008 Sjølvbiografiske oppteikningar, 1833

Mine Forældre henlevede sin Tid som simple Gaardbrugerfolk, der, formedelst Gaardens mindre Production i Forhold til Familiens Størrelse, nærede sig ved sit Arbeide saare tarveligen, og kæmpede endog en Tid med Fattigdom og Mangel. Dog, ihvorvel deres Kaar ei altid vare de bedste, levede de alligevel i sin Stand meget fornøielige og tilfredse med deres af Forsynet beskikkede Deel, og ved Flid og Stræbsomhed opoffrede de deres Kræfter for at see den Børneflok, hvormed Forsynet velsignede dem, opdragen og forsørget.
 
Mine første Barneaar svandt lykkelig hen; men snart blev det min Lod at friste hvad man kalder en ublid Skjebne, det at bortrives af elskte Forældres Arme. Min fortræffelige Moder, agtet og elsket af Alle, døde i August Maaned 1816. Jeg vover at kalde det en Lykke, at jeg endda ikke var kommen til den Skjønsomhed, at kunne ret indsee et saa betydeligt Tab.
 
Min Dannelse gik hidindtil frem med svage Skridt; thi som det at være moderløs gjerne viser sine Følger helst i denne Henseende, saa udeblev Tilfældet heller ikke her. Saasom en Huusfaders Sysler saa saare ofte fjerne ham fra at være selv Opsynsmand over sine Anbetroede, saa kan man tænke sig et Barn i sine meest critiske Aar, jeg mener dem, hvori det begynder at tænke og indsee, overladt til Opsyn næsten blot af Sødskende, hvis Opdragelsesmaade jevnlig er saare slet.
 
Med Læsningen, hvorpaa jeg nu begyndte, lod det til at blive slet Fremgang. Man anvendte Flid paa at gjøre mig bekjendt med Bogstaver og Ord, men det nyttede Intet. Den daværende Skole-Indretning var saaledes beskaffen, at Omgangsskoleholderen opholdt sig i 2 Dage om Aaret hos hver Gaardbruger, og det Skolelag, hvori min Faders Gaard var, bestod af 5 Gaardbrug altsaa l0 Skoledage om Aaret. Min første Skoletour var mig ikke til nogen Nytte, eller den syntes idetmindste ikke at være det. Imidlertid opvaktes dog hos mig fra nu af en Slags Lyst til at lære Noget, og denne Omstændighed blev med Flid benyttet. Jeg var nu allerede 6 Aar gammel. Min ældste Søster, der havde lagt Flid paa Læsningen, og virkelig ogsaa opnaaet en for sin Stand brav Færdighed deri, var som Tjenestepige hjemme hos min Fader. Hun tog sig meget an, at jeg maatte komme til at kunne læse og forbinde Begreber dermed. Dette tog nu til at lykkes heldigen, og naar Skoleholderen det følgende Aar kom igjen, maatte han forundre sig over denne uventede Fremgang.
 
Dennegang mærkede han, at jeg kom godt af med at lære, og havde allerede klare Indsigter i mange Ting fremfor mine Meddisciple; og dette gjorde ham opmærksom paa mig, han agtede mig mere end dem, og da mit Mod og Ærefølelse saaledes blev underholdt, saa var min Flid herefter endnu større. Snart var jeg færdig med at læse uden Anstød i enhver simpel norsk Bog, og at udtale fremmede Ord og Navne i en Bog blev mig ogsaa om en kort Tid med Lethed mueligt. Latinske Bogstaver og Ord samt Talstørrelser at læse lærte jeg med det Samme. Og naar jeg kun i Førstningen blev hjulpen med at opløse, hvad jeg stod i Tvivl om, saa gik jeg siden frem paa egen Haand, og min Videlyst blev stedse forstørret. Med en vis Graadighed foer jeg igjennem de Bøger, jeg kunde overkomme. De Bøger, min Fader havde i Eie, vare, desværre! ikke flere end nogle faae Andagtsbøger, saasom: Bønne- og Psalmebøger af de gamle og almindeligste brugelige, Hr. H. Strøms Huuspostille og lykkeligviis ogsaa en Bibel af det sjette kjøbenhavnske Oplag (1744). Denne Sidste blev nu den kjereste Gjenstand for min utrættelige Læsning, og som jeg endnu var saa ung, at jeg ikke kunde gjøre nogen synderlig Tjeneste i Gaardsdriftens Anliggender, saa var min Leilighed mere uindskrænket; kun Skade, at jeg nu ikke længe havde den Fordeel at erholde Oplysning angaaende det, hvis Mening jeg ei tilfulde fattede; saasom jeg selv gik bestandig frem, og mine Forældre og Sødskende, som vel ikke uvidende men dog staaende paa et maadeligt Trin i Oplysning, snart maatte erkjende sin Udygtighed til at besvare alle Ynglingens forvovne Spørgsmaale.
 
