Selvbiografi (1841)

Mit Fødested er Gaarden Aasen i Ørstens Sogn, Voldens Præstegjeld paa Søndmør. Denne Gaard, som kun har en Opsidder, ligger noget afsides og adskilt fra de nærmeste Bygder, hvilket jeg anmærker, fordi det har havt megen Indflydelse paa min aandlige Dannelse, da jeg i Barndommen havde aldeles ingen Adgang til Selskab med Jævnaldrende eller til det Slags Tidsfordriv, som Børn, der opvoxe paa mere befolkede Steder, pleie at beskjæftige sig med.

Saasnart jeg havde lært at læse, vendte al min Hu sig til min Læsning, hvorimod jeg ingen Lyst havde til det Slags Arbeide, som jeg af Omstændighederne maatte synes bestemt til. Min Fader, Gaardbruger og Leilænding, Iver Jonsen Aasen, døde 1826, da jeg var noget over 12 Aar gammel, og min Moder var allerede død i 1816. De havde i trange Kaar opdraget 7 Børn, hvoraf jeg, som det yngste, er født den 5te August 1813. Saalænge min Fader levede, havde jeg nogenlunde Leilighed til min Yndlingsfornøielse, nemlig at læse; men vort Bogforraad var, som man kan slutte, saare lidet, og bestod blot af omtrent et halvt Snees gamle Andagtsbøger. Imidlertid eiede vi dog til al Lykke en Bibel, der for mig var det dyrebareste af Alt, hvad jeg kjendte, da jeg af den kunde faa vide saameget Mærkeligt.

Efter min Faders Død hengik en for mig ubehagelig Tid af 5 Aar (1826–1831), i hvilken jeg alene maatte beskjæftige mig med Gaards-Arbeide. I September 1831 blev jeg endelig ansat som constitueret Skoleholder i Sognet; og nu fik jeg da Leilighed til at samle Kundskaber, hvortil jeg og saavidt muligt anvendte al den Tid, der tilovers fra det Arbeide, som jeg havde paataget mig. Det, som i denne Henseende kom mig meest til Nytte, var, at jeg havde Adgang til Lensmand Aarflots Bogsamling og blev velvilligen tjent med de Bøger, som jeg ønskede. Skoleholderiet betjente jeg i to Aar.

Jeg havde hørt, at Hr. Provst Thoresen tog adskillige nyansatte Skoleholdere til sig for at undervise dem, og jeg anmodede ham da om at kunne faae komme til ham i samme Hensigt, hvilket han ogsaa lovede mig. Saaledes kom jeg i Provstens Hus i September 1833. Da Provsten mærkede, at jeg havde Lyst til at lære noget og maa skee ogsaa Lyst til at være noget mere end Skoleholder, gjorde han mig det Tilbud, at jeg skulde forblive hos ham, hvilket Tilbud jeg naturligviis med Glæde modtog. Jeg fik saaledes Underviisning i Geographie, Historie, Grammatik og senere ogsaa i Latin, da Provsten ønskede at erfare, om jeg var bekvem til at indgaae paa Studeringernes Vej, hvortil han ogsaa vilde have hjulpet mig, dersom dette havde været min alvorlige Beslutning.

Virkelig var jeg i Begyndelsen vaklende imellem Beslutningen om at vælge eller ikke vælge denne Vei; men endelig besluttede jeg dog det Sidste i Betragtning af, hvor tungt og vanskeligt det vilde være for En af saa ringe Stand at omdanne sig saa aldeles, hvor langvarig Tid og Møie Studiet i de gamle Sprog vilde udkræve, hvor megen Omsorg og Bekostning man vilde bebyrde sin Velgjører med, og endelig hvor stort Antallet er af dem, der have valgt denne Bane og vanskelig kunne faae nogen Ansættelse.

Den Tanke svævede for mig at forsøge, hvor vidt man kunde bringe det i Kundskab uden at have studeret, at man desmere kunde virke til Almuens Oplysning, jo nærmere man stod den samme, og at man med Dannelse over sin Stand vilde være æret og anseet, men i det modsatte Tilfælde ikke. Overalt var det min Beslutning, at den Aandsdannelse, jeg kunde bekomme, skulde paa bedste Maade som muligt anvendes til Fordel for den Stand, som jeg tilhørte.

Hos Herr Provst Thoresen opholdt jeg mig lidt mere end 2 Aar. I November 1835 kom jeg til Herr Capitain Daae paa Solnør som Privatlærer.

Den Videnskab, som jeg har fundet mest interesserende, er Grammatiken. Allerede før jeg kom til Skoleholdet, beskjæftigede jeg mig med den, og den første Begyndelse dertil var følgende: En Corporal, som jeg var vel bekjendt med, havde været paa Underofficeerskolen i Bergen og havde der skrevet (eller afskrevet) et Udtog af Grammatiken, som han viste mig, og som, da det var forfattet i en meget simpel og tydelig Stiil, opvakte min Eftertanke. Siden laante jeg Hansens Grammatik i Modersmaalet og læste den mange Gange igjennem, hvorved jeg hver Gang kom til at forstaa Noget, som jeg ikke før havde forstaaet. Da jeg nu kom til Herr Provsten, som før omtalt, var denne Videnskab mig altid behageligst, og skjønt den latinske Grammatik ofte forekom mig saare tung og besværlig, erkjender jeg dog nu, at jeg har havt megen Fordeel af samme ogsaa i Henseende til Kundskaben om Modersmaalets Grammatik.

I de første Aar af mit Ophold hos Capitain Daae fortsatte jeg nu paa egen Haand Forøgelsen af mine Sprogkundskaber, idet jeg læste Grammatiker og Læsebøger i Tydsk, Fransk og Engelsk. Man bør imidlertid ikke troe, at jeg har drevet det synderlig vidt i disse Sprog. Paa denne Tid opkom hos mig den Tanke, at jeg til et Forsøg vilde selvstændigen og paa egen Haand undersøge og behandle et Sprog. Dette Sprog var nemlig det, som jeg egentlig kunde kalde mit Modersmaal, og som jeg ikke fandt behandlet i nogen Grammatik.

Jeg erindrede at have engang seet Hallagers norske Ordsamling, samt nogle mindre norske Ordsamlinger; – men «hvorfor», tænkte jeg, «blive ikke de norske Dialekter behandlede ligesom andre Sprog? Hvorfor seer man ikke grammatikalske Undersøgelser eller Ordbøger, hvori Ordenes Former, Kjøn, Konjugation o. s. v. er anmærket? Ere ikke vore Dialekter, eller det gamle og ægte norske Sprog, værdig een grundigere Behandling?» «Et saadant Arbeide», tænkte jeg, «kan kun udføres af En, der er født og opdragen i en Bondes Hytte. Jeg vil forsøge et saadant Arbeide.»

Til Bestyrkelse søgte jeg nu ogsaa at erhverve Kundskab om det iislandske og svenske Sprog. Imidlertid optegnede jeg Alt, hvad der tjente til min Hensigt, og uddrog af mine Materialier først en grammatikalsk Oversigt, der er skreven i 1839, og senere en lidt fuldkomnere i 1841.

Hvad jeg dernæst i de seneste Aar har meest beskjæftiget mig med, er Plantelæren. Fra første Tid af havde jeg stor Lyst til at kjende de systematiske Navne paa Søndmørs Dyr og Planter. Ved de Planter, som have et almindeligt Trivielnavn, fandt jeg i Strøms Søndm. Beskr. det Linneiske Slægtsnavn, hvilket fornøiede mig meget; men videre kom jeg imidlertid ikke, før da jeg i 1838 fik Hornemanns Plantelære i Hænder. Af Mangel paa andre Hjælpemidler især Tegninger, har jeg i senere Tid ganske opgivet dette Arbeide, især da jeg ikke kan drive det videre uden Bekostning, hvilken for Tiden aldrig vilde erstattes.

 

[Merknad: Vi har lagt inn avsnitt i teksten for å lette lesinga.]

"Selvbiografi" stod på trykk i Bergens Stiftstidende 19. og 22. august 1841, i Den Constitutionelle 9. september 1841, og i Landboe-Avisen 11. september 1841. Du finn teksten også i Skrifter i Samling I

    Artikkellesar