009 Ola Olson Folkestadreite, 2.5.1833

Ærede Ven!
 
Ventelig maa det med Billighed ansees som noget Skjødesløst, at jeg, uagtet gjentagne Anmodninger, endnu udebliver med Skrivelse til Dem. Jeg kan da ikke mere forlænge denne Opsættelse, men, idet jeg udbeder mig Deres gunstige Overbærelse, tilsender jeg Dem velment disse Linier. Endnu, Broder! er jeg ganske ufuldkommen saavel i Skrivning, som og i andre nødvendige Færdigheder, Dog haaber jeg at Tiden, hvis den forundes mig; stedse vil opklare alt mere og mere; og jeg kan selv erfare, at omendskjønt man synes at gaae langsom frem i Kundskaben, saa fornemmer man dog, ved at tænke sig en kort Tid tilbage, merkelige Forandringer. Saaledes ogsaa jeg, naar jeg fra nærværende Standpunkt skuer tilbage til den jeg for et Par Aar tilbage havde inde, saa fin [der] jeg dog betydelige Forbedringer i Begrebernes Udvikling, i Kundskabens Forøgelse, og i den tænkende Aands Forædling og Dannelse. Vel synes man ofte, at man anstiller store Øvelser, og producerer dog kun Lidet, men saadan Mismod udvirker dog intet Andet, end kun sætter os tilbage. Men, Broder! lad os dog herved aldrig forglemme, at den sande og Mennesket alene gavnende Viisdom, kommer ene fra Gud, uden hvis Velsignelse baade den Plantende og den Vandende arbeyde omsonst. Det er hans Villie, at som vor dyrebare Pontoppidan har sagt "Mennesket skal voxe og gaae frem i Sandheds Kundskab, efter de Leyligheder og Hjelpemidler, som en Verdensalder kan frembyde mere end en Anden". Og sandelig vort Seculum har i denne Henseende et kjendeligt, ja et betydeligt Fortrin. Videnskabernes og Culturens Fremme, har været anseelig paadrevet men gid sand Christendoms Fremgang ogsaa var Følgen heraf! Dog, vi skulle ønske dette og bede Gud derom, og iøvrigt lader os tage vare paa os selv at vi ikke i nogen Maade give Forargelse. Denne Gang faaer jeg afbryde hermed, forlangende Skrivelse tilbage med det Første. Lev vel!
Barstad den 2den Mai 1833.
 
Iver Andreas Aasen.
 
Til Velagtbare/Ole Olsen Reite.
Utanpå: Velagtbare Skoleholder/Ole Olsen Folkestadreite/I Voldens/Hovedsogn.
Med/Leylighed.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Orig. på UBO (før prenta i BV s. 910).  /Mai/ ~ {Juni}
 
- Ola Reite (181075) frå Folkestadbygda, son til Ola Olson Årvik og Johanne Sjursdtr. Eide som bygsla Reite i 1803, lærarprøva («prosteprøva») for H. C. Thoresen 1829, seinare lærar i Volda, var rosemålar og kjøkemeister m.m., var I. Aa.s kjelde for «Bryllaupsvise fraa Voldinne», «Svarterabben» (jfr. ei eldre oppskrift i «Møre» 1948, 6. mars) og «Rim fyre Brudagrauta» (alle prenta i NM s. 122 ff., jfr. SS 1913, s. 310. R. har late etter seg «Chronologie eller Tidsregning» som tek til 1841, men han har med minne og forteljingar frå eldre tid, frå oml. 1815 (prenta i «Møre» 1943, 23. des., 1945, 22. des., 1946, 23. des., 1949, 22 des. og 1950, 23. des., jfr. og «Hei­men» bd. VIII, s. 26470).
 
 Erik Pontoppidan (16981764) biskop i Ber­gen 174755, kjend for katekismeforklåringa si (jfr. merknad til Br. nr. 181) og «Glossarium Norvagicum», 1749, og fleire historiske og topografiske skrifter.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008