-
 
Merknader Reidar Djupedal:
Prenta etter «Minneskrift» s. 1721 (der stykket er sitert bolkevis) då originalen ikkje var å finna. Han er no komen for dagen, og det som var utelate i «Minneskrift», vert her prenta:
 
«Jeg Iver Andreas Iversen er født paa Gaarden Aasen i Ørsteens Annex, Voldens Præstegjeld paa Søndmør den 5te August 1813. Min Fader Iver Johnsen Aasen skal have været født Aar 1757 paa bemeldte Gaard, og min Moder Guri Johnsdatter skal have været født paa Gaarden Yttre-hovden i samme Sogn Aar .... [ope rom for utfylling, dvs. 1767] Mine Forældre [osb., svarar til første avsnitt, Br. nr. 8] opdragen og forsørget. Af bemeldte Ægtepars 7 Børn var jeg yngst. Mine første Barneaar [osb., svarar til andre avsnitt, Br. nr. 8] betydeligt Tab. Min Fader, der nu var ene, og hvis Huusholdning krævede, at dette Savn maatte erstattes, vovede dog ikke at gjøre dette betænkelige Skridt før efter 3 Aars Forløb. Imidlertid var jeg kommen til den Alder, at jeg skulde begynde at læse. Min Dannelse [osb., svarar til tredje avsnitt, Br. nr. 8] er saare slet. En bedre Skjebne syntes nu at gaae mig imøde, da en nye Moder betraadde den Henfarnes Sted, og virke­lig blev der nu bedre sørget for min Opdragelse end tilforn. Med Læsningen [osb., sva­rar til fjerde avsnitt, Br. nr. 8] Fremgang. Den Skoleholder, hos hvilken jeg nød Underviisning, var Anders H. Velle, siden Kirkesanger i Ørsteen, og dentid en meget flink Lærer. I Skolelaget gaves ogsaa Børn af saare tungt Nemme og (som det med Saadanne pleier at være) ogsaa en Deel Skjødesløshed. Med disse havde Læreren stor Møie, og virkelig forekom det mig, at han var meget for haard med dem. Dennegang [osb., svarar til femte avsnitt, Br. nr. 8] Spørgsmaale.»
[For best å samanlikne dei to versjonane, kan du opne  Br. nr. 8 i eit nytt vindauge her.]
 
Orig. har sume rettingar og tillegg men då tilsvarande tydelege utstrykingar [klare<] ~ kalre Forældre] jfr. merknad til Br. nr. 5.
 
 Omgangsskoleholderen] jfr. merknad til Br. nr. 2.
 
 Søster] Brite, jfr. merk­nad til Br. nr. 5.
 
 Bønne- og Psalmebøger] Sivert Aarflot fortel i sin sjølvbiografi 1815 (jfr. M. Aarflot: «Sivert Aarflot», s. 16) frå Ørsta i 1780-åra: «Paa Bonde­bygden fandtes faa eller ingen Bøger undtagen nogle Huuspostiller og hændelsesviis en Bibel». I andre oppteikningar etter Sivert Aarflot finn ein spesifiserte oppgåver over bokhaldet kring på gardane (jfr. same skrift s. 28). 
 
- Hans Strøm (17261797) stud. 1743, teol. eks. 1745, 175064 pers. kap. i Borgund hjå faren, 176478 sokneprest i Volda-Ørsta, deretter på Eiker (jfr. TSH 1954, s. 64 ff.), gav ut «Prædikener over alle Søn- og Festdages Evangelier til Andagtsøvelser for Almuen«, Kbh. 1792 (2. utg. 1794) som fanst i biblioteket på Eikset (jfr. «Sivert Aarflot«, s. 42), «Tilskueren paa Landet» I-II, Kbh. 1775 (var mykje utbreidd, jfr. SS 1926, s. 251 f.), «Physisk og oeconomisk Beskrivelse over Fogderiet Søndmøer», I-II, Sorø 176266.  Bibel] «Biblia. Det Siette Oplag«, Kbh. 1744. Denne Bibelen (fyrste utgåva kom 1740) er eit opptrykk av ei utg. frå 1737 som er ein pietistisk revisjon av biskop Hans Svanes bibelomsetjing frå 1647.
 

Frå Ivar Aasen: Brev og dagbøker.Ved Reidar Djupedal. Band I. Oslo, Samlaget 1957. Merknadene til Djupedal er publiserte med løyve frå familien. Elektronisk utgåve ved Dokumentasjonsprosjektet, UiO 1998 / Nynorsk kultursentrum 2008