1833 takkar S. Aa. for brev dagsett 21. apr. der I. Aa. har skrive at Aarflots planar «forekom» honom «noget for høie». S. Aa. gjer her framlegg om at «en Capitalist», t. d. kjøpmann Ole Strøm i Ålesund [jfr. merknad til Br. nr. 97] skal låna I. Aa. pengar mot renter og «Selvskyldner-Caution». Ved rundskriv til prestane i Bergens stift (dei er oml. 60 i talet) skal ein be om garanti frå dei. F. H. Blichfeldt har sagt at det kostar 2000 spd. å studera til prest, men dette meiner S. Aa. er noko for høgt. Om lag 266 spd. årleg er rimeleg rekna. Faren (som er på Stortinget) betalar 18 spd. om månaden for «Fortæring og Logis».
 
- I brev 5. juli 1833 skriv S. Aa.: «Hermed tilstiller jeg Dem et Exemplar af Deres Viser eller Poesier, der i Gaar forlod Pressen. Jeg maa herved tillade mig at udøve Selv-Roes, i det jeg fremstiller mine Tanker for Dem, at jeg synes Deres Viser blev særdeles smukt og correct trykte; endskjønt jeg hverken har sadt eller trykt, men dog overværet Corrigeringen. Oplaget er efter Deres Forlangende, 400 Exemplarer». «Deres foregivende Undskyldning for Besvarelsen af mine Breve til Dem: at Deres Skrivelser blive af mig underkastede for svær Critic; er kuns Skrækbilleder».
 
- I brev 12. sept. 1833 fortel S. Aarflot at faren har kome frå Oslo med ein del bøker «baade til Dem og Flere». Frå Rasmus Fagerhol sender han J. Odéns Regnebog, men «Hansens Grammatik har det ikke været ham muligt at erholde».
 
- I brev 11. okt. 1833 takkar S. Aa. for brev, dagsett 22. sept. I. Aa. fortel der at han får undervisning i «Geographie og Historie m. m.». S. Aa. tykkjer at I. Aa. i desse fag «er temmelig fuldkommen øvet» frå før. Han trur heller at I. Aa. bør få undervisning i tysk og latin. Av dei bøker I. Aa. har tinga er M. Hansen: «Omrids af Geographien» (med atlas) og M. Hansen: «Norsk Grammatik» (4. oppl.) komne. Aarflot radar så opp ein del nye bøker som er kjøpte inn til biblio­teket, bl. a. «Krafts Beskrivelse over Norge».
 
- I brev 19. okt. 1833 helsar han frå Rasmus Fagerhol som takkar for brev av 22. sept. «I Fald at De selv ikke kan komme til at forrette Skole saa ønsker R. Fagerhol paa Deres Vegne at forrette Skolen i denne Høst, og om skulde trænges længere». Folket i Folstaddalen ynskjer han framfor nokon annan, i fall I. Aa. ikkje kjem sjølv. Dette tek S. Aa. opp att meir detaljert i nytt brev 23. okt.
 
- Av eit brev 21. nov. 1833 høyrer vi at Aasen har vore på Eikset i «sidstleden Tirsdag». S. Aa. bed I. Aa. fortelja om dei lærefag han har, og «om de til Skoleholdere sig fremstillende Subjecters Skjebne».
 
- Poema] er «Norges Velkommen» osb., (jfr. Br. nr. 14).
 
 Søren Anchersen: Grammaticae latinae praecepta in compendio», Kbh. 1751 [denne utg. har I. Aa. ått].
 
 Chr. Gottlob Broder: «Mindre latinsk Grammatik for Begyndere. Udgiven af M. C. Hansen», Chra. 1827.
 
 Ludvig Stoud Platou: «Lærebog i Geographien», Chra. 1822.
 
 Søren Bruun Bugge: «Latinsk Læsebog for Begyndere uddraget af Bröders lectiones latinae», Chra. 1827.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008