Gamle Ivar Aasen vandrede igaar Formiddag, fredeligt og stille som sædvanlig, gjennem Grænsen.
Da han passerede vort Lokale, Grænsen 7, betragtede han det med stor Interesse ; men gled og faldt paa det glatte Fortoug. Der løber slig en Mængde Mennesker ud og ind hos os!
En Konstabel ilede til og griber den farlige Misdæder. Ivar Aasen gik med ham, stille og fredeligt som altid og uden at protestere. Det gjorde derimod den Mængde Mennesker, som i et Øjeblik havde samlet sig. − Er De gal, Konstabel? Det er jo Ivar Aasen!
Konstabelen var og blev gal. Ivar Aasen? Aa er det for en? Paa ”Stassjon” skulde han.
Et Medlem af ”Verdens Gangs” Redaktion ilede da ned og befriede den lærde Forsker. Ivar Aasen smilte, han, og gikk stille og fredeligt videre, som om ingenting var hændt.
Men Konstabelen stod og saa efter ham i stor Tvil. Ivar Aasen? Hm, − aa er det for en? Mon han ikke havde ladt sig narre af ”Verdens Gang”?
Han burde vist beholdt ham!
Frå Verdens Gang, fredag 24. februar 1888. Elektronisk utgåve ved Nynorsk kultursentrum 2008